Digitalisering – hvordan? Implementering af digitale løsninger på EUC Syd

For eleverne på et hovedforløb i Data og Kommunikation er det ikke i sig selv udfordrende at arbejde med digitale værktøjer. Det ligger helt i forlængelse af deres faglighed, hvor de er vant til at hovedparten af arbejdet foregår på computeren. Den største udfordring, de kan få øje på, er en dårlig internetforbindelse. Til gengæld understreger de, at de digitale værktøjer hverken kan erstatte læreren eller det at komme i skole og møde kammeraterne, hvor de indbyrdes faglige diskussioner er en vigtig del af læreprocessen. Eleverne siger blandt andet:

• Det digitale er smart, hvis man f.eks. er syg. Jeg fulgte med på portalen, mens jeg var syg og lavede bagefter en opgave på to dage, som de andre havde to uger til.

• Tingene forandrer sig så hurtigt, at det ikke kan betale sig at trykke bøger. Online bøger er hele tiden opdaterede.

• For os er det ikke noget problem at arbejde digitalt, det gør vi jo i forvejen. Det behøver heller ikke at være læreren, der har lavet videoen. Vi er vant til at se professionelle videoer.

• Hvis jeg er i tvivl om, om jeg har løst opgaven rigtigt, eller hvis jeg har lavet en fejl et sted, som jeg ikke selv kan finde, så kan jeg forklare det til Michael, og så bliver det lettere at finde ud af, hvor fejlen er. (= selve det at forklare et problem til en kammerat er med til at analysere og løse fejlen).

• Vi har ikke brug for tunge skoletasker, når det hele findes på nettet.

• Hvis nettet er nede, er det et problem. Men risikoen, for at nettet er nede, er nok mindre end risikoen for, at jeg har glemt min skoletaske.

Eleverne på Automatik er især glade for instruktionsvideoer og quizzer og peger specifikt på feedback-funktionen i quizzerne. Eleverne siger blandt andet:

• Godt at have instruktionsvideoer, hvis man er i tvivl om noget, kan man gå ind og se dem igen.

• Videoer er rigtig fedt, så får man en bedre forståelse, hvis man ikke får det fra teksterne.

• Jeg har nogle gange lidt svært ved at tage noter og samtidig have fokus på tavleundervisningen, så jeg anvender nogle gange undervisningsvideoerne efterfølgende til at forbedre mine notater.

• Man kan finde svar på alt derinde. Det er smart, hvis man ikke har taget noter.

• Quizzerne er gode, fordi man får feedback med det samme. Man kan følge sit eget tempo, fordi man ikke skal vente på læreren.

• Det er smart, at man kan tage en quiz eller test igen, hvis man ikke kan huske det. Og det er smart, at man får feedback både ved rigtige og forkerte svar.

• Fedt, at det hele (kompendier, formelsamlinger, osv.) er samlet på ét sted.

Skolen har som sagt i udgangspunktet valgt at ’arbejde nedefra’, sådan at de lærere, der selv ønsker det, arbejder med at digitalisere deres undervisningsmateriale. For at sætte gang i processen ansatte skolen i 2017 Camilla van Berkel Smits, der er uddannet mediegrafiker og ansat som webdesigner. Hun hjælper de individuelle lærere, der henvender sig, men er også opsøgende ift. lærerteams, der ikke selv umiddelbart kan se, hvordan de kan bruge de digitale værktøjer. Camilla siger blandt andet:

• Helt overordnet så tager det lang tid, og det har indimellem krævet blod, sved og tårer at udarbejde de digitale forløb, men i sidste ende betyder det mere tid i klassen for den enkelte lærer.

• I begyndelsen holdt jeg infomøder og tilbød praktiske/tekniske workshops, hvor lærerne efter arbejdstid kunne lære at anvende iLearn. Efterhånden er jeg gået væk fra workshops og tilbyder i stedet at komme ud til lærerne på afdelingerne og hjælpe dem, der efterspørger det, med det rent tekniske. De lærere, der henvender sig, er især dem, der allerede har deltaget i en workshop.

• Jeg har også lagt ret mange instruktioner op, så lærerne egentlig selv kan gå ind og læse om, hvordan man gør. Men mange synes, det er lettere lige at ringe til mig og spørge. Og jeg synes, at min tid er givet godt ud på at hjælpe dem, der selv henvender sig med et konkret problem.

• I begyndelsen tilbyder jeg at lægge materialet ind på platformen for dem og håber så, at de selv går videre, når de kan se fordelene ved at have noget liggende.

• Det er jo et rigtig fint princip, at ting skal komme nedefra, men det er også en udfordring at få sat skub i dem, der ikke selv henvender sig. Derfor er jeg også begyndt at tage kontakt til de lærerteams, der har svært ved at se, hvordan de kan bruge platformen.

• Nogle lærere bruger udelukkende iLearn til at lægge filer ind i, men det er en udfordring for dem, at komme videre til næste step. De har ikke tid til at sætte sig ind i, hvad platformen kan.

• Rent praktisk har jeg sat nogle begrænsninger på valg af farver og tekstfonde, så det ikke bliver for forvirrende at se på.

For Erik Jacobsen, lærer på Automatik, blev digitaliseringen en anledning til at analysere elevgruppen på Automatik og deres behov for undervisningsmaterialer. Undervejs gik det op for ham, at materialetyperne kan bruges af forskellige elever i forskellige sammenhænge. Så i stedet for at udarbejde materialer specielt til den udfordrede eller specielt til den dygtige elev, udarbejdede han materialer, der kan bruges i forskellige sammenhænge på tværs af elevgrupper. Erik siger blandt andet:

• I forbindelse med at kunne differentiere i klasserummet, så jeg på eleverne og deres kompetencer: Dem under middel – dem på middel – dem over middel. Hvad har de behov for, hvis de hver især skal lære så meget som muligt?

• Men så vendte jeg den om og prøvede at se på, hvad det egentlig var for nogle opgaver, der var behov for. De standardopgavesæt, vi har, skulle differentieres, sådan at der er noget for alle elever, men også sådan, at der er noget til forskellige formål.

• F.eks. brugte jeg før en masse tid på at bringe de elever, der – af forskellige grunde – havde haft fravær på omgangshøjde. Derfor har jeg lavet videoer af alle undervisningsmoduler, men videoerne kan bruges på forskellig måde:
  
  • Eleverne kan selv se dem for at komme på omgangshøjde efter fravær.
  • Som led i undervisningsdifferentiering, hvor nogle elever har brug for at få noget vist flere gange.
  • Nogle elever bruger dem til noteskrivning. Først kommer de til undervisningen, hvor de kan lytte og stille spørgsmål. Bagefter ser de videoen og tager noter.
  • Andre elever bruger dem som et led i deres forståelse af stoffet. Først ser de videoen, og bagefter læser de teksten, der nu er lettere at forstå.

• Igennem et uddannelsesforløb har en elev brug for forskellige ting. I begyndelsen har de måske meget fravær og skal på omgangshøjde. I slutningen er der måske brug for repetitionsopgaver før svendeprøven. Men de forskellige materialetyper kan bruges på tværs af både elevgrupper og uddannelsesforløb.

Men hvordan kommer man i gang med det omfattende arbejde? Erik Jacobsen:

• Jeg startede i 2015, og besluttede mig for at lave en opgave hver dag. I dag har jeg ca. 100 videoer og ca. 1000 opgaver (quizzer, regneeksempler osv.). Mange af videoerne har jeg lavet sammen med Camilla.

• Det er et kæmpe arbejde, så det er vigtigt, at man tager et område ad gangen for at overskue det. Til gengæld betyder det, at jeg selv kan mingelere med tiden i klassen. Jeg kan sige til en elev: ’Kan du ikke lige se videoen og så komme, hvis der er noget, du ikke forstår’. Og så kan jeg i mellemtiden tage mig af en stærk elev, der skal have ekstra udfordringer eller en svagere elev, der skal have ekstra hjælp.

• Og så er det vigtigt, at der er fokus på det fra ledelsens side, og at man bliver stimuleret i det, man laver. F.eks. ved at man dannede nogle erfaringsgrupper.

Egon Rasmussen, lærer på Data & Kommunikation, har arbejdet med at digitalisere undervisningsmaterialer de sidste ti år og var primus motor på området, indtil skolen ansatte Camilla van Berkel Smits. Inden for hans fagområde, der langt hen ad vejen er digitalt baseret, har det været nærliggende at bruge digitale materialer til at differentiere undervisningen med. Men gennem årene har Egon Rasmussen også fået øjnene op for, at digitalisering i et didaktisk felt har sine begrænsninger. Færdige læringspakker, der kan genbruges uden ændringer, er ikke realistiske. Derimod kan læringspakker, hvor man kan genbruge dele og mikse med egen produktion, være rigtig gode. Egon siger blandt andet:

• Jeg begyndte på det her, fordi jeg havde meget store hold med et stort spænd mellem de dygtigste og de mindre dygtige. Det var svært at rumme hele gruppen. Og så begyndte jeg også at tænke: ’Hvorfor skal eleverne hele tiden marchere i takt. Hvorfor kan de ikke få lov til at gå i deres eget tempo – og deres egen vej?’ Derfor begyndte jeg f.eks. at lave praktikopgaver på tre forskellige niveauer.

• Det var jo nærliggende at digitalisere noget af materialet, for jeg står jo alligevel tit foran en skærm og gennemgår stoffet på den. Og hvis eleverne selv kan tilgå det, når de har brug for det, så har jeg mere tid til at snakke med eleverne på klassen. På den måde kan det være en god støtte for undervisningen.

• Med den nuværende platform kan man få et overblik over elevernes aktiviteter, og det kan være godt, især med hensyn til de stille elever. På iLearn kan jeg gå ind og tjekke, hvem der har arbejdet med hvilke materialer.

• Men der er også ting, det digitale ikke egner sig til. F.eks. processer, der involverer diskussion og samarbejde for at komme til et resultat. Og så vil det blive dybt kedeligt, hvis man sætter eleverne til at gennemgå et helt forløb digitalt. Brug hellere små elementer til at krydre undervisningen.

• Men der er også noget andet og mere grundlæggende, der gør, at digitaliserede forløb højst kan blive et supplement. For det første er læreren den vigtigste person i klasserummet, han kan ikke undværes, men han skal tildeles en ny rolle. For det andet er læring en social begivenhed. Man kan godt simulere det sociale til en vis grad f.eks. med feedback og forskellige fora, men det bliver aldrig det samme.

• I udgangspunktet – og i teorien – blev digitaliseringen set som ressourcebesparende. Men vores erfaring er, at man ikke kan bruge hinandens materiale direkte. Undervisning er en individuel ting! Men det kan være rigtig godt at blive inspireret af hinandens materiale i stedet for at skulle begynde på bar bund hver gang.

• Så summa summarum: Vi kan sagtens benytte læringspakker, de skal blot deles op i mange små ’bidder’. Det gør det også nemmere at holde materialet opdateret. Desuden er det også nemmere at genbruge andres læringspakker, fordi man kan ændre på rækkefølge, udvælge hvilke der passer ind i ens egen undervisning samt mikse dem med ens egen produktion af læringselementer.