Det handler om forandringsprocesser

”Det handler om forandringsprocesser!” Sådan siger Jesper Eriksen, onlinechef på Tietgen, når han skal fortælle om digitaliseringen på erhvervsskolen i Odense.

I artiklen skal vi bl.a. høre om, hvordan en ny undervisningsmæssig udfordring affødte et pilotforløb, der ændrede undervisningen. Men Jesper fortæller også om den helt nye situation, COVID-19 satte uddannelsesinstitutionerne i, og som i den grad kaldte på forandring! Fra den ene dag til den anden blev de digitale værktøjer, der kunne forbedre undervisningen, afgørende for undervisningens afvikling i det hele taget. Det har stillet krav til alle: Elever, undervisere samt it-konsulenter, og Jesper summerer i artiklens slutning de vigtigste erfaringer op.

 

Tietgen Online

Efter at have gjort forskellige spredte tiltag i årene forud besluttede skolen i 2016 at sætte fokus på det digitale område. Det betød bl.a. at man indførte Canvas som LMS på hele skolen. Fra ledelsens side var det en bevidst beslutning at satse på en samlet løsning på tværs af skolens afdelinger, og man så en fælles læringsplatform som en stærk motor for digitalisering af samarbejde. Selvom mange lærere i begyndelsen syntes, at læringsportalen var forvirrende og tidskrævende, så fandt de også ud af, at det var en fordel f.eks. at kunne samarbejde om udvikling og deling af materialer – også på tværs af afdelinger. Med et fælles LMS har man nu som lærer altid ’skoletasken’ med sig, uanset hvilken afdeling man arbejder på.

Samtidig oprettede man en online-afdeling, hvor Jesper Eriksen blev ansat som uddannelseschef med den primære opgave at finde nye måder at lære på, der understøttes af it. Selv siger han: ”Jeg blev jo – og er stadig – ansat til at være en lokal forandringsagent, der kan samle op på behov, ideer, nye tiltag og ikke mindst indtænke de nye læringsteknologier i vores uddannelser og kurser”.

Jesper Eriksen, uddannelseschef for Tietgen Online

I dag tilbyder skolen bl.a. en række online-kurser. Og ja, det handler også om en nødvendig effektivisering, selvom det af nogle opfattes som et lidt odiøst argument, men det er ikke kun en spareøvelse, det handler også om at opretholde et solidt elevgrundlag. Tietgen har ca. 350 online-elever, der af forskellige grunde ikke ville være kommet til et traditionelt kursus med fysisk fremmøde og faste mødegange. Det svarer til 50-60 årselever og dermed 2-3 lærerstillinger.

 

’3 i 1 undervisning’ – en hybrid undervisningsform

Da EUS (erhvervsuddannelse for studenter) i 2019 blev skåret ned fra 10 til 5 uger og fordelt på specifikke fagpakker, stod skolen med et forløb spredt ud på mellemstore og små hold og dermed en presset økonomi. Det førte til et pilotprojekt, hvor man eksperimenterede med, hvordan man bedst kunne løse udfordringen og stadig levere et godt undervisningsforløb.

Et online-forløb var en nærliggende mulighed, men nogle elever følte sig meget pressede af det nye komprimerede forløb og ønskede mere fysisk fremmøde, og samtidig vidste skolen af erfaring, at de elever, der allerede havde en praktikplads, ville få svært ved at få fri til at gå i skole.

Løsningen blev en 3-i-1 undervisningsform, hvor eleverne kan deltage i undervisningen på den måde, der passer bedst. Alle eleverne på EUS-forløbet har adgang til materialerne i skolens LMS, Canvas, men herfra er deltagelsen differentieret. På onsdage gennemføres der undervisning på Tietgen i Odense i fagene for de elever, der foretrækker fysisk fremmøde. Samtidig live-streames undervisningen til elever, der deltager hjemmefra. Det er typisk elever med studiejob, børn eller længere afstand til skolen. Endelig kan elever, der er optaget af arbejde, læse EUS rent online ved at læse og løse opgaver og få hjælp fra læreren på mail. Kravene til studieaktivitet er ens for alle elever – uanset hvordan de deltager.

 

Rent psykologisk ligger der noget positivt i, at eleverne kan møde sin underviser hver uge på skolen. Det sender et positivt signal om, at underviserne gerne vil se dem, og at de er velkomne. Der plantes derved en tryghed i, at døren står åben – uanset om eleverne så vælger at benytte sig af muligheden. Desuden kan underviseren komme mere i bevægelse og virke mere levende foran tavlen, når der er elever i samme rum, mens eleverne derhjemme kan identificere sig med de fremmødte og dermed også får meget ud af at lytte til de fremmødtes spørgsmål.

Eleverne fordeler sig jævnt på de tre former og kan også benytte sig af flere af dem. F.eks. kan en elev starte onsdagen med at være med på det simultane spor om formiddagen, men tage eftermiddagens undervisning om aftenen som online undervisning. Overordnet ser det ud til at selvstændige elever, der er i arbejde, hovedsageligt arbejder online, elever, der har brug for mere støtte og foretrækker det fysiske møde, møder frem til undervisningen om onsdagen, og elever, der af forskellige grunde har svært ved at møde fysisk, deltager i den simultane undervisning.

Umiddelbart ser det ud til, at den hybride form giver en række fordele: Eleverne bliver mindre stressede, fordi de får mulighed for at deltage på den måde, der passer dem bedst, og den relationsdannelse, der er en væsentlig faktor for gennemførelsen, bliver stærkere, fordi de grupperes efter den form, der passer dem bedst. Der kommer færre spørgsmål i lærerens indbakke fra online-eleverne, fordi de elever, der er fysisk tilstede, stiller de væsentlige spørgsmål. Dermed får læreren på sin side mere ro og tid.

 

Hvordan ser 3-i-1 ud fra lærerens stol?

At indarbejde nye arbejdsmetoder bringer som regel nye udfordringer. I dette projekt var det ikke teknikken, der udfordrede. Undervisningen foregår i Canvas, og efter lidt starthjælp fra skolens it-support kan lærerne selv tænde for kamera og mikrofon.

Derimod var det i starten en udfordring at inddrage eleverne, der fulgte med hjemmefra. At stille de samme spørgsmål til dem som til eleverne på klassen, at holde øje med chatten og reagere på kommentarer og spørgsmål herfra. Kort sagt at bruge de samme teknikker, som man bruger i det fysiske klasserum.

Digitaliseringen skal bidrage til at løse udfordringer

Digitaliseringen er kommet for at blive – også i uddannelserne. Men hvornår og hvor meget skal vi digitalisere? Ifølge Jesper skal man altid huske at spørge om to ting: Hvad er den uddannelsesmæssige udfordring? Og hvordan bidrager digitaliseringen til at løse udfordringen? Hvis man ikke kan svare på de to spørgsmål, så skal man nok slet ikke begynde at tænke i digitaliseringsbaner.

I eksemplet med 3-i-1 pilotprojektet var det den nye struktur med kortere og mere fagspecifikke forløb i EUS, der gav skolen en konkret uddannelsesmæssig udfordring, der var af både strukturel og økonomisk karakter.

I udgangspunktet var den nærliggende løsning at lave et online-forløb, der kunne tilgås af eleverne, når det passede ind i deres hverdag. Det ville have løst udfordringen for en del af eleverne. Med 3-i-1 strukturen tilgodeså man forskellige behov i elevgruppen, og dermed imødekom man også institutionens behov, idet man kunne samle tilstrækkelig mange elever til et hold.

Endnu er det for tidligt at sige noget om hybridformens brugbarhed, men det ser umiddelbart ud til at fastholdelsen er den samme som ved ren fysisk tilstedeværelse, og at karaktergennemsnittet ovenikøbet ser ud til at være en anelse højere. På skolen fortsætter de derfor med hybridformen fremadrettet, og der vil snart komme både en håndbog og en workshop med gode råd.

Er digitaliseringen for de selvkørende eller for de udfordrede elever?

Ifølge Jesper, så var der tidligere en tendens til at se de digitale muligheder som noget, der kunne bruges især i forhold til stærke selvstændige elever. De kunne med digitaliseringen mere eller mindre overlades til eget ansvar for egen læring. Den opfattelse har man måttet revidere. Man kan ikke bare overlade eleverne til deres egen digitale virkelighed. Lærerens rolle er stadig vigtig!

Ydermere muliggør digitaliseringen nye former for undervisningsdifferentiering. Det kan være godt for de selvkørende elever, men det giver også nogle af de udfordrede elever en række fordele. Gennem forskellige undervisningspakker kan eleverne lære via forskellige medier. Det giver mulighed for differentiering af undervisningen og understøtter den enkelte elevs behov og læring. Der kan fx være elever, der motiveres og lærer bedst gennem videoer fremfor at læse skrevne tekster. Desuden giver det også den fordel, at de elever, der gerne vil kunne gennemgå materialet flere gange og måske via forskellige medier, kan gøre det uden at blive eksponerede som ’de langsomme’ på holdet.

Jesper Eriksen

Har du spørgsmål?

Jesper Eriksen
Uddannelseschef for Tietgen Online

Corona: Det handler om forandringsprocesser

At digitaliseringen handler om forandringsprocesser fik under skolelukningen en helt ny og aktualiseret betydning. Nedlukningen af skolerne som en følge af COVID-19 epidemien betød på Tietgen, at 3000 elever og kursister samt 220 undervisere blev sendt hjem for at gennemføre undervisningen 100 % online. Det har ifølge Jesper været en kæmpe bedrift af både undervisere og IT & Online, der knoklede med at supportere lærerne og samtidigt understøtte udvikling af nye forløb. Sammenfattende peger han på tre vigtige erfaringer fra de første uger:

• Ret hurtigt blev det klart, at der ikke skulle stilles nye it-værktøjer til rådighed. Lærernes behov gik mere på hjælp til at forberede, strukturere og gennemføre online undervisning, altså at lave tydelige lektionsplaner, forventningsafstemme, samt at uddybe forløb og opgaver i en helt anden grad end de har været vant til. Og så at tænke i synkrone muligheder som videomøder, chat og diskussionsfora, hvor både lærere og eleverne indbyrdes kunne samarbejde og dyrke studiemiljøet. For Tietgen har det været vigtigt at prioritere det synkrone møde med eleverne, da det styrker relationen til gavn for elevernes motivation og fastholdelse.

• Det blev også hurtigt klart, at eleverne fandt det forvirrende, hvis lærerne brugte flere forskellige platforme til undervisning. De så eksempler på kommunikation med elever gennem bl.a. Facebook, Onedrive, mail, Canvas og Google. Derfor afviklede de ugentlige webinarer, hvor Tietgen Online underviste lærerne i pædagogisk brug af vores Canvas. Sammen med direktion og ledelse understregede de, at af hensyn til eleverne skulle al undervisning foregå herigennem.

• Endelig var de, som mange andre skoler, imponerede over læreres tilgang til den nye situation. Allerede på anden-dagen holdt de lærerforsamlingsmøde med 40 undervisere over Skype, og lærerne gik virkelig til den store udfordring med stor iver, sådan at der efter få arbejdsdage kunne holdes webinarer, laves skærmoptagelser, bruges chat m.m. i stor stil.

SE OGSÅ

Gå tilbage til katalogforsiden her.