Randers Social- og Sundhedsskole: Virtual reality skal give en merværdi til undervisningen

”Det vigtige er, at det er brugbart. Det skal kunne noget pædagogisk, ellers skal vi ikke have det!” Sådan siger Maria Dyhrberg Rasmussen, direktør på Randers Social- og Sundhedsskole og udtrykker hermed skolens generelle holdning til fornyelser i undervisningen og til brugen af virtual reality specifikt. De sidste par år har skolen arbejdet målrettet med VR, men hvilke erfaringer har skolen gjort sig indtil nu, og hvad mener eleverne om det? Det kan du læse mere om her. 

Man skal altid stille sig det kritiske spørgsmål: Hvad er det for en merværdi, brugen af VR giver?
Anette Degn Larsen, it-pædagogisk konsulent
Programmerne kan hjælpe dig med at øve dig i at stresshåndtere. Altså stress er det, der foregår inde i dit eget hoved. Det vi er bange for er f.eks. at komme ud til en døende borger eller at komme til at gøre noget, som bringer borgeren i fare
Hovedforløbselev, social- og sundhedsassistent
VR giver en anden kropsfornemmelse - den inviterer kroppen med ind i læreprocessen
Hovedforløbselev, social- og sundhedsassistent

I gang med VR

Direktør Maria Dyhrberg Rasmussen og it-konsulent Anette Degn Larsen fik øje på VR’s muligheder ved Bett-konferencen i London i 2017 og købte to klassesæt ClassVR med hjem. Brillerne er udviklede til at se 360-graders film, der styres fra underviserens computer, hvor hun også kan guide eleverne til at se på bestemte ting og holde øje med, hvor de faktisk kigger hen. Netop underviserens mulighed for at styre elevernes proces, passer ind i skolens holdning til brugen af VR: Teknologien skal bruges struktureret i et didaktisk øjemed.

Sammen med Videncenter for Velfærdsteknologi Vest har skolen efterfølgende udviklet en række fagrelevante 360-graders film til både SOSU- og PAU-uddannelserne. Herudover har skolen ansat en studentermedhjælper til at udvikle et interaktivt undervisningsmateriale til Oculus Go. Endelig har skolen siden investeret i en Oculus Rift-station, der befinder sig i skolens læringscenter/bibliotek.

De vigtigste erfaringer

Skolen er stadig i en udviklingsfase omkring brugen af VR, men har indtil videre gjort sig følgende erfaringer:

  • VR kan ikke stå alene, men det er et godt supplement til den øvrige undervisning.
  • Formålet med brugen skal være meget tydelig for eleverne. F.eks. kan PAU-eleverne se en 360-graders film fra en børnehave, men de skal på forhånd introduceres til de teoretiske begreber, der skal arbejdes med i forbindelse med filmen, og der skal være en fælles efterbearbejdning af det observerede: Hvad så vi, og hvordan kan vi forstå det med vores teoretiske begreber?
  • Brug af VR kræver systematik. Ligesom med andre læringselementer, så kræver det en pædagogisk stilladsering. Det er let at blive benovet over teknologien, men hvis den blot bliver en gimmick, så har den ingen læringsværdi.
  • Brugen af programmerne kræver guidning. Her er det en fordel, at underviseren/guiden på den tilkoblede skærm kan se, hvad eleven ser på. Ikke alle elever kan oversætte direkte fra f.eks. de anatomiske billeder i deres lærebog til den tredimensionelle fremstilling i Share Care-programmet.
  • Teknikken kræver en grundig introduktion, hvis eleverne efterfølgende skal kunne bruge den selvstændigt.
  • En stor del af PAU- og SOSU-fagene handler om relations- og kommunikationskompetencer. Her kan filmene vise autentiske situationer og dermed hjælpe eleverne med at træne empati, og det at sætte sig i andres sted.
  • I forhold til underviserne, så er det nødvendigt, at der er ressourcepersoner i organisationen, der kan hjælpe dem med at finde ud af, hvordan de kan bruge VR i netop deres undervisning.

Læringscenter og VR-programmer

Læringscenteret er et led i skolens strategi om at understøtte elevernes læreprocesser og hjælpe dem til at tage ansvar for egen læring. Alle elever kan bruge læringscenteret, enten til individuelle forløb eller som en integreret del af den daglige undervisning.  Ud over bøger, anatomiske modeller og andet materiale, befinder skolens VR-station sig her. Alle GF2-elever får en introduktion til læringscenteret og VR-stationen, og det er Susanne Krogsgaard, koordinator på læringscentret, der hjælper elever og undervisere i gang med brugen af stationen, der indeholder forskellige programmer f.eks.:

Share Care, der er et anatomi-/fysiologiprogram. For SOSU-eleverne på GF2 og hovedforløb, der arbejder med kroppen og organerne og med sygdomme som demens og diabetes samt KOL, er Share Care ifølge Susanne Krogsgaard et rigtig godt program, hvor mange elever får en virkelig en aha-oplevelse f.eks. når de oplever at ’stå inde i hjertet’ og se dets funktioner indefra.

ViVA-platformen, der indeholder en række elementer, bl.a. en lejlighed med præsentation af en række velfærdsteknologier, hvoraf nogle er interaktive samt en demenslejlighed, hvor man f.eks. kan rede hår på en dement borger, og hvor man kan opleve nogle af de sanseforstyrrelser, som demente borgere kan lide af. Desuden er der en biograf med film om bl.a. psykiatriske problemstillinger. På skolen er man især glade for demenslejligheden og for filmene om psykiatriske problemstillinger. ViVA er udviklet af Videnscenter for Velfærdsteknologi Vest, og man kan læse mere om platformen her.

Ud over de faglige programmer er der også en række spil til rådighed. Formålet hermed er dobbelt. Dels kan det være en del af at skabe et attraktivt studiemiljø, dels kan nogle af spillene også bruges i pædagogisk øjemed af PAU-eleverne, der også skal lære at forholde sig til børns brug af interaktive spil.

Praksisnærhed og samarbejde med VR

VR giver forskellige muligheder, både for at komme tæt på praksis og for samarbejde mellem eleverne. Susanne Krogsgaard fortæller: ”Da skolen investerede i VR-briller var det vores ønske at kunne bruge dem til at lade eleverne træde ind i nogle praksisrum, uden rent faktisk at være i praksis, men vi manglede relevant indhold. Derfor har skolen, med støtte fra Videncenter for Velfærdsteknologi Vest, selv lavet nogle 360-graders filmoptagelser til det pædagogiske- og sosu-området.

Læs mere om VR-filmen af en bevægelsesaktivitet på et plejecenter her.
Læs mere om VR-filmen af en samling i en daginstitution her.
For at få adgang til selve filmene, kan du kontakte Anette Degn Larsen på al@sosuranders.dk

Filmene bliver brugt ind i en didaktisk ramme, hvor eleverne guides til at koble teori til praksis. Det er vores erfaring, at en tydelig rammesætning er nødvendig for elevernes læringsudbytte, og vi har i den forbindelse benyttet skabelonen fra simulationsdidaktikken med begreberne briefing, scenarie og debriefing.

På VR-stationen er der dels en brille/håndtag til én person og dels en skærm, sådan at de, der står ved siden af, kan se på skærmen, hvad eleven med brillen ser i det virtuelle univers. På den måde kan en lille gruppe elever samarbejde og diskutere det, de ser. Men en elev kan også sagtens stå alene og f.eks. undersøge kroppens organer. Det er dog Susanne Krogsgaards erfaring, at det kræver meget guidning i starten. Dels for at lære udstyret at kende, men også i forhold til at eleverne lærer at reflektere over det, de ser – eksempelvis ’oversættelse’ fra det todimensionelle billede i en bog til den tredimensionelle form i brillen.

VR – det siger eleverne

På GF2-forløbet bliver eleverne som sagt introduceret til VR-stationen i læringscenteret. Efterfølgende kan de bruge den gruppevis i forbindelse med konkrete fag, eller de kan bruge den på eget initiativ i deres pauser.

SOSU-assistenteleverne bruger bl.a. Share Care-programmet til at øve sig i anatomi og fysiologi, og har bl.a. følgende kommentarer

  • Det fodrer ens fantasi, at du på den måde kan gå igennem kroppen – perspektivet bliver anderledes!
  • Det er fedt, at man ser det hele, man kan komme helt ind i mavesækken.
  • Vi havde en opgave, der handlede om, hvad de forskellige dele af menneskekroppen hedder. Der kunne jeg bruge det her program til at øve mig.
  • Men det ville også være godt med rigtige fotografier som supplement til de digitale (tredimensionale tegnede)

 

PAU-eleverne har bl.a. brugt VR-brillerne til at se en række 360-graders film fra aktiviteter i en børnehave. Her kan de i ro og mag observere, hvad der foregår, uden selv at påvirke situationen:

  • Man kan overvære de forskellige aktiviteter f.eks. sanglege, hele vejen rundt. Man kan se, hvad pædagogen gør, og man kan se, hvad hvert enkelt barn gør, og hvordan de reagerer på hinanden, og så kan man se filmene igen og igen.
  • Man kan iagttage, hvordan den voksne pædagog virker på børnene, er hun blot en fjern, fremmed person eller har hun en god kontakt med børnene?
  • Jeg kan godt lide, at filmen er hjemmelavet, det gør den ret hyggelig. Men det er lidt mærkeligt, at kameraet står i midten. Som observatør, ville man jo aldrig stille sig i midten, men måske ude i det ene hjørne. Det kunne være interessant, hvilken film, der ville komme ud af det. Det ville måske føles mere ’normalt’.

 

For begge typer af elever er den sociale dimension og de fysiske omgivelser ikke uvæsentligt. De siger bl.a.:

  • Det er godt, at VR-stationen ligger inde i et hjørne af læringscenteret. Så man ikke er så bange for at komme til at gå ind i andre, når man har brillerne på. Men det ville også være godt, hvis der var et bestemt underlag f.eks. et tæppe, så man kunne mærke, at man ikke gik ud af området.
  • Men man har brug for hjælp til at lære at bruge teknikken. Mega fedt, at Susanne står ved siden af og hjælper dig. Det er ikke altid lige indlysende, hvordan den skal bruges.

Elevernes oplevelser med VR i undervisningen

Læs her mere om, hvad eleverne generelt mener om VR
  • VR kan være ret grænseoverskridende. Jeg turde f.eks. ikke stikke hovedet ind i mavesækken, så jeg holdt en af mine kammerater i hånden, imens jeg gjorde det.
  • Det sjove er, at teknikken er avanceret, men den betyder, at abstraktionsniveauet bliver voldsomt sænket i forhold til f.eks. at læse en bog.
  • Der bliver manipuleret med dig på mange måder. Snart bliver der også noget med f.eks. dufte. Det er lidt ligesom ’lucid dreaming’, når man drømmer og er lidt vågen ind imellem.
  • Man kan bruge VR til rigtig mange forskellige ting i vores fag f.eks. kan man vise strandbilleder for demente, og så viser det sig, at de slapper mere af.
  • Men overordnet kan vi stille spørgsmål ved, hvor vi bevæger os her med VR? Du kan indstille verden, så du ikke oplever nogen modstand. Det bliver sådan en slags ’pleasure world’. Den virkelige verden udfordrer dig jo hele tiden. Og hvis nu, du er sådan en, der har det lidt svært i den virkelige verden, så får du det nok ikke lettere i den, hvis du hele tiden flygter ind i en kunstig verden.

Merværdien

Spørger man Anette Degn Larsen og Susanne Krogsgaard, så er de ikke i tvivl om, at struktureret arbejde med VR-elementer i undervisningen kan give rigtig meget merværdi. Det kan handle om at øve sig i omgang med patienter og borgere i et trygt rum, inden man kommer lidt tættere på virkeligheden i et simulationsscenarie eller helt ude i praktik, eller om at kunne iagttage hvad der sker i en fagrelevant situation i en børnehave eller på et plejehjem, uden at påvirke situationen med sin tilstedeværelse. Eller det kan være en måde at differentiere undervisningen på f.eks. ved at tilbyde andre præsentationsformer som Share Cares tredimensionelle organer sat over for en lærebogs todimensionelle billeder.

Men merværdien kommer ikke af sig selv, man skal som skole holde fokus og arbejde systematisk for at det lykkes, og de nye undervisningselementer kommer eleverne til gode. Du kan også læse mere om SOSU Randers’ erfaringer med at bruge virtuelle elementer til at differentiere undervisningen og til at skabe trygge læringsrum for eleverne her. 

Skolens anbefalinger

  • En indlysende, men vigtig anbefaling: Teknikken skal virke, ellers bruger man det ikke.
  • Brugen af VR skal understøttes ledelsesmæssigt.
  • Der skal afsættes ressourcepersoner, der kan hjælpe underviserne i gang.
  • Formålet skal formidles tydeligt, så det er klart for eleverne, hvad de skal bruge VR-elementerne til.

Elevernes anbefalinger

  • VR skal bruges, fordi det giver en mere spændende undervisning f.eks. er anatomiprogrammerne gode.
  • Man skal bruge det aktivt til at skabe et miljø på skolen f.eks. i biblioteket/læringscenteret, så det bliver hyggeligt/interessant at være på skolen. Det skaber godt humør.
  • Man skal bruge det målrettet i undervisningen f.eks. laver vi simuleringer med hinanden. Der er mange muligheder. Brug det proaktivt.
  • Tænk struktur omkring det. Da alle ikke kan komme til på én gang, kan der blive meget spildtid.
  • Til lærerne: Spørg andre om hjælp til at lære det at kende, så du kan bruge det mere aktivt i din undervisning.
Anette Degn Larsen

Har du spørgsmål?

Anette Degn Larsen
It-pædagogisk konsulent

Bliv klogere på Randers Social- og Sundhedsskole

Randers Social- og Sundhedsskole uddanner SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, pædagogiske assistenter og sundhedsfaglige studenter. Derudover efteruddanner skolen medarbejdere, der allerede arbejder med sundhed, velfærd og livskvalitet i offentlige og private virksomheder. For på tværs af alle aktiviteter er omdrejningspunktet nemlig det samme: Det drejer sig om mennesker – og mennesket er skolens fælles sag.

Skolen har en stærk faglig tradition for kontinuerlig pædagogisk udvikling, fokus på inddragelse og udvikling af digitale læringsplatforme og nye teknologier samt et blik for den enkelte elev og dennes erhvervsfaglige dannelse og personlige udvikling. Det skaber tilsammen et spændende og ambitiøst erhvervsfagligt uddannelsesmiljø, som alle elever profiterer og udfordres af.

 

Fakta om Randers Social- og Sundhedsskole

  • Uddanner SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, pædagogiske assistenter og EUX Velfærdsstudenter.
  • Har før-uddannelsesforløb samt efteruddannelse
  • Arbejder ud fra værdierne rummelighed, bevægelighed, engagement og professionalisme
  • Optager ca. 800 elever og 1.000 kursister årligt
  • Har ca. 80 medarbejdere
  • Har en afdeling i Randers og en i Grenå

 

SE OGSÅ

Gå tilbage til katalogforsiden her.