Erfaringer med LMS: Differentiering og læringsflow på CELF

Elevernes syn 

Platformens muligheder 

• Jeg er ikke lige typen, der kan holde koncentrationen i lang tid foran en tavle, så for mig er det fint, at jeg kan vende tilbage til opgaven flere gange.

• Det er godt at beskrivelserne ligger på platformen, for så er det så lettere at komme med, selvom man har været væk eller er begyndt lidt senere end de andre. Og så kan man arbejde i sit eget tempo.

• Det er godt, at ikke alt materiale er tilgængeligt, for det ville virkelig blive uoverskueligt! Når man har afsluttet en opgave, lukker læreren op for materialet til den næste. På den måde kan man bedre overskue arbejdet.

• Lærerne laver forskelligt materiale til opgaverne. Til den første opgave var der f.eks. videoinstruktioner. Til den næste her er der færre videoer og mere skriftlig instruktion. Det betyder, at man er nødt til at tage mere selvstændig stilling til, hvad der skal gøres. På den måde bliver det mere virkelighedsnært. Ude i en virksomhed kan man ikke hele tiden spørge eller vende tilbage til en instruktionsvideo, men er nødt til at tage stilling selv.

• Matematiklæreren vil gerne inddrage matematikken i værkstedsarbejdet, og det er bedre end normal matematik, for så bliver det noget, man lettere kan relatere til.

• Instruktionsvideoer skal være lavet af vores egne lærere, så bliver de mere virkelighedsnære. Mere professionelle videoer komme længere væk fra virkeligheden og bliver mindre troværdige.

Platformens begrænsninger/udfordringer 

• Læreren skal være til stede i værkstedet eller kontaktbar, så man kan spørge ham, hvis man er i tvivl om noget, og når man f.eks. skal have udleveret materialer.

• Platformen kan ikke se det, man laver. Det er læreren, der skal tjekke og bedømme ens arbejde.

• Platformen kan ikke erstatte værkstedsarbejdet – man er nødt til at have det i hænderne for at lære det.

• Systemet kan tage individuelle hensyn, men kun i begrænset omfang. Læreren kan meget bedre tage helt individuelle hensyn. Når han ser, at en elev ikke forstår instruktionen, så kan han bruge nogle andre ord, eller vise det på en anden måde.

• Som ny elev kan systemet godt virke uoverskueligt, så det er vigtigt, at man får en god introduktion til platformen.

• Det er besværligt at aflevere opgaver i systemet, fordi de først skal uploades på YouTube og derefter linkes til i systemet.

• Til andre elever: Når I bruger opgaverne fra platformen, så lad være med at springe nogle af forklaringerne over, for så bliver I virkelig forvirrede

Lærernes syn 

Platformens muligheder 

• Helt overordnet handler det om, hvordan man kan holde motivationen i live hos flere/de fleste elever.

• Den fleksibilitet, der er indbygget, betyder at elever kan arbejde i eget tempo og at de lettere kan komme på omgangshøjde, hvis de har været syge.

• Man kan differentiere opgaverne i forhold til, hvor meget hjælp eleverne skal have, og hvor meget de selv skal tage stilling til, inden de giver sig i kast med opgaven.

• Der kan være støttende materiale til dem, der har svært ved det, og der kan være ekstra materialer til dem, der er hurtigere end de andre, og har tid til at gå i dybden, indtil hele holdet går videre til næste projekt.

• Platformen har betydet, at eleverne stiller mere kvalificerede spørgsmål, fordi de har forsøgt at arbejde med stoffet selv, og derfor bedre kan identificere, hvad det er, de ikke kan finde ud af. Der er ikke længere så mange elever, der siger: ”Jeg fatter overhovedet ikke noget.”

• Eleverne bliver mere selvstændige, og de begynder at bruge flere fagudtryk tidligere i forløbet.

• Man kan optimere brugen af platformen ved at lave et godt planlægningsarbejde med de lokale uddannelsesplaner. Man tager de enkelte målpinde i bekendtgørelsen og overvejer, hvordan man som lærer løser disse, og hvilke praksisforløb man skal lave til de unge.

• Man kan optimere brugen af platformen ved at lave stilladserede forløb, så opgaverne kommer i kronologisk rækkefølge. Eleven kan ikke løse en opgave, hvis han/hun ikke har løst de foregående. I hver opgave lærer man noget, der skal bruges i de kommende opgaver.

Platformens begrænsninger/udfordringer 

• Mange lærere føler sig skræmte over tidsforbruget i forhold til at udarbejde materiale og lægge det op på platformen, og man kan være nødt til at tage det i bidder.

• Et råd kan være: Prøv at finde et afgrænset og overskueligt område og arbejd med det, del det op i bidder, og gør det helt færdigt. Det bliver overskueligt for dig selv, og du oplever, at det har en effekt, når de unge arbejder i værkstedet.

• Hvis eleverne tilgår platformen via deres mobiltelefon kan det være en fristelse lige at tjekke Facebook og andre sociale medier. Især hvis man synes, at stoffet er lidt svært.

Ledelsens syn 

• Vi vil tilbyde eleverne fleksibel, helhedsorienteret, tværfaglig, dynamisk læring 24/7 – 365! Det vil sige, at eleverne skal have adgang til øvelser, opgaver osv. konstant, fordi – og det er det vigtige – de skal have mulighed for at lære i deres eget individuelle tempo og ud fra deres eget individuelle standpunkt.

• Det vi vil er at vende det hele – de traditionelle undervisningsformer – rundt og få eleven til at tage ansvar for egen læring. Derfor skal målpindene lægges tilrette med konkrete opgaver, sådan at eleven er i stand til at tage ansvar. Vi vil have ”dynamisk flow-læring” hele tiden!

• Digitale platforme og værktøjer er i sig selv uinteressante. Det interessante er, hvordan de kan spille sammen med og understøtte den hands-on læring, der foregår i værkstedet.

• Den digitale platform skal ikke bare være en filcontainer, men et didaktisk værktøj. Derfor har vi valgt at lægge mange ressourcer i et grundigt ’oversættelsesarbejde’, hvor lærerne via de lokale undervisningsplaner har omformet de overordnede målpinde til konkrete opgaver i værkstedet og i grundfagsundervisningen.

• Vi vil integrere grundfagene i videst muligt omfang i værkstedsarbejdet. Derfor skal matematiklæreren være tilgængelig i værkstedet. Du står i værkstedet, og pludselig er der noget matematik i det, du laver. Det skal meget gerne løses i værkstedet, så vi får mindst mulig bagdel-til-bænk-undervisning.

• At arbejde med den digitale platforms muligheder indebærer en ny lærerrolle, hvor læreren bliver mindre ’docent’ og mere ’coach’. Det er for mange lærere en meget stor kulturforandring.

• Det betyder også, lærerne er nødt til at producere nyt undervisningsmateriale og tage aktivt stilling til, hvad der er brugbart, og hvad der ikke er.

• Når alt undervisningsmaterialet i princippet ligger tilgængeligt digitalt, bliver ’ophavsretten’ et spørgsmål. Tilhører materialet skolen eller de enkelte undervisere? Her på skolen har vi løst det ved at sige, at man skal spørge, hvis man gerne vil låne en andens materiale. Men i realiteten låner alle gerne deres materiale ud.

Om systemets fleksibilitet  

• Jeg er ikke lige typen, der kan holde koncentrationen i lang tid foran en tavle, så for mig er det fint, at jeg kan vende tilbage til opgaven flere gange (elev)

• Det er godt, at beskrivelserne ligger på platformen, fordi det så er lettere at komme med, selvom man har været væk eller er begyndt lidt senere end de andre. Og så kan man arbejde i sit eget tempo (elev)

• Det er godt, at ikke alt materiale ligger åbent, for det ville virkelig blive uoverskueligt! Når man har afsluttet en opgave, lukker læreren op for materialet til den næste. På den måde kan man bedre overskue arbejdet (elev)

• Når materialet ligger på den digitale platform, betyder det, at nogle elever kan arbejde forholdsvis selvstændigt og dermed får jeg mere tid til de mindre selvstændige elever, der har brug for mere lærerkontakt (lærer)

• Som ny elev kan systemet godt virke uoverskueligt, så det er vigtigt, at man får en god introduktion til platformen (elev)

• Det er meget besværligt at aflevere opgaver, fordi de først skal uploades på YouTube og derefter linkes til på platformen (elev)

• Faglærere og grundfagslærere arbejder sammen om at knytte dansk og matematik på værkstedsarbejdet. De gennemgår den lokale undervisningsplan. Hvilke værkstedsopgaver skal der indbygges, og hvilke matematikelementer skal der være i den enkelte opgave? På den digitale platform, kan der så linkes til matematikmateriale, der passer præcist til det arbejde, der laves i værkstedet (it-pædagogisk konsulent)

• Platformen kan ikke erstatte læreren. Han/hun skal være til stede i værkstedet, så man kan spørge vedkommende, hvis man er i tvivl om noget, og når man f.eks. skal have udleveret materialer (elev)

• Platformen kan ikke erstatte værkstedsarbejdet – man er nødt til at have det i hænderne for at lære det (elev)

• Instruktionsvideoer er gode, men det er vigtigt, at det er vores egen faglærer, der laver dem. Det gør tingene meget mere virkelighedsnære, når der er noget, der foregår i vores eget værksted. Mere professionelle videoer er tit lavet af nogen, der ikke helt ved, hvad det handler om (elev)

Om systemets mulighed for differentiering 

• Når alle elever i princippet arbejder i individuelt tempo, opstår der pludselig det positive problem, at nogle elever er færdige før tid, og så skal læreren tænke i at lægge nogle ekstra opgaver ind i systemet (it-pædagogisk konsulent)

• Jeg vælger som regel at lægge tre udgaver af opgaven ud på platformen: En skriftlig, en oplæst udgave og en video. Så er der noget til både dem, der gerne vil læse, dem, der f.eks. er ordblinde, og dem, der har det bedst med at se tingene (lærer)

• Det overraskende er, at mange elever også flytter sig på det skriftlige plan. De bliver simpelthen bedre til at skrive, fordi det bliver afdramatiseret, og de får lyst eller bliver mere modige, fordi de har succes med at aflevere på andre måder (it-pædagogisk konsulent)

• Systemet kan tage individuelle hensyn, men kun i begrænset omfang. Læreren kan meget bedre tage helt individuelle hensyn. Når han/hun ser, at en elev ikke forstår instruktionen, så kan vedkommende bruge nogle andre ord eller vise det på en anden måde (elev)

• Hvis eleverne tilgår platformen via deres mobiltelefon kan det være en fristelse lige at tjekke Facebook og andre sociale medier. Især hvis man synes, at stoffet er lidt svært, kan man fristes til at give op (lærer)

Om kravene til læreren og den nye lærerrolle 

• Platformen kan ikke se det, vi laver. Det er læreren, der skal tjekke og bedømme vores arbejde (elev)

• Systemet kan tage individuelle hensyn, men kun i begrænset omfang. Læreren kan meget bedre tage helt individuelle hensyn. Når han ser, at en elev ikke forstår instruktionen, så kan han bruge nogle andre ord, eller vise det på en anden måde (elev)

• Som lærer har man et ’opdragelsesarbejde’ i forhold til at motivere de unge til at bruge platformen. Jeg siger tit: ’Prøv lige først at se videoen eller læse teksten en gang til’. Hvis de stadig ikke forstår det, så ser vi på det (lærer)

• Den digitale platform betyder, at lærerne skal gentænke deres undervisningsmateriale. Og man skal blive enige om ’ophavsretten’ til materialet. Her har vi aftalt, at man spørger hinanden, men alle låner gerne ud (it-pædagogisk konsulent)

• Faglærere og grundfagslærere arbejder sammen om at knytte dansk og matematik tættere sammen med de praktiske opgaver i værkstedsarbejdet. De gennemgår de enkelte opgaver og f.eks. de matematikelementer, der er i den enkelte opgave. På den digitale platform, kan der så linkes til matematikmateriale der passer præcist til det arbejde, der laves i værkstedet (it-pædagogisk konsulent)

• Matematiklæreren vil gerne inddrage matematikken i værkstedsarbejdet, og det er bedre end normal matematik, for så bliver det noget, man lettere kan relatere til (elev)

• Jeg laver stilladserede forløb. Det betyder, at opgaverne kommer i kronologisk rækkefølge. I hver opgave lærer du noget, du skal bruge i de kommende opgaver. Så i princippet kan du ikke løse en opgave, hvis du ikke har løst de foregående (lærer)

• Mange føler sig skræmte over tidsforbruget og er nødt til at tage det i bidder (lærer)

Om implementeringen 

Lærerne på teknologi, byggeri og transport har som den første lærergruppe fået tilbudt uddannelsesmodulet Digitek. De har høstet fordele af at arbejde digitalt, men udtrykker også bekymring over tidsforbruget. 

• Vi var nødt til at gøre noget for at sikre transfer mellem lærernes kompetenceudvikling og deres hverdag. Derfor planlagde vi et uddannelsesmodul – Digitek – hvor alle mødegange skulle foregå her på skolen, så teorien kunne kobles direkte til praksis (it-pædagogisk konsulent)

• Man skal huske at have cheferne med. De er nøglepersoner i forhold til ressourcer. Da vi startede for 2½ år siden, gjorde vi den fejl, at vi var for ydmyge og forklarede dem ikke ordentligt, hvad det handlede om (it-pædagogisk konsulent)

• Den måde skolen har arbejdet med kompetenceplanen giver rigtig god mening. Man tager de enkelte målpinde og overvejer, hvordan man som lærer løser disse, og hvilke praksisforløb man skal lave til de unge. Det giver god planlægning! (lærer)

• Der er blevet givet tid til at lave arbejde. Dvs. ledelsen har fulgt med på sidelinjen og set det arbejde, der er blevet lagt op. Og derfor har de accepteret, at der skulle bruges tid på det (lærer)

• Vi har været en slags prøvekaniner og skulle med vores arbejde inspirere de øvrige lærere. Spørgsmålet er, om der også bliver sat penge af til de næste lærere, der skal lave eget undervisningsmateriale (lærer)

• Vi vil tilbyde eleverne fleksibel, helhedsorienteret, tværfaglig, dynamisk læring 24/7 – 365! Det vil sige, at eleverne skal have adgang til opgaver mm. konstant, fordi – og det er det vigtige – de skal have mulighed for at lære i deres eget individuelle tempo og ud fra deres eget individuelle standpunkt (it-pædagogisk konsulent)

• Det vi vil er, at vende det hele – de traditionelle undervisningsformer – rundt og få eleven til at tage ansvar for egen læringsprogression. Derfor skal målpindene lægges tilrette med konkrete opgaver, sådan at eleven er i stand til at tage ansvar. Vi vil have ”dynamisk flow-læring” hele tiden! (it-pædagogisk konsulent)

• Det handler om at afmystificere og om at TÆNKE ANDERLEDES – og om at gøre et stort forarbejde.

• Vi har brugt tid på at gennemtænke det her: Hvad skal en platform kunne? Den skal ikke bare være en filopbevaring (it-pædagogisk konsulent)

• Vi vil integrere grundfagene i videst muligt omfang i værkstedsarbejdet. Derfor skal matematiklæreren være tilgængelig i værkstedet. Du står i værkstedet, og pludselig er der noget matematik i det, du laver. Det skal meget gerne løses i værkstedet, så vi får mindst mulig røv-til-bænk-undervisning (it-pædagogisk konsulent)