Undervisningsdifferentiering og LMS: Implementering og brug af LMS på CELF – Nykøbing Falster 

Flere og flere skoler bruger Learning Management Systems som en støtte i det didaktiske arbejde. I dette eksempel ser vi specifikt på, hvordan man på CELF – Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster bruger LMS i forhold til undervisningsdifferentiering. Her kan du læse om CELFs erfaringer og få inspiration til selv at arbejde med digitale platforme. 

 

Elevernes syn

“Det bedste ved at bruge platformen er, at du kan fastholde dig selv i opgaven. Altså hvis du går i stå, skal du ikke bare stå og vente på læreren, men kan forsøge at komme videre selv. På den måde lærer du noget hele tiden, samtidig med at det ikke føles som undervisning”.

Helt overordnet er eleverne glade for den fleksibilitet, systemet giver. De kan gå tilbage og læse/gense materiale flere gang, de kan arbejde i eget tempo og de kan læse op, hvis de har været syge eller haft andet fravær. Platformen kan dog også virke forvirrende for især GF1-eleverne, og det er derfor vigtigt, at de får en god introduktion.

Eleverne understreger alle, at lærerens tilstedeværelse og det fysiske arbejde i værkstedet er det vigtigste. Platformen kan aldrig erstatte læreren, ligesom det er vigtigt, at det er læreren selv, der har lavet de instruktionsvideoer, der bliver brugt.   

Elevernes syn 

Platformens muligheder 

  • Jeg er ikke lige typen, der kan holde koncentrationen i lang tid foran en tavle, så for mig er det fint, at jeg kan vende tilbage til opgaven flere gange.
  • Det er godt at beskrivelserne ligger på platformen, for så er det så lettere at komme med, selvom man har været væk eller er begyndt lidt senere end de andre. Og så kan man arbejde i sit eget tempo.
  • Det er godt, at ikke alt materiale er tilgængeligt, for det ville virkelig blive uoverskueligt! Når man har afsluttet en opgave, lukker læreren op for materialet til den næste. På den måde kan man bedre overskue arbejdet.
  • Lærerne laver forskelligt materiale til opgaverne. Til den første opgave var der f.eks. videoinstruktioner. Til den næste her er der færre videoer og mere skriftlig instruktion. Det betyder, at man er nødt til at tage mere selvstændig stilling til, hvad der skal gøres. På den måde bliver det mere virkelighedsnært. Ude i en virksomhed kan man ikke hele tiden spørge eller vende tilbage til en instruktionsvideo, men er nødt til at tage stilling selv.
  • Matematiklæreren vil gerne inddrage matematikken i værkstedsarbejdet, og det er bedre end normal matematik, for så bliver det noget, man lettere kan relatere til.
  • Instruktionsvideoer skal være lavet af vores egne lærere, så bliver de mere virkelighedsnære. Mere professionelle videoer komme længere væk fra virkeligheden og bliver mindre troværdige.

 

Platformens begrænsninger/udfordringer 

  • Læreren skal være til stede i værkstedet eller kontaktbar, så man kan spørge ham, hvis man er i tvivl om noget, og når man f.eks. skal have udleveret materialer.
  • Platformen kan ikke se det, man laver. Det er læreren, der skal tjekke og bedømme ens arbejde.
  • Platformen kan ikke erstatte værkstedsarbejdet – man er nødt til at have det i hænderne for at lære det.
  • Systemet kan tage individuelle hensyn, men kun i begrænset omfang. Læreren kan meget bedre tage helt individuelle hensyn. Når han ser, at en elev ikke forstår instruktionen, så kan han bruge nogle andre ord, eller vise det på en anden måde.
  • Som ny elev kan systemet godt virke uoverskueligt, så det er vigtigt, at man får en god introduktion til platformen.
  • Det er besværligt at aflevere opgaver i systemet, fordi de først skal uploades på YouTube og derefter linkes til i systemet.
  • Til andre elever: Når I bruger opgaverne fra platformen, så lad være med at springe nogle af forklaringerne over, for så bliver I virkelig forvirrede

Eleverne kan tilgå materialet i undervisningen bl.a. via Ipads

Lærernes syn

Jeg havde en stigende udfordring med at bruge tid på gentagelser. F.eks. i starten af et grundforløb er det ikke alle elever, der er lige mødestabile. Derfor var jeg interesseret i, om systemet kunne frigive noget tid for mig, som jeg så f.eks. kunne bruge på de elever, der har brug for mere lærerkontakt”.

Lærerne peger (ligesom eleverne) på fleksibilitet og differentiering som vigtige muligheder ved platformen. Det er deres erfaring, at det er med til at fastholde elevernes motivation, at de selv kan tilgå forskellige materialer. De bliver hurtigere selvstændige og stiller mere kvalificerede spørgsmål, fordi de ved selv at arbejde med materialet på platformen har identificeret, hvad det er, de ikke kan forstå.

Det er et stort og tidskrævende arbejde at opbygge materialet på platformen. Derfor er det også vigtigt, at det bliver gjort systematisk, så man optimerer brugen bedst muligt f.eks. ved systematisk at tage udgangspunkt i undervisningsplanen og omsætte den i stilladserede og differentierede forløb.

Lærernes syn 

Platformens muligheder 

  • Helt overordnet handler det om, hvordan man kan holde motivationen i live hos flere/de fleste elever.
  • Den fleksibilitet, der er indbygget, betyder at elever kan arbejde i eget tempo og at de lettere kan komme på omgangshøjde, hvis de har været syge.
  • Man kan differentiere opgaverne i forhold til, hvor meget hjælp eleverne skal have, og hvor meget de selv skal tage stilling til, inden de giver sig i kast med opgaven.
  • Der kan være støttende materiale til dem, der har svært ved det, og der kan være ekstra materialer til dem, der er hurtigere end de andre, og har tid til at gå i dybden, indtil hele holdet går videre til næste projekt.
  • Platformen har betydet, at eleverne stiller mere kvalificerede spørgsmål, fordi de har forsøgt at arbejde med stoffet selv, og derfor bedre kan identificere, hvad det er, de ikke kan finde ud af. Der er ikke længere så mange elever, der siger: ”Jeg fatter overhovedet ikke noget.”
  • Eleverne bliver mere selvstændige, og de begynder at bruge flere fagudtryk tidligere i forløbet.
  • Man kan optimere brugen af platformen ved at lave et godt planlægningsarbejde med de lokale uddannelsesplaner. Man tager de enkelte målpinde i bekendtgørelsen og overvejer, hvordan man som lærer løser disse, og hvilke praksisforløb man skal lave til de unge.
  • Man kan optimere brugen af platformen ved at lave stilladserede forløb, så opgaverne kommer i kronologisk rækkefølge. Eleven kan ikke løse en opgave, hvis han/hun ikke har løst de foregående. I hver opgave lærer man noget, der skal bruges i de kommende opgaver.

 

Platformens begrænsninger/udfordringer 

  • Mange lærere føler sig skræmte over tidsforbruget i forhold til at udarbejde materiale og lægge det op på platformen, og man kan være nødt til at tage det i bidder.
  • Et råd kan være: Prøv at finde et afgrænset og overskueligt område og arbejd med det, del det op i bidder, og gør det helt færdigt. Det bliver overskueligt for dig selv, og du oplever, at det har en effekt, når de unge arbejder i værkstedet.
  • Hvis eleverne tilgår platformen via deres mobiltelefon kan det være en fristelse lige at tjekke Facebook og andre sociale medier. Især hvis man synes, at stoffet er lidt svært.

 

Ledelsens syn

“Vi betragter ikke bare systemet som en platform, vi kan fylde opgaver ind i, men som et pædagogisk koncept, vi har brugt lang tid på at udvikle. Det grundlæggende er, at det er eleven, der er i centrum!”

På CELF kommer eleverne med meget forskellige udgangspunkter og – for nogles vedkommende – mange forskellige udfordringer, fagligt såvel som personligt. Derfor er det en hovedopgave for skolen og dens lærere at tilbyde fleksible læringsmuligheder, der kan fastholde så mange elever som muligt og hjælpe dem til at tage ansvar for egen læring og uddannelse. Bl.a. derfor besluttede skolen at tage LMS i brug.  

For ledelsen er arbejdet med LMS med til at optimere det tilbud, skolen giver eleverne. Det skal støtte dem i at tage ansvar for egen læring og at komme i mål med deres uddannelse. Eleverne skal så vidt muligt være i et læringsflow, hvor teori og praksis er integreret, og hvor de kan arbejde i deres eget tempo og niveau.

Ledelsens syn 

  • Vi vil tilbyde eleverne fleksibel, helhedsorienteret, tværfaglig, dynamisk læring 24/7 – 365! Det vil sige, at eleverne skal have adgang til øvelser, opgaver osv. konstant, fordi – og det er det vigtige – de skal have mulighed for at lære i deres eget individuelle tempo og ud fra deres eget individuelle standpunkt.
  • Det vi vil er at vende det hele – de traditionelle undervisningsformer – rundt og få eleven til at tage ansvar for egen læring. Derfor skal målpindene lægges tilrette med konkrete opgaver, sådan at eleven er i stand til at tage ansvar. Vi vil have ”dynamisk flow-læring” hele tiden!
  • Digitale platforme og værktøjer er i sig selv uinteressante. Det interessante er, hvordan de kan spille sammen med og understøtte den hands-on læring, der foregår i værkstedet.
  • Den digitale platform skal ikke bare være en filcontainer, men et didaktisk værktøj. Derfor har vi valgt at lægge mange ressourcer i et grundigt ’oversættelsesarbejde’, hvor lærerne via de lokale undervisningsplaner har omformet de overordnede målpinde til konkrete opgaver i værkstedet og i grundfagsundervisningen.
  • Vi vil integrere grundfagene i videst muligt omfang i værkstedsarbejdet. Derfor skal matematiklæreren være tilgængelig i værkstedet. Du står i værkstedet, og pludselig er der noget matematik i det, du laver. Det skal meget gerne løses i værkstedet, så vi får mindst mulig bagdel-til-bænk-undervisning.
  • At arbejde med den digitale platforms muligheder indebærer en ny lærerrolle, hvor læreren bliver mindre ’docent’ og mere ’coach’. Det er for mange lærere en meget stor kulturforandring.
  • Det betyder også, lærerne er nødt til at producere nyt undervisningsmateriale og tage aktivt stilling til, hvad der er brugbart, og hvad der ikke er.
  • Når alt undervisningsmaterialet i princippet ligger tilgængeligt digitalt, bliver ’ophavsretten’ et spørgsmål. Tilhører materialet skolen eller de enkelte undervisere? Her på skolen har vi løst det ved at sige, at man skal spørge, hvis man gerne vil låne en andens materiale. Men i realiteten låner alle gerne deres materiale ud.

 

Per Mortensen, it-pædagogisk konsulent, (tv.) og Søren Vikkelsø, direktør (th.)

Hvordan LMS bliver et didaktisk værktøj 

For at sikre sig at systemet bliver et aktivt pædagogisk og didaktisk værktøj, og for at understøtte lærerne i implementeringsprocessen, tilbyder man dem, sammen med Københavns Professionshøjskole, en digital efteruddannelse på 10 ECTS-point. Foreløbig har 18 lærere haft lejlighed til at deltage i forløbet. Det er en vigtig pointeat forløbene foregår på skolen, så læringsteorien forbindes med hverdagens undervisning. Se og hør konsulentlærere og elever fortælle om forløbet og brugen af LMS i videoen herunder. 

Når du selv skal i gang … 

Her kan du læse mere om CELFs konkrete erfaringer med LMS. Lærere, elever og den it-pædagogiske konsulent kommer her med eksempler fra deres arbejde med den digitale platform og giver gode råd til andre, der skal i gang med at bruge en digital platform. 

 

3 gode råd fra CELF

  • Som skole skal I beslutte, hvordan I vil sikre at jeres kerneydelse, nemlig læring, kan udfoldes i en foranderlig verden. Sørg for at alle, lige fra ledelses- til lærerniveau, er med i processen.
    – Bliv enige om et pædagogisk værdigrundlag, beskriv det, og fold det ud: Hvordan kan I tilrettelægge læring for alle elevtyper i en digital forandringstid, så de bliver så dygtige, som de kan. Tag sammen på en opdagelsesrejse, hvor I nulstiller traditionel undervisning og genopfinder uddannelse i en ny kontekst. Afsæt tid til udvikling, ikke bare teknisk, men også kulturelt, pædagogisk/didaktisk, fagligt og personligt.
    – Læg en masterplan og vær klar til at justere den. Sørg for, at videndeling ikke bare bliver deling uden handling, men at der opstår transfer og lyst til at udforske nye områder af læringsbegreberne. Informer! Informer! Del de gode historier (råd fra it-pædagogisk konsulent)
  • Når du skal udarbejde materiale, så prøv at finde et afgrænset og overskueligt område og arbejd med det, del det op i bidder, og gør det helt færdigt. Det bliver overskueligt for dig selv, og du oplever, at det har en effekt, når de unge arbejder i værkstedet (råd fra lærer)
  • Giv eleverne en grundig introduktion til platformen, når de begynder! Ellers kan det godt virke forvirrende (råd fra GF1-elev)

 

Hvordan kan du skabe fleksibilitet og læringsflow ved hjælp af en digital platform?

Lærer: “Den fleksibilitet, der er indbygget, betyder at elever kan arbejde i eget tempo, og at de lettere kan komme på omgangshøjde, hvis de har været syge. Der kan være støttende materiale til dem, der har svært ved det, og der kan være ekstra materialer til dem, der er hurtigere end de andre”.

Både lærere og elever sætter pris på den fleksibilitet, systemet giver. For eleverne handler det om at kunne arbejde i eget tempo, vende tilbage til stoffet og have chance for at komme tilbage på omgangshøjde, hvis man har været væk. For lærerne handler det om, at de selvstændige elever bliver mere selvkørende, og det frigiver lærertid til de mindre selvstændige elever. Systemet er også fleksibelt på den måde, at man på platformen kan lægge grundfagsopgaver ind, der passer til det fagfaglige stof, og der dermed er med til at støtte tværfagligheden.

Om systemets fleksibilitet  

  • Jeg er ikke lige typen, der kan holde koncentrationen i lang tid foran en tavle, så for mig er det fint, at jeg kan vende tilbage til opgaven flere gange (elev)
  • Det er godt, at beskrivelserne ligger på platformen, fordi det så er lettere at komme med, selvom man har været væk eller er begyndt lidt senere end de andre. Og så kan man arbejde i sit eget tempo (elev)
  • Det er godt, at ikke alt materiale ligger åbent, for det ville virkelig blive uoverskueligt! Når man har afsluttet en opgave, lukker læreren op for materialet til den næste. På den måde kan man bedre overskue arbejdet (elev)
  • Når materialet ligger på den digitale platform, betyder det, at nogle elever kan arbejde forholdsvis selvstændigt og dermed får jeg mere tid til de mindre selvstændige elever, der har brug for mere lærerkontakt (lærer)
  • Som ny elev kan systemet godt virke uoverskueligt, så det er vigtigt, at man får en god introduktion til platformen (elev)
  • Det er meget besværligt at aflevere opgaver, fordi de først skal uploades på YouTube og derefter linkes til på platformen (elev)
  • Faglærere og grundfagslærere arbejder sammen om at knytte dansk og matematik på værkstedsarbejdet. De gennemgår den lokale undervisningsplan. Hvilke værkstedsopgaver skal der indbygges, og hvilke matematikelementer skal der være i den enkelte opgave? På den digitale platform, kan der så linkes til matematikmateriale, der passer præcist til det arbejde, der laves i værkstedet (it-pædagogisk konsulent)
  • Platformen kan ikke erstatte læreren. Han/hun skal være til stede i værkstedet, så man kan spørge vedkommende, hvis man er i tvivl om noget, og når man f.eks. skal have udleveret materialer (elev)
  • Platformen kan ikke erstatte værkstedsarbejdet – man er nødt til at have det i hænderne for at lære det (elev)
  • Instruktionsvideoer er gode, men det er vigtigt, at det er vores egen faglærer, der laver dem. Det gør tingene meget mere virkelighedsnære, når der er noget, der foregår i vores eget værksted. Mere professionelle videoer er tit lavet af nogen, der ikke helt ved, hvad det handler om (elev)

 

 

Hvordan kan du skabe et differentieret undervisningsmateriale ved hjælp af en digital platform? 

GF2-elev: “Til den første opgave, vi havde på GF2, var der videoinstruktioner. Til den næste, som vi er i gang med nu, er der færre videoer og mere skriftlig instruktion. Det betyder, at vi er nødt til at tage mere selvstændig stilling. På den måde bliver det mere virkelighedsnært. Ude i en virksomhed kan man ikke hele tiden spørge eller se en video, der er man nødt til at tage stilling selv“.

Både elever og lærere peger på muligheden for differentiering. Både i forhold til at differentiere mellem de enkelte elever og deres læringsstile og i forhold til en fremadskridende progression i kravene til elevernes selvstændige stillingtagen. Konsulenten peger yderligere på den utilsigtede og positive virkning, at elever, der opnår succes med f.eks. andre afleveringsformer, også bliver bedre til skriftligt arbejde.

Dog peger eleverne også på begrænsningerne. Selvom opgaverne på platformen kan tage højde for elevernes forskellige læringsstile, så kan læreren på en helt anden måde imødekomme specifikke behov. Han/hun kan se, når eleverne ikke har forstået en opgave og forklare den med andre ord eller vise dem, hvordan den skal udføres.

Om systemets mulighed for differentiering 

  • Når alle elever i princippet arbejder i individuelt tempo, opstår der pludselig det positive problem, at nogle elever er færdige før tid, og så skal læreren tænke i at lægge nogle ekstra opgaver ind i systemet (it-pædagogisk konsulent)
  • Jeg vælger som regel at lægge tre udgaver af opgaven ud på platformen: En skriftlig, en oplæst udgave og en video. Så er der noget til både dem, der gerne vil læse, dem, der f.eks. er ordblinde, og dem, der har det bedst med at se tingene (lærer)
  • Det overraskende er, at mange elever også flytter sig på det skriftlige plan. De bliver simpelthen bedre til at skrive, fordi det bliver afdramatiseret, og de får lyst eller bliver mere modige, fordi de har succes med at aflevere på andre måder (it-pædagogisk konsulent)
  • Systemet kan tage individuelle hensyn, men kun i begrænset omfang. Læreren kan meget bedre tage helt individuelle hensyn. Når han/hun ser, at en elev ikke forstår instruktionen, så kan vedkommende bruge nogle andre ord eller vise det på en anden måde (elev)
  • Hvis eleverne tilgår platformen via deres mobiltelefon kan det være en fristelse lige at tjekke Facebook og andre sociale medier. Især hvis man synes, at stoffet er lidt svært, kan man fristes til at give op (lærer)

Hvilke krav stiller det, og hvordan ændres din rolle som lærer med en digital platform?  

It-pædagogisk konsulent: “At arbejde med den digitale platforms muligheder indebærer en ny lærerrolle, hvor læreren bliver mindre ’docent’ og mere ’coach’. Det er for mange lærere en meget stor kulturforandring“.

Det er en vigtig overordnet pointe, at systemet ikke kan eller skal erstatte læreren. Han skal være til stede i værkstedet, så man kan spørge ham, hvis man er i tvivl om noget, og når man f.eks. skal have udleveret materialer. Alligevel ændres lærerens rolle sig. I forhold til undervisning skal han/hun motivere eleverne til at blive mere selvstændigt lærende, samtidig med at han yder en ekstra indsats for de elever, der har behov herfor. I forhold til planlægning forventes det, at han arbejder tættere sammen med sine kollegaer, både faglærere og grundfagslærere, og at man deler sit undervisningsmateriale med andre.

At bruge den digitale platform og dens muligheder aktivt didaktisk kræver, at den enkelte lærer skal gentænke sit undervisningsmateriale og i mange tilfælde lave nyt materiale. Det kræver i udgangspunktet en ekstra arbejdsindsats. Men de, der påtager sig arbejdet, oplever, at det lønner sig på den lange bane. 

Om kravene til læreren og den nye lærerrolle 

  • Platformen kan ikke se det, vi laver. Det er læreren, der skal tjekke og bedømme vores arbejde (elev)
  • Systemet kan tage individuelle hensyn, men kun i begrænset omfang. Læreren kan meget bedre tage helt individuelle hensyn. Når han ser, at en elev ikke forstår instruktionen, så kan han bruge nogle andre ord, eller vise det på en anden måde (elev)
  • Som lærer har man et ’opdragelsesarbejde’ i forhold til at motivere de unge til at bruge platformen. Jeg siger tit: ’Prøv lige først at se videoen eller læse teksten en gang til’. Hvis de stadig ikke forstår det, så ser vi på det (lærer)
  • Den digitale platform betyder, at lærerne skal gentænke deres undervisningsmateriale. Og man skal blive enige om ’ophavsretten’ til materialet. Her har vi aftalt, at man spørger hinanden, men alle låner gerne ud (it-pædagogisk konsulent)
  • Faglærere og grundfagslærere arbejder sammen om at knytte dansk og matematik tættere sammen med de praktiske opgaver i værkstedsarbejdet. De gennemgår de enkelte opgaver og f.eks. de matematikelementer, der er i den enkelte opgave. På den digitale platform, kan der så linkes til matematikmateriale der passer præcist til det arbejde, der laves i værkstedet (it-pædagogisk konsulent)
  • Matematiklæreren vil gerne inddrage matematikken i værkstedsarbejdet, og det er bedre end normal matematik, for så bliver det noget, man lettere kan relatere til (elev)
  • Jeg laver stilladserede forløb. Det betyder, at opgaverne kommer i kronologisk rækkefølge. I hver opgave lærer du noget, du skal bruge i de kommende opgaver. Så i princippet kan du ikke løse en opgave, hvis du ikke har løst de foregående (lærer)
  • Mange føler sig skræmte over tidsforbruget og er nødt til at tage det i bidder (lærer)

Hvor er udfordringerne i implementeringen af en digital platform?  

It-pædagogisk konsulent: “Digitale platforme og værktøjer er i sig selv uinteressante. Det interessante er, hvordan de kan spille sammen med og understøtte den hands-on læring, der foregår i værkstedet“.

På CELF ønskede man at bruge den digitale platform som et aktivt didaktisk værktøj, der kunne forny undervisningen og lærerrollen. Derfor blev der gjort et stort forarbejde i forhold til implementeringsstrategi, i forhold til udarbejdelse af sammenhæng mellem kompetencemål, lokale undervisningsplaner og konkrete opgaver, og i forhold til lærernes kompetenceudvikling.

Om implementeringen 

Lærerne på teknologi, byggeri og transport har som den første lærergruppe fået tilbudt uddannelsesmodulet Digitek. De har høstet fordele af at arbejde digitalt, men udtrykker også bekymring over tidsforbruget. 

  • Vi var nødt til at gøre noget for at sikre transfer mellem lærernes kompetenceudvikling og deres hverdag. Derfor planlagde vi et uddannelsesmodul – Digitek – hvor alle mødegange skulle foregå her på skolen, så teorien kunne kobles direkte til praksis (it-pædagogisk konsulent)
  • Man skal huske at have cheferne med. De er nøglepersoner i forhold til ressourcer. Da vi startede for 2½ år siden, gjorde vi den fejl, at vi var for ydmyge og forklarede dem ikke ordentligt, hvad det handlede om (it-pædagogisk konsulent)
  • Den måde skolen har arbejdet med kompetenceplanen giver rigtig god mening. Man tager de enkelte målpinde og overvejer, hvordan man som lærer løser disse, og hvilke praksisforløb man skal lave til de unge. Det giver god planlægning! (lærer)
  • Der er blevet givet tid til at lave arbejde. Dvs. ledelsen har fulgt med på sidelinjen og set det arbejde, der er blevet lagt op. Og derfor har de accepteret, at der skulle bruges tid på det (lærer)
  • Vi har været en slags prøvekaniner og skulle med vores arbejde inspirere de øvrige lærere. Spørgsmålet er, om der også bliver sat penge af til de næste lærere, der skal lave eget undervisningsmateriale (lærer)
  • Vi vil tilbyde eleverne fleksibel, helhedsorienteret, tværfaglig, dynamisk læring 24/7 – 365! Det vil sige, at eleverne skal have adgang til opgaver mm. konstant, fordi – og det er det vigtige – de skal have mulighed for at lære i deres eget individuelle tempo og ud fra deres eget individuelle standpunkt (it-pædagogisk konsulent)
  • Det vi vil er, at vende det hele – de traditionelle undervisningsformer – rundt og få eleven til at tage ansvar for egen læringsprogression. Derfor skal målpindene lægges tilrette med konkrete opgaver, sådan at eleven er i stand til at tage ansvar. Vi vil have ”dynamisk flow-læring” hele tiden! (it-pædagogisk konsulent)
  • Det handler om at afmystificere og om at TÆNKE ANDERLEDES – og om at gøre et stort forarbejde.
  • Vi har brugt tid på at gennemtænke det her: Hvad skal en platform kunne? Den skal ikke bare være en filopbevaring (it-pædagogisk konsulent)
  • Vi vil integrere grundfagene i videst muligt omfang i værkstedsarbejdet. Derfor skal matematiklæreren være tilgængelig i værkstedet. Du står i værkstedet, og pludselig er der noget matematik i det, du laver. Det skal meget gerne løses i værkstedet, så vi får mindst mulig røv-til-bænk-undervisning (it-pædagogisk konsulent)

 

Har du spørgsmål?

Per Mortensen  It-pædagogisk konsulent 61632830 

SE OGSÅ

Gå tilbage til katalogforsiden her.