Aktive og producerende elever
Digitale læreprocesser i 10. klasse på Hansenberg i Kolding

På Hansenberg i Kolding er det en ambition at gøre eleverne aktive og producerende i forhold til deres egne læreprocesser. Derfor er det et vigtigt formål med skolens digitalisering at udnytte teknologiens muligheder til at ”berige og ændre undervisningsformerne og sikre fleksibel læring”, samt anvende digitale medier og redskaber til at ”understøtte og kvalificere elevernes læreprocesser og udviklingen af vigtige læringskompetencer”.

Ifølge projektleder Sanne Hougaard Kramer handler den ambition om, at digitalisering ikke er et gode i sig selv, men skal bruges til elevernes bedste. I den forbindelse er der taget nogle valg, der gælder for hele skolen. Blandt andet at alle elever får udleveret en iPad med en række applikationer, der sikrer et fælles digitalt grundlag – men samtidig udfolder ambitionen sig også i forskellig form rundt omkring på skolen.

På GF1 handler det i begyndelsen om at træne eleverne i at bruge den udleverede iPad og de applikationer, der følger med, såsom Pages og Padlet. På nogle uddannelser som for eksempel Teknisk Designer har man stor opmærksomhed på at videndele og bruger programmer som Blogger og Explain i stedet for individuel rapportskrivning, der ikke kommer de andre elever til gode. Alle steder kombinerer man det digitale med det analoge på forskellig vis, så det giver bedst mulig mening for eleverne og deres læreprocesser.

I 10. klasse/grundforløb 1 udnytter lærerne målrettet de digitale medier til at understøtte elevernes faglige og personlige udvikling – for eksempel giver det digitale mulighed for, at de bogligt svage elever kan være aktive på nye måder og dermed blive værdifulde medlemmer af et team.

10. klasse og udnyttelsen af digitale medier og redskaber

Skolen kombinerer undervisningen i deres 10. klassestilbud med kompetencemålene fra grundforløb 1, sådan at elever, der har bestået 10. klasse, kan gå direkte ind på grundforløb 2. I dette skoleår har lærerne meget bevidst taget de digitale muligheder i brug, sådan at de støtter elevernes læreprocesser fagligt såvel som personligt og socialt. Og det ser ud til, at fordi de digitale medier gør det muligt for eleverne at løse opgaverne på forskellige måder, så får de mere lyst til at lære og får tillid til, at en erhvervsuddannelse er en reel mulighed for dem – uanset om nogle af dem har faglige eller personlige udfordringer.

Lærer Marianne Jensen giver et par eksempler på, hvordan hun bruger de digitale medier i danskundervisningen: Klassen har for nylig arbejdet med kortfilm. En traditionel måde at undervise på kunne være ved at lade eleverne se en film og derefter sætte dem til hver især at skrive en analyse, men denne gang har de prøvet noget andet. Ved hjælp af Padlet, Explain og iMovie arbejdede eleverne individuelt med filmen efter at have set den sammen i klassen. De skulle gennemgå filmen og tage screenshots, hver gang de fandt eksempler på et filmteknisk virkemiddel som lyssætning eller andre effekter. Derefter satte de alle billederne sammen til deres egen film med markeringer og indtalte forklaringer på virkemidlerne.

En del af tiden arbejder eleverne i værkstederne, hvor dansk og matematik forbindes til udøvelsen af konkrete erhverv. Et andet eksempel kunne derfor være elevernes brug af video i forbindelse med arbejdet i tømrerværkstedet. Her skulle eleverne for eksempel bygge et legehus. Igennem forløbet optog de videoer af deres daglige arbejde og lavede en film med indtalte forklaringer på, hvad der foregik og hvorfor. På den måde havde de til sidst en manual i filmformat fra tegning til færdig legehus – uden at skulle udarbejde en skriftlig rapport.

Eleverne arbejder ofte i grupper omkring materialet, og de materialer eleverne fremstiller bliver dels gennemgået på klassen og dels lagt op på Moodle, så alle elever får glæde af de andres erfaringer.

Elevernes læreprocesser

I begge tilfælde kan man ifølge Marianne Jensen se, at eleverne lærer rigtig meget af forløbene, da de nødt til at være mere aktive for at løse opgaven og kommer derved til at tage et større ansvar for læreprocessen, og – nok så vigtigt – giver teknologien dem faktisk mulighed for at være aktive, også selvom de for eksempel er svage læsere.

Nogle elever er auditive i deres læringsstrategier, andre er visuelle. I kombinationen af film/billeder og den indtalte tekst bliver forskellige strategier tilgodeset. Derfor bliver eleverne indskærpet, at de skal huske at fortælle, hvad der sker i filmene, så alle får noget ud af at se dem efterfølgende. En af erfaringerne er, at eleverne bliver bedre til at sætte ord på det, de gør. Formodentlig er en af grundene til det, at de arbejder med andre formater end det skriftlige.

Faglig og personlig udvikling går hånd i hånd

En særlig dimension i læreprocesserne er elevernes samarbejde. På Hansenberg opfordrer man i det hele taget eleverne til at arbejde sammen og vidensdele, og digitale medier som OneNote gør det muligt for eleverne at følge med i og kommentere på hinandens arbejde. Dermed finder de ud af, at de ofte står med de samme problemer i forbindelse med en opgave og kan derved arbejde sammen om at løse den. Ifølge Marianne Jensen er det meget mere lærerigt end hendes kommentarer. Som hun siger: ’Jeg kunne sagtens fortælle dem, hvad de skal gøre, men så hænger det ikke ved. Det giver noget helt andet, når det er kammeraten, der kommer med et løsningsforslag’.

For Marianne Jensen er det vigtigt, at eleverne får nogle succesoplevelser, der giver dem lyst til og mod på at gå videre med eksempelvis en erhvervsuddannelse – og ikke mindst at tro på, det er muligt. Her har de digitale medier også vist sig at kunne noget. Nogle af de elever, der ikke er så fagligt stærke, har vist sig at være rigtig dygtige til at bruge de digitale teknologier. De er på en måde blevet ambassadører for digitaliseringsprocessen og kan hjælpe deres kammerater. Hermed får de en klar rolle som dem, der kan noget vigtigt i det samlede gruppearbejde. Sammen skaber gruppen et flot produkt og den bogligt svage, men it-kompetente elev får et enormt rygklap for hans flotte fremstilling, og det giver ham mod på at arbejde videre.

Hermed peger Marianne Jensen på, at fagligheden har en social dimension, som spiller en vigtig rolle for læreprocessen. Hermed ikke være sagt, at det sociale udelukkende er afhængigt af de digitale medier, men hvis man har en fornemmelse for de sociale mekanismer i en klasse, så kan man bevidst bruge det digitale til at understøtte gode sociale relationer.

Gode råd til andre lærere

  • Lær eleverne godt at kende, få en god relation, start med enkelt applikation, og byg så på
  • Brug det kun der, hvor det giver mening
  • Find nogle dygtige “it-nørder” i klassen, der gladeligt deler ud af deres viden

Lærerrollen ændrer sig

Selvom Marianne Jensen i udgangspunktet var skeptisk over at inddrage digitale medier og redskaber i undervisningen, så fik hun hurtigt øjnene op for mulighederne. Hun er optaget af, at hendes klasser fungerer godt socialt, og her kunne hun som sagt se, at det digitale kunne understøtte, at eleverne fik ligeværdige roller.

Men de arbejdsformer, der på den måde understøttes af det digitale, betyder også, at lærerrollen ændrer sig. På den ene side er læreren stadig garant for, at pensum bliver nået. På den anden side skal hun ikke længere have kontrol over alle detaljer og svar på alle spørgsmål. Derimod får hun en stærkere formidlende og vejledende rolle, der skal hjælpe eleverne til selv at arbejde kreativt og kvalificeret med stoffet. Det sidste handler blandt andet om kildekritik. Mange elever ved rigtig meget om applikationer, og de er ikke bange for at bruge nye applikationer eller for at trykke forkert på tasterne. Til gengæld er mange ikke særligt stærke i systematisk informationssøgning og kildekritik.

At give afkald på den kontrollerende rolle kan være svært. Herunder at man skal arbejde med helt nye teknologier og materialeformer. Hvad gør man, hvis nettet går ned? Eller man ikke kan finde ud af at bruge en ny app? Kommer man til at fremstå som en amatør? Her har skolens e-guider sammen med it-afdelingen været en god hjælp.

Og så er det en udfordring, at det hele går så stærkt. Marianne Jensen: ”Der er hele tiden nye muligheder til stede. Der slår jeg ofte bremsen i, og siger, nej, nu fungerer det her for os, så nu kører vi med det et stykke tid. Når vi så har fået nogle gode vaner med det, så kan vi prøve en ny ting. Men vi skal lige have undersøgt tingene ordentligt.” Derfor tager digitaliseringen også tid. Meget af forberedelsestiden kan hurtigt gå med at undersøge nye applikationer.

Men udfordringerne opvejes af fordelene. Det digitale kan – hvis det bruges rigtigt – blandt andet være med til at binde det faglige og det sociale sammen, og det kan give nogle unge en vigtig erfaring af at være med som fuldgyldigt medlem at et team, selvom de eksempelvis er svage læsere. Samtidig betyder det, at eleverne får flere muligheder for at være aktive og producerende og er dermed i sidste ende med til at give flere unge en realistisk mulighed for uddannelse.

Har du spørgsmål?

Kontakt Sanne Hougaard Kramer Projektleder ved Hansenberg 2048 8241

Vil du vide mere om Hansenberg?

Hansenberg tilbyder uddannelser inden for EUD, EUX, teknisk gymnasium og 10. klasse, og der er ca. 3000 elever gennem systemet på et år – svarende til ca. 1200 årselever.

iPads: Skolen har ca. 1500 iPads. På GF1 og GF2 låner eleven iPaden, på hovedforløbene kan eleven enten fortsætte med at låne i skoleperioderne, eller hun kan leje den for 1500 kr. i hele perioden. På den måde kan eleverne have den med sig i praktikperioderne og overtager den helt efter endt uddannelse.

10 klasse: 10. klasse er et kombineret tilbud sammen med grundforløb 1. Skolen har i høj grad fokus på at give eleverne et tilbud, der løfte dem både fagligt og personligt, så de efterfølgende er klar

E-guider: Ledelsen har udpeget e-guider på alle brancheskoler. De er tæt på deres kolleger i dagligdagen og kan på den måde fungere som lokale forandringsagenter. De får løbende kompetenceudvikling og videregiver kompetenceudvikling qua workshops for kollegaer, ligesom de er en hjælpende hånd i hverdagen. Dette kan du læse mere om i CIU’s kommende katalog. Kataloget skal inspirere til god brug af læringsteknologier ved blandt andet at præsentere eksempler på skolernes didaktiske overvejelser og eksempler på brug af konkrete metoder samt værktøjer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *