Ophavsret og vilkår for anvendelse

Hos CIU ønsker vi at gøre vores arbejde og viden, så tilgængelig som muligt.

Her på denne side kan du læse nærmere om hvordan vi forvalter vores ophavsret og hvordan vi ønsker at dele vores materialer, tekster og viden.

 

INDLEDNING

CIU ønsker at vores indhold er tilgængeligt og brugbart for alle vores brugere.  Derfor har vi valgt at dele vores indhold under åbne licenser. De mest enkle og samtidig mest udbredte licenser til at markere videndeling er licenserne fra Creative Commons. Vi har valgt at gøre brug af Creative Commons licenser i det omfang, som vi finder optimalt og som det er os muligt.

Dennne beskrivelse omkring vores ophavsret gælder indhold på CIUUD.DK og andre sider, der udtrykkeligt er udgivet af CIU, Nationalt Videnscenter for IT i undervisningen.

TEKST

Alle tekster skrevet af CIUs ansatte er udgivet under Creative Commons licensen cc-by-sa. Det betyder at du har lov til at tage både uddrag og længere afsnit af vores tekster eller hele teksten som den er, og anvende den til dine kolleger.

Du skal være opmærksom på at der følger en en betingelse med; nemlig at der altid er en kildehenvisning som rummer mindst tre forhold; materialet navn, licensen (cc-by-sa) og vores navn CIU.

BILLEDER

Med mindre andet udtrykkeligt er angivet, så er alle billeder på CIUs sider og materialer, beskyttet af ophavsret og vi har ikke gjort dem tilgængelige under nogen åben licens.

Hvis et billede er udgivet under en åben licens, vil denne licens fremgå ved billedet.

GRAFER OG ILLUSTRATIONER

Illustrationer og modeller er pt. (september 2023) beskyttet af ophavsret. Men som udgangspunkt vil alle vores modeller og illustrationer fremover blive produceret med en tydelig Creative Commons markering.

Du kan fx se et eksempel her, på et nyere stykke grafik, hvor du nederst til højre kan se symbolerne for at denne model er udgivet under cc-by-sa licensen.

PRÆSENTATIONER

Vi afholder rigtig mange kurser og webinarer. Som udgangspunkt er alle vores præsentationer pt (september 2023) beskyttet af ophavsret. Hvis en præsentation er delt under en åben licens vil det fremgå direkte af præsentationen.

 

VIDEO

Optagelser af webinarer og andre videoklip er pt. (september 2023) beskyttet af ophavsret. Vi tillader dog at vores videomaterialer må indlejres med de teknologier som fx Vimeo og Youtube stiller til rådighed. Så du er velkommen til at indlejre de film, som du finder på vores site, på dine platforme.

 

Spørgsmål?

Hvis du er i tvivl, så kontakt os, inden du gør noget.

Du kan kontakte CIU vedr. spørgsmål om ophavsret på: post@ciuud.dk

Hvad er Creative Commons?

Creative Commons er en måde at gøre deling enkel, sikker og juridisk tydelig. Det er en global standardiseret måde at beskrive vilkår for anvendelse af værker, der er beskyttet af ophavsret.   

Det er kun værkets rettighedshaver, der kan licensere. Det er altså kun det vi selv laver, vi også selv kan bestemme graden af deling af. Du vil derfor også kunne møde indhold på vores side, som vi markerer som beskyttet af ophavsret, i de tilfælde hvor vi ikke har lov til andet.  

Læs mere på www.CreativeCommons.dk og på www.CreativeCommons.org

Hvorfor bruger CIU Creative Commons licenser?

CIU benytter Creative Commons  fordi det er et anderer en måde at gøre deling enkel, sikker og juridisk tydelig. Det er en global standardiseret måde at beskrive vilkår for anvendelse af værker, der er beskyttet af ophavsret.   

Det er kun værkets rettighedshaver, der kan licensere.  Det er altså kun det vi selv laver, vi også selv kan bestemme graden af deling af. Du vil derfor også kunne møde indhold på vores side, som vi markerer som beskyttet af ophavsret, i de tilfælde hvor vi ikke har lov til andet.  

Hvad må jeg med CIUs indhold

Når CIU benytter en Creative Commons licens, kan du som udgangspunkt være tryg ved 1) at se og linke til materialet, 2) at hente og gemme en kopi af materialet og 3) at dele materialet med enhver du måtte ønske. Derudover så må du, som følge af at vi benytter licensen cc-by-sa (som omskrevet til talesprog kaldes for Creative Commons licensen Navngivning og Del på samme vilkår), også gerne tilpasse, ændre, bygge videre på, oversætte, indtale eller på andre måder laver bearbejdninger. Eneste betingelse som vi stiller i den forbindelse er at du 1) angiver at dit arbejde indeholder eller tager udgangspunkt i INDHOLD af CIUUD.dk, cc-by-sa som du har bearbejdet og at du 2) selv udgiver dit arbejde under samme licens og dermed samme vilkår, som os.

Opdateret 11.09.23

Til forsiden