Hansenberg: Digitalisering i et fremtidsperspektiv
Digitalisering i et fremtidsperspektiv
”På Hansenberg har vi fokus på enterprise, mobility og connectivity”, sådan indleder direktør Morten Kaj Hansen en film om skolens samarbejde med firmaet Skyhost, der leverer digitale applikationer til erhvervslivet. Samarbejdet er betydningsfuldt i forhold til skolens ambition om, at eleverne skal udvikle sig fra at være slutbrugere af digitale produkter til at være udviklere og producenter af digitale materialer.
Digitaliseringen er kommet for at blive, og visionen er, at de unge skal være digitale ambassadører i de erhvervsvirksomheder, de kommer ud i og på den måde være med til at opretholde Danmarks konkurrenceevne. Dermed har Hansenberg taget et aktivt valg i forbindelse med kravene til digitalisering på uddannelserne. Den skal styrke eleverne og give dem en forståelse for, hvad de vil møde på de arbejdspladser, de kommer ud til.
For at styrke den målsætning har skolen taget en række initiativer, bl.a. udleverer den en iPad som det grundlæggende digitale værktøj til alle elever, og den uddanner en række lærere til E-guides, der er med til at understøtte og hjælpe deres kolleger med de digitale teknologier.
Skolen har desuden en aktiv udviklingsafdeling, X-House, der arbejder på tværs af de forskellige uddannelsestilbud og sætter spot på innovativ tænkning, herunder digitale løsninger, indenfor og på tværs af forskellige brancher. X-House er tidligere omtalt i CIU’s nyhedsbrev.
iPads – elevernes grundlæggende værktøj
Som et af digitaliseringsinitiativerne besluttede styregruppen for digitalisering på Hansenberg at stille iPads til rådighed for alle elever. At det blev den løsning handler ifølge skolens digitale projektleder, Sanne Hougaard Kramer, overordnet om tilgængelighed og mobilitet. iPad’en kan man tage med sig overalt, og man kan forholdsvis hurtigt producere noget i stedet for at sidde og skrive i et Word-dokument. Og så er der den fordel, at skolen kan installere relevante apps på iPad’en, så de ligger der permanent, også apps med licens, som skolen betaler, og som de ikke på samme måde ville kunne installere på elevernes private iPads.
Skolen tilbyder og opfordrer eleverne på hovedforløbet til at leje iPad’en, så de råder over den, også i praktikperioderne, hvor den kan være med til at binde aktiviteterne på skoleforløbene bedre sammen med aktiviteterne i praktikken. På den måde understøtter man målsætningen om at koble praktikperioder og skoleforløb tættere sammen, sådan som det er beskrevet i den forrige regerings digitaliseringsstrategi.
For nogle elever, er det en hindring, at iPad’en ikke kan så meget som deres bærbare computer, men for mange, er den et godt redskab, bl.a. fordi man let kan tage den med sig, fordi man har alt materiale samlet ét sted, og fordi det er ’mere spændende end at sidde med en bog’. Så selvom man i begyndelsen skal ’vænne sig til at bruge den’, så er de allerfleste elever glade for den.
Som skolens direktør siger, så er ’iPad’en i sig selv ikke interessant. Det er interessant, hvordan eleverne bruger den’. Ifølge grundfagslærer Torben Stolten er dét, at alle har et fælles teknisk udgangspunkt og arbejder i samme system, med til at sikre, at teknologien kommer til at fylde mindst muligt. Så selvom eleverne skal introduceres til og øve sig i brugen af iPads og apps, så kan man forholdsvist hurtigt komme i gang med det faglige indhold. Eleverne får på grundforløbet mange opgaver, som de skal løse og aflevere via iPad’en. I begyndelsen lægger Torben Stolten vægt på, at eleven har styr på teknikken, men forholdsvist hurtigt kan han og eleverne koncentrere sig om det faglige indhold.
Men netop, hvordan eleverne bruger iPad’en, hænger tæt sammen med lærernes tilgang til den, for som Sanne Hougaard Kramer siger, så bliver den ’selvfølgelig kun et godt redskab, der hvor læreren stilladserer med de rigtige opgaver’. Hermed peger hun på en væsentlig pointe – nemlig at lærerne spiller en vigtig rolle, når implementering og forankring af digitaliseringsstrategien skal lykkes. Og netop derfor arbejder Hansenberg med E-guider.
E-guider – forankringsagenterne
Den konkrete brug af digitale redskaber er forskellig fra fag til fag og fra lærer til lærer. Ikke alle lærere er lige engagerede i digitaliseringen, og for nogle kan det være svært at gå fra den gamle alvidende og kontrollerende lærerrolle til at kaste sig ud i at afprøve nye redskaber og metoder sammen med eleverne – med risikoen for at fejle.
Men det er en del af skolens strategi at skabe et fælles grundlag for alle fag og alle lærere. Derfor får de bl.a. alle et kompetenceudviklingsforløb i X-House.
En anden vigtig del af strategien er at udpege e-guider på brancheskolerne. Her er det en central pointe, at digitaliseringen ikke kun handler om teknik, men især om en grundlæggende kulturforandring, der også betyder ændring i undervisningsformer og lærerroller. I den proces skal guiderne fungere som lokale forankringsagenter ude i de enkelte fagteams, og derfor skal det først og fremmest være fagpersoner, som deres kolleger kan spejle sig i.
Om man er en god guide handler mere om, hvordan man griber opgaven an, end om hvor avanceret en it-bruger, man er. De er først og fremmest guider og ikke nødvendigvis eksperter. Som projektleder Sanne Hougaard Kramer siger: ”Guiderne skal selvfølgelig optimalt set have en nysgerrighed og interesse for emnet, men det behøver ikke være lærere, der nørder helt vildt med det digitale selv. Derimod er det vigtigt, at de kan sætte det digitale direkte i forbindelse med faget og have fornemmelse for digitaliseringens betydning ude i branchen. Ofte er det bedre, at de kun er et lille skridt foran deres kolleger. På den måde kan kollegerne spejle sig i dem og få lyst til selv at afprøve teknologien.”
Fem råd fra Hansenberg
- Find ud af, hvor I vil hen med jeres digitalisering og lav en plan med klare mål og pejlemærker. Hold derefter snuden i sporet. Lad være med hele tiden at finde på noget nyt, men følg jeres strategi. Vær klar i jeres kommunikation: Hvad skal vi, hvorfor og hvordan? Sørg for at ledelsen bakker op.
- Uddan e-læringsguider i stedet for superbrugere. Hvis man vil uddanne i bredden og have alle med, så skal guiderne være lokale forankringsagenter, der kun er lidt foran deres kollegaer.
- Supporten skal være tæt på. Når nogen har lyst til at arbejde med det digitale, skal han også have hjælp, når der er behov for det.
- Se, hvad andre skoler har gjort, i stedet for at ville lave det hele om på én gang.
- Vær opmærksom på, at selve digitaliseringen er den mindste del af det. Det kan en arbejdsgruppe stå for. Den store del er, at det er et projekt, der handler om organisationsudvikling og kulturforandring, der påvirker hele organisationen.
Fremtidssikret erhvervsuddannelse
iPads til alle elever og e-guider på alle brancheskolerne er på Hansenberg en del af den digitale strategi og med til at fremtidssikre institutionen. iPads skaber et fælles teknologisk grundlag for elevernes læreprocesser, sådan at teknikaliteter ikke kommer til at overtage den digitale dagsorden. I stedet kommer der mest mulig fokus på det faglige indhold, og e-guiderne sørger for, at den enkelte lærer får den fornødne hjælp til de digitale udfordringer. På den måde sørger skolen for at digitalisere ’i bredden’, så alle kommer med – selvom de kommer det i forskelligt tempo.
Læs også, hvordan Hansenberg arbejder med digitale værktøjer til at skabe aktive og producerende elever her
Vil du vide mere om Hansenberg?
Hansenberg tilbyder uddannelser inden for EUD, EUX, teknisk gymnasium og 10. klasse, og der er ca. 3500 elever gennem systemet årligt. Skolen bruger den digitale platform Moodle.
iPads: Skolen har ca. 1500 iPads. På GF1 og GF2 låner eleven iPad’en, på hovedforløbene kan eleven enten fortsætte med at låne i skoleperioderne, eller han/hun kan leje den for 1500 kr. i hele perioden. På den måde kan eleven have den med sig i praktikperioderne og overtager den helt efter endt uddannelse.
Indkøbene af iPads er til dels finansieret ved, at eleverne med iPad’en har mindre behov for at printe materialer ud på papir.
E-guider: Ledelsen har udpeget e-guider på alle brancheskoler. De er tæt på deres kolleger i dagligdagen og kan på den måde fungere som lokale forankringsagenter. De får løbende kompetenceudvikling og videregiver kompetenceudvikling qua workshops for kollegaer – ligesom de er en hjælpende hånd i hverdagen.
Skrevet af CIU den 18. januar 2020.