Forskning - kort fortalt

Erhvervsskolelæreres tilgang til it – fem didaktiske scenarier

Af Jens Jørgen Hansen, SDU

Kurven med opmærksomhed på it-didaktisk viden og it-didaktiske praksiseksperimenter er forhøjet eksplosivt, særligt under coronakrisen. Rapporten Alt drejer sig om it. Erhvervsskolelæreres tilgang til it (2020) af Jens Jørgen Hansen og Amina Sabah Karim fra Syddansk Universitet giver stemme til konkrete læreres erfaringer med it i undervisningen. Rapporten er en interviewundersøgelse af lærere fra forskellige typer erhvervsskoler og afdækker deres syn og erfaringer med brug af it i undervisningen.

Lærerne har nøglen i forhold til at implementere it i skolen. De har en nøglerolle for implementering og transformation af organisationens strategier for it-brug. De har som opgave at følge med i og kompetenceudvikle sig i forhold til den teknologiske udvikling – både som mål og middel i undervisningen – og omsætte it-teknologiens mangesidige muligheder til meningsfuld og effektiv brug i undervisningen og elevernes læreprocesser.

I denne artikelrække udfolder vi indholdet i fem didaktiske scenarier:

  • It-støttet undervisning
  • It-støttet faglig læring
  • It-støttet aktiv læring
  • It-støttet inkluderende læring
  • It-støttet erhvervsorienteret læring

Et didaktisk scenarie er udtryk for en lærers tilgang til undervisning: hvad er god undervisning, hvad er vigtige måder at lære på, hvilke metoder skal bruges, og hvordan kan teknologier understøtte undervisningen? De fem didaktiske scenarier er beskrevet i rapporten Alt drejer sig om it. Erhvervsskolelæreres tilgang til it (2020) af Jens Jørgen Hansen og Amina Sabah Karim fra Syddansk Universitet. Rapporten er en interviewundersøgelse af lærere fra forskellige typer erhvervsskoler og afdækker deres syn og erfaringer med brug af it i undervisningen. De fem didaktiske scenarier er et samlet bud på it’s potentiale i undervisningen i forhold til:

  • At planlægge, iscenesætte og evaluere undervisning
  • At udvikle nye veje for elevernes faglige forståelse og fordybelse
  • At sikre flere elevers inklusion i undervisningen
  • At skabe motiveret deltagelse i skolens læringsmiljøer
  • At koble mellem undervisning, praktik og fremtidens arbejdsmarked

 

It-støttet erhvervsorienteret læring som didaktisk scenarie

I dette didaktiske scenarie kan it være et redskab til at støtte elevernes kobling mellem skole, praktik og erhvervsliv – og udvikle erhvervsfaglige kompetencer. Erhvervsfaglige kompetencer er både viden om erhverv, dvs. viden om hvordan virksomheder er bygget op, og om hvordan de arbejder. Og viden i erhverv, dvs. at eleverne udvikler og afprøver praktiske færdigheder i at håndtere opgaver og processer indenfor et konkret erhverv.

 

Viden om erhverv og viden i erhverv

It kan udvikle elevernes viden om erhverv ved at præsentere cases i undervisningen. Cases kan være skriftlige og visuelle beskrivelser af erhvervsfaglige situationer, som man snakker om og diskuterer i undervisningen. It bidrager her til at bringe erhvervslivet ind i undervisningen, hvor teori og praksis kobles. Som en lærer siger:

Det sjove er, at teorien bliver lettere at forstå for dem, som ikke er så boglige, og den er virkelig der, hvor de er. Så det er med hele tiden at cykle frem og tilbage mellem de her cases, praksis og så selvfølgelig også få teori på spil der.
EUD-lærer

It kan også bidrage til at udvikle viden i erhverv, idet at it kan koble elevernes praktiske erfaringer fra praktikken med den mere faglige viden i skolens undervisning. Det kan ske ved, at eleverne dokumenterer oplevelser og erfaringer fra deres egen praktik. Eller ved at it bruges til at skabe simulerede læringssituationer, hvor eleven kan afprøve erhvervsmæssige færdigheder, fx gennem virtual reality-situationer, hvor eleven simulerer deltagelse i konkrete erhvervsmæssige situationer.

 

Elever skal lære at være i praksis

Elevernes oplevelse af praksisnære erfaringer er et centralt grundlag i erhvervsuddannelser – både for at sikre læring og stimulere motivation, som en lærer siger:

Det er en håndværkeruddannelse og de skal ud i praksis. De skal ikke lære at sidde i skole, de skal lære at være i praksis. Den eneste grund til, at de er på den her skole er, at de kan konkretisere deres praksis. Så det er alfa og omega.
EUD-lærer

Elevernes møde med praksis er også en måde at blive opdateret på den nyeste viden om et erhverv, som en lærer siger:

Det er eleverne, der i virkeligheden sidder med praksis. Det er lang tid siden, jeg har været ude at stå foran en kunde for alvor, og jeg kan sagtens huske, hvordan det var, men mit fag (bankuddannet) har ændret sig voldsomt gennem de seneste 25 år. Kassebetjening, kontanter og vekslinger er alt sammen væk.
EUD-lærer

It-redskaber kan koble skole og praktik

Der findes forskellige måder, hvorpå eleverne kan dokumentere deres praktikperioder: opgaver, rapporter og fremlæggelser. En særlig it-baseret dokumentationsform er brugen af digitale uddannelsesbøger, der anvendes i elevens praktikperioden som et sted, hvor de kan dokumentere oplevelser og erfaringer. Disse uddannelsesbøger kan både eleverne og lærerne få adgang til gennem skolens læringsplatform, og her kan eleverne også få vejledning fra læreren. Det fortæller en lærer om:

Vi bruger en, der hedder Uddannelsesbogen her på stedet, der er en notesbog i OneNote, som alle eleverne får gennem 365, og som er en del af Moodle-pakken. Der har de den digitale uddannelsesbog, hvor de skal dokumentere.
EUD-lærer

En anden måde at koble praktik og skole er gennem lærernes brug af rollespil og video i undervisningen. En lærer giver eleverne den opgave at videofilme et rollespil, som har til formål at vise en bestemt praksis. Læreren forklarer potentialet ved metoden:

Fordi vi ser billede og videomedie som en klar formidlingsform, men også en dokumentationsform i forhold til det håndværksmæssige i det. Så hvis du vil vise, hvordan du bedriver personlig pleje hos en borger, eller hvordan du hygiejnisk korrekt skifter et barn i en daginstitution, så er videomediet eller billedmediet en medieform, som jo formidler noget fagligt indhold på en meget simpel måde.
EUD-lærer

Videomediet er således et særligt læringsredskab, både fordi det kan vise, hvordan en praksis ser ud, og fordi det kan bruges som grundlag for, at eleverne kan tale om deres egne praksiserfaringer. Videomediet kan også bruges som et medie for elevernes praktikansøgninger, som en lærer beskriver:

Vi prøver nu at lave præsentationsvideoer af eleverne – i stedet for gammeldags ansøgninger – for at se, om det har en effekt. Når dem, der ansætter ude i branchen, ser et ungt menneske præsentere sig selv i stedet for en ansøgning, håber vi, det kommer til at virke.
EUD-lærer

Nogle lærere peger også på at støtte eleverne i at vedligeholde faglig kontakt og udveksle faglige erfaringer i deres praktiktid gennem brug af en portal:

Og så kommer de tilbage på hovedforløbet og går sammen. I den periode der mister de relation og kontakt med hinanden, og det er kunsten at arbejde med det. Og man kan godt forestille sig, at der i denne periode var en portal, hvor de kunne skrive; for eksempel skrive om deres arbejdspladser, fx Odense ZOO og Aarhus Zoologiske Have, og så kan de se, hvad hinanden laver.
EUD-lærer

Refleksionsspørgsmål

Med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse, kan du med fordel overveje følgende i forhold til din egen praksis:

  • Hvordan arbejder du med viden om erhverv og viden i erhverv i din undervisning?
  • Hvorfor er det ifølge dig vigtigt, at eleverne får erfaringer fra praksis?
  • Hvordan bruger du elevernes praksiserfaringer i din undervisning?
  • Hvilke it-redskaber finder du vigtige i forhold til at koble skole og praktik?
  • Hvad er efter din mening forudsætningerne for, at du kan organisere erhvervsorienteret læring, fx forberedelsestid, adgang til it-teknologier, udvikling af særlige lærerkompetencer, organisering af undervisningen i varierede undervisningsformer?

 

Læs flere artikler fra rapporten

 • Læs og se eksempler på læreres tilgang til stuktur og variation i undervisningen her.

 • Læs og se eksempler på læreres tilgang til faglig læring her.

 • Læs og se eksempler på læreres tilgang til aktiv læring her.

 • Læs og se eksempler på læreres tilgang til inkluderende læring her.

Gå tilbage til katalogforsiden her.