Virtual reality på Randers Social- og Sundhedsskole – hvad kan det?

”Det vigtige er, at det er brugbart. Det skal kunne noget pædagogisk, ellers skal vi ikke have det!” Sådan siger Maria Dyhrberg Rasmussen, direktør på Randers Social- og Sundhedsskole og udtrykker hermed skolens generelle holdning til fornyelser i undervisningen og til brugen af virtual reality specifikt. De sidste par år har skolen arbejdet målrettet med VR, og erfaringerne viser, at virtuelle elementer bl.a. kan bruges til at differentiere undervisningen og til at skabe trygge læringsrum for eleverne.

Differentiering i undervisningen: Op at stå på tæer

Som på mange sosu-skoler er skolens elevgruppe meget varieret. Aldersspredningen er stor, og eleverne kommer fra mange forskellige baggrunde og med mange forskellige skole- og joberfaringer. Det kræver en differentieret undervisning, hvor man tager mange redskaber i brug for at tilgodese alle – også de dygtigste. Ikke alle elever bliver optaget af virtual reality, men virtuelle elementer og materialer er nogle af de midler, skolen kan bruge i undervisningsdifferentieringen.

Samtidig stiger kravene i uddannelsen, og dermed skifter elevgruppen også karakter i de her år. Derfor skal skolen med Maria Dyhrbergs ord være i stand til at tiltrække og fastholde de dygtige elever og højne faget og de faglige udfordringer. Det betyder, at ”de dygtige elever også skal op at stå på tæer en gang imellem”, og her er virtual reality tiltrækkende for nogle elever.

Virtual reality – en fokuseret indsats

Maria Dyhrberg Rasmussen fik sammen med skolens it-pædagogiske konsulent, Anette Degn Larsen, øje på VR’s muligheder ved en konference i London i januar 2017 og kom hjem med to klassesæt ClassVR. En ting var imidlertid at få købt VR-brillerne, en anden ting var, hvordan de skulle bruges. Her måtte skolen sande, at selvom man havde masser af pædagogisk kompetence og holdninger til uddannelse og undervisning, så manglede man den tekniske ekspertise og var nødt til at hente den andetsteds. For som Maria Dyhrberg siger: ”Hvis vi skal satse på at arbejde med VR, så er vi nødt til at have kompetence og specialviden på området.”

Efterfølgende har man derfor samarbejdet med bl.a. videnscentrene for velfærdsteknologi for at udvikle en række fagrelevante 360–graders film til både SOSU- og PAU-uddannelserne. Det kan f.eks. være optagelser af sanglege i en børnehave, som PAU-eleverne kan observere og diskutere ud fra relevante pædagogiske teorier.

Endvidere har skolen ansat en ingeniørstuderende som studentermedhjælper og efterfølgende praktikant til at udvikle et interaktivt undervisningsmateriale til Oculus Go, som skolen siden har investeret i. Det drejer sig bl.a. for sosu-assistenterne om tidligt i deres forløb at øve sig på praksisfærdigheder f.eks. i tidlig opsporing af kritisk sygdom, hvor de skal blive i stand til at måle blodtryk, puls, respiration mv.

En af de vigtige erfaringer i arbejdet med at bruge VR i elevernes læringsproces er, at det kræver en grundig introduktion. Det gælder både i forhold til teknikken; hvordan bruger man briller m.m. og i forhold til læringsindhold: Hvis eleverne skal have et udbytte, skal læreprocessen struktureres med indledende introduktion og efterfølgende refleksion.

En eksperimenterende organisation med plads til at begå fejl

Randers Social- og Sundhedsskole er generelt en eksperimenterende og udviklingsorienteret institution. De har allerede i en del år arbejdet med simulationsdukker, søger jævnligt udviklingsmidler og deltager i mange projekter. Som koordinator for skolens læringscenter, Susanne Krogsgaard, udtrykker det: ”Vi er en skole, der er i bevægelse, og vi må ikke gå i stå!”

Maria Dyhrberg understreger, at eksperimenter og udvikling kræver ledelsens opbakning, hvis det skal blive til noget, og så skal vi ”være tydelige omkring de gode ideer. Hvis vi kører med noget, så kører vi! Og så må man gerne begå fejl. For hvis ikke det er tilladt at begå fejl, kan man ikke afprøve tingene ordentligt,” siger hun og fortsætter: ”Hvis der er noget, vi er optagede af, så lad os prøve det af, og se, hvad det kan.”

På samme måde stiller man sig gerne til rådighed for private virksomheder, der har brug for at få nye produkter afprøvet, så længe eleverne har glæde af det. ”Det skal altid ske med elevernes bedste for øje,” understreger Maria Dyhrberg.

Som på sosu-skolerne generelt er Randers Social- og Sundhedsskole gået markant ned i elevtal de sidste år og dermed også i økonomi og medarbejderstab. Det betyder, at skolen har været nødsaget til at have et endnu skarpere fokus i udviklingsarbejdet, hvis de midler, der er til rådighed, skal udnyttes maksimalt. Det har også været med til at skærpe indsatsen omkring VR.

Virtual reality kan noget!

Hvad kan VR så?

VR kan ikke stå alene, men med den rette pædagogiske stilladsering, kan det bl.a. være et trygt sted at lære for nogle elever. Og netop det med trygheden er vigtigt, for som Maria Dyhrberg siger: ”Jo tryggere eleverne er, jo mere tør de” – og jo mere lærer de, kunne man tilføje. Her kan eleverne observere situationer og aktiviteter i børnehaven eller på plejehjemmet uden at behøve sætte sig selv på spil. Her kan de øve sig på nogle af de færdigheder, som den uddannede sosu-assistent skal kunne, uden at være nervøse for at gøre graverende fejl. En anden ting, skolen gerne vil arbejde videre med, er at udvikle virtuelle scenarier indenfor det psykiatriske område, hvor eleverne kan lære at håndtere konflikter, inden de står i en vanskelig situation med en konkret borger.

Så VR kan noget. Men det kræver et stadigt udviklingsarbejde for at afsøge mulighederne og tilpasse teknologien til konkrete undervisningsforløb, der derved bliver relevante og skaber læring hos den enkelte elev.