Når eleverne ikke skal marchere i takt

”Hvorfor skal eleverne hele tiden marchere i takt? Hvorfor kan de ikke få lov til at gå i deres eget tempo og deres egen vej?” Sådan tænkte Egon Rasmussen, lærer på Data og Kommunikation, da digitalisering kom på dagsordenen. Derfor var han helt med på ledelsens idé om at skabe digitale undervisningsmaterialer, der kunne give eleverne individuelle læringsveje. Undervejs blev både Egon Rasmussen og hele skolen klogere. De digitale muligheder skal være med til at nuancere læringsvejen, ikke individualisere den totalt.

 

Den didaktiske udfordring: Når eleverne ikke marcherer i takt

I en bestemt skolelogik forestiller man sig, at alle elever på et hold marcherer i takt for at opnå de opstillede læringsmål nogenlunde samtidigt. I de senere år er det imidlertid ikke kun Egon Rasmussen på EUC Syd, der har fået øjnene op for, at det i bund og grund er et umuligt projekt. Elever på et hold har måske nok et fælles mål, men de er på forskellige niveauer, og de arbejder i forskelligt tempo. Hvis så mange af dem som muligt skal nå i mål, så må man acceptere og forholde sig til forskelligheden. En af måderne at takle den udfordring på er at tage digitale hjælpemidler i brug.

Fra ideen om færdige læringspakker til ideen om at lade tingene vokse nedefra

Allerede før digitaliseringen kom på den uddannelsespolitiske dagsorden, var Egon Rasmussen optaget af, hvordan digitale hjælpemidler kunne være med til at skabe individuelle uddannelsesveje, og for ti år siden begyndte han at lave digitale forløb.

Da digitaliseringen så for alvor kom på banen med erhvervsskolereformen i 2015, lagde skolen en digitaliseringsplan med to overordnede punkter: De enkelte fag skulle have fælles læringspakker med høj kvalitet, og 80 % af de relevante læringsforløb skulle digitaliseres. Oprindeligt var der yderligere udstukket overordnede retningslinjer for materialet, men i realiteten valgte skolen dog meget hurtigt at lade digitaliseringen ’gro nedefra’, sådan at det har været op til den enkelte lærer, hvor meget og hvordan han eller hun ønskede at digitalisere sine undervisningsmaterialer.

På den måde bliver arbejdet drevet af lærernes eget engagement, men det betyder også, at ikke alle lærere bruger de digitale muligheder. Ved en spørgeskemaundersøgelse i 2019 blandt 76 lærere viste det sig at godt 40 % af lærerne sjældent eller aldrig bruger iLearn. Lige omkring 50 % af lærerne har brugt iLearn i undervisningen, og her er det især opgaver og quizzer, de bruger, men også links og andre hjemmesider.

 

Teknisk understøttelse

For at understøtte lærernes digitaliseringsarbejde ansatte skolen i 2017 en webdesigner, Camilla van Berkel Smits. I begyndelsen tilbød Camilla praktiske/tekniske workshops, hvor lærerne efter arbejdstid kunne lære at anvende iLearn. Hun er senere gået væk fra de fælles workshops og tilbyder nu først og fremmest individuel og konkret hjælp til de lærere, der henvender sig f.eks. i forbindelse med at lægge materiale ind på platformen.

Det er ifølge Camilla fint, at ting skal komme nedefra, men det er også en udfordring at få sat skub i dem, der ikke selv henvender sig. Derfor er hun også begyndt at tage kontakt til de lærerteams, der ikke selv henvender sig bl.a. fordi de ikke umiddelbart kan se, hvordan deres fag kan få gavn af digitaliseringen.

 

Digitale fordele

Spørger man eleverne, ser de mange fordele ved de digitale materialer. De kan f.eks. godt lide quizzer, hvor lærerne har lagt feedback ind, sådan at når man vælger et af flere mulige svar, så får man øjeblikkelig respons a la: ”Det er forkert fordi …” eller: ”Det er rigtigt. Man kunne også …” Quizzer er bl.a. gode, når man skal forberede sig til eksamen, fremhæver de.

Og så nævner mange elever også, at tingene ikke bliver væk, når de ligger på platformen. Det kan de nemlig godt risikere at gøre i skoletasken. Som en elev siger: ”Risikoen for, at nettet er nede, er nok mindre end risikoen for, at jeg glemmer min skoletaske.”

 

Læring er en social aktivitet

Alligevel forbliver de digitale redskaber og materialer et supplement, og det er der en væsentlig årsag til. Egon Rasmussen siger: ”Læring er en social begivenhed! Selvom man med feedback og fora kan skabe en form for socialitet, så bliver det ikke det samme. Mange emner involverer diskussion og samarbejde for at nå et resultat.”

Ifølge Egon risikerer hele digitaliserede forløb at blive kedelige, fordi de i bund og grund kommer til at bygge på envejskommunikation f.eks. i instruktionsvideoer. På en måde havner læreren igen i docentrollen, nu bare på video. Han anbefaler i stedet at krydre undervisningen med digitale delelementer.

Læring som en social aktivitet ligger helt på linje med elevernes erfaringer. Det handler ikke kun om at få direkte kontakt med læreren, men i lige så høj grad det, der foregår i elevgruppen. På Data og Kommunikations hovedforløb snakker man f.eks. rigtig meget sammen, diskuterer og giver hinanden ideer til links. Som en elev siger: ”Hvis jeg er i tvivl om, om jeg har løst opgaven rigtigt, eller hvis jeg har lavet en fejl et sted, som jeg ikke selv kan finde, så kan jeg forklare det til Michael, og så bliver det lettere at finde ud af, hvor fejlen er.” Et godt eksempel på at selve den sociale og faglige interaktion – diskussionen og forklaringen – med kammeraten er med til at styrke læringsudbyttet.

 

 

Læringspakker, der kan deles op i bidder

Elever skal ikke marchere i takt. Nogle af dem er nødt til at tage visse etaper i individuelt tempo. Det kan det digitale være med til, når det bruges rigtigt. Et konkret forslag fra Egon Rasmussen: ”Vi skal bruge læringspakker, der er delt op i mange små ’bidder’. Det gør det nemmere at holde dem opdaterede, og de er nemmere at bruge, fordi man kan ændre på rækkefølgen, udvælge det, der passer ind i ens egen undervisning og mikse det med egne elementer. Dermed understreger han en anden vigtig pointe, nemlig at læreren og hans individuelle tilrettelæggelse af undervisningen stadig er en af de vigtigste bestanddele af elevernes læringsforløb.

 

Vil du vide mere om EUC Syd?

Erhvervsskolen EUC Syd har afdelinger i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Den tilbyder en bred vifte af ungdomsuddannelser (EUD, EUX, teknisk gymnasium og den internationale IB diploma) samt en række efteruddannelseskurser. Skolen har på EUD-delen ca. 1000 elever.

Efter at have prøvet et par andre platforme, har man på skolens erhvervsuddannelser siden 2017 brugt iLearn, der er skolens egen Moodle-platform. Skolen har i udgangspunktet ladet det være op til lærerne selv at vælge at bruge platformen og at udvikle digitalt undervisningsmateriale, men har samtidig ansat en webdesigner til at understøtte lærernes digitale arbejde.

Skrevet af CIU den 4. november 2019.

Camilla van Berkel Smits: cbs@eucsyd.dk

Har du spørgsmål?

Camilla van Berkel Smits: cbs@eucsyd.dk
Erik Jacobsen: eja@eucsyd.dk

SE OGSÅ 

Gå tilbage til katalogforsiden her.