Den didaktiske podcast: Find de 32 podcast her
I projektet ‘Den didaktiske podcast’ har CIU i samarbejde med en række lærere fra erhvervsuddannelserne og forlag udviklet og produceret 32 podcast til udvalgte uddannelser. Dette har resulteret i 32 podcasts, som præsenterer teoretisk stof på en ny og spændende måde. Mere end 15.000 gange er projektets podcast blevet afspillet – og du kan også bruge dem direkte i din undervisning. Få det fulde overblik over alt materialet fra projektet herunder. Læs mere om projektet her.
SOSU
Omsorg i den virkelige verden
Claus Tronborg Jensen og Carsten Bent Sørensen fra SOSU Syd tager ud på mission for at undersøge omsorgsbegrebet nærmere, og de taler med fagpersoner fra både skole og praksis og bygger derved bro mellem grundbogens teori, og hvordan den udmøntes i den praktiske pleje. Hør blandt andet om den professionelle omsorg, den svære omsorg og den teknologiske omsorg. Du finder lærervejledning til episoderne her.
Typisk tirsdag
I projektet er der også udviklet et læringsforløb med podcast omkring de regler og love, der gør sig gældende inden for arbejdet på SOSU-området. Fagpersoner fra både skole og praksis bygger i podcasten bro mellem lovgivning, og hvordan den udmøntes i det praktiske arbejde. Du finder lærervejledning til episoderne her.
Merkantil
Handel i Hjertet
De fire episoder i forløbet fokuserer hver på et særligt aspekt af arbejdet inden for handels- og kontorbranchen og bidrager til, at eleverne bliver bevidste om og reflekterer over, hvilke kompetencer de skal have for at være ansat i handelsbranchen. I podcasten møder du en butikschef og en tidligere elev i Bygma Proff, der giver konkrete eksempler på arbejdsopgaver og udfordringer i forhold til primært B2B. Du finder en lærervejledning til podcasten her.
Kunder i butikken
Podcasten består af fire episoder, der hver fokuserer på et særligt aspekt af arbejdet i detailbranchen. I podcasten besøger du tidligere og nuværende elever i Elgiganten og JYSK samt andre med indsigt i og erfaringer med at arbejde i en butik og hører om, hvorfor det både er fascinerende og udfordrende, hvad man skal kunne, og hvordan man som elev kan realisere sine drømme om en fremtid inden for detail. Du finder en lærervejledning til podcasten her.
Landbrug
Jord under neglene
Podcasten kommer omkring forskellige emner inden for plantefag samt husdyr/kvæg og anskueliggøre en sammenhæng mellem såning og foderkvalitet. Kristoffer Eriksen og Henrik Jensen fra Dalum Landbrugsskole kommer i de fire episoder omkring vigtige fagbegreber og kobler teorien med det praktiske arbejde. Du finder lærervejledning til den her.
Staldtips
Podcasten stiller skarpt på forskellige emner inden for foder, mælkekvalitet og kvægproduktion. Podcasten kommer omkring vigtige fagbegreber og kobler teorien med det praktiske arbejde sammen med landbrugselev Julie Bæk, der er i praktik hos et konventionelt landbrug, og landmand Christian Bonde, der driver en økologisk besætning. Du finder lærervejledning her.
Tømrer
Hovedet på Sømmet
Podcasten indkredser tømrerens grundlæggende arbejdsområder, og i løbet af de fire episoder kan du følge, hvordan et hus bliver til, og hvad der er vigtigt, for at en byggeplads kan fungere. Faglærer Theis Rønn Nørgaard fra Hansenberg i Kolding besøger og går i dialog med forskellige repræsentanter fra tømrerfaget, lige fra svende og tømrermestre til firmaer og fagforeningen 3F, der giver et konkret indblik i hverdagen for en tømrer. Du finder lærervejledning her.
Skurvognen
Byggepladsen er det grundlæggende tema i denne podcast, hvor du blandt andet får gode historier fra skurvognen. Du bliver i løbet af podcasten klogere på, hvad man skal kunne som medarbejder på en byggeplads med særligt fokus på sikkerhed og affaldshåndtering – både her og nu, men også i et fremtidigt bæredygtigt perspektiv. Du finder lærervejledning her.