Vi hos Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark ønsker dig en glædelig jul, og vil gerne sige tak til SOSU-undervisere, samarbejdspartnere, partnerskoler og ikke mindst videnscentrets  ambassadører, faglærer og SOSU-elever for den store indsats og engagement, i har vist i 2019.

2019 har været et stort og travlt år for Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark og meget er sket siden. Nedenstående kan du læse om de største begivenheder fra 2019.

Torsdagspanel

I 2019 lancerede videnscentret ’Torsdagspanelet’ en online/digital drøftelse omkring et emne eller teknologi. Hvert Torsdagspanel tager udgangspunkt i et emne og/ eller velfærdsteknologi/læringsteknologi, og sammen med et fagpanel bestående af f.eks. koordinatorer, eksperter, SOSU-undervisere og elever drøftes drøfter dens brug, potentiale og gode historier.

Torsdagspanelet livestreames videnscentrets Facebook side. Find kommende Torsdagspanel eller læs mere om tidligere her.

 

Fødselsdag og Lancering af ViVA

Den 11. april 2019 kunne Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark fejre  1-års fødselsdag. Den blev fejret på alle tre partnerskoler for elever, underviser og samarbejdspartnere med vanlig festivitas. Der manglede hverken kage eller flotte heliumballoner, og vi så en flot deltagelse i arrangementerne i både Aalborg, Odense og Vejle.

Samme dag blev ViVA lanceret – en Virtual Reality-lejlighed. En læringsplatform, hvor sundhedsfaglige elever via et mix af virtual reality og gamification kan se undervisningsfilm, træne faglige færdigheder, udforske velfærdsteknologier og opleve hverdagen med Alzheimers demens.

 

Welfare Tech SOSU Event 2019

Den 14. maj 2019 afholdte Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark i samarbejde med Welfare Tech SOSU Event 2019 ’SOSU’er tør eksperimentere med velfærdsteknologi’ på SOSU Nord

Mere end 100 deltagere fra blandt andet praksis, kommuner og skoleinstitutioner fordelt over hele landet kom for at høre mere om velfærdsteknologi i SOSU-sektoren. Dagen bød på oplæg om velfærdsudfordringen, processen ved implementering af velfærdsteknologi i praksis og velfærdsteknologi og brugderdreven innovation. I løbet af dagen havde deltagerne mulighed for at deltage i forskellige spor/workshops.

 

International simulationskonference

Den 23. maj 2019 afholdte vi ‘Megatrends på simulationsområdet‘ – en stor international simulationskonference i Vejle.

Over 220 deltager fra ind- og udland oplevede bl.a Pamela R. Jeffries, der er Ph.d., professor of nursing og dekan på George Washington University School of Nursing. Hun gav et oplæg fyldt med inspiration og information om arbejdet med simulation inden for sundhed og velfærdsområdet. Ud over Pamela Jeffries kunne de mange deltagere opleve Kirsty Harris, en meget anderkendt Healthcare specialist fra Universitetet i Portsmouth, der har fokus på brugen af simulation indenfor psykiatrien.

Foruden de to hovedtalere bestod konferencen af en række workshops med emner som simulationsstandarder, refleksionskompetencer i sundhedsvæsenet, Virtual Reality mm.

 

Folkemøde på Bornholm

Videnscenter for Velfærdsteknologi var sammen med Videnscenter for Velfærdsteknologi Østdanmark inviteret af FOA til at deltage i Folkemødet på Bornholm. Her blev afholdt 10 pop-ups, hvor besøgende kunne prøve teknologier som Oculus GO, promillebriller og robotten NAO.

Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark havde desuden fornøjelsen at afvikle en debat om ’hvordan vi uddanner fremtidens velfærdsmedarbejdere’.

 

ViVA vinder sølv ved Learning Technologies Awards 2019

Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark blev d. 27. november 2019 i London udpeget som sølvvinder af den fornemme internationale pris ”Bedste innovative nye læringsteknologi 2019” ved Learning Technologies Awards 2019 (LTA). Prisen regnes for internationalt at være en af de mest prestigefyldte inden for Learning & Development branchen.

 

Forløb

2019 var året Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark udviklede flere undervisningsforløb omkring Virtual Reality, MakerSpace, simulation, velfærdsteknologier med mere. Lige nu er mere end 100 undervisningsforløb tilgængelige til både brug og inspiration.

 

Faglærernetværk

Faglærernetværket fortsatte med succes i 2019, og der blev afholdt to fysiske samt to virtuelle faglærernetværksmøder – et blev sendt fra Folkemødet på Bornholm. Til møderne får faglærerne mulighed for at deltage i workshops, få faglig sparring, indblik i blandt andet lærings- og borgerrettede teknologier, MakerSpace og simulation.

Faglærernetværket fortsætter i 2020, og det næste er d. 27 februar.


2019 har været et fantastisk år, og nu ser vi frem til 2020, som vil medbringe lærerige og spændende samarbejder, projekter og events.