Mini-Learning Factory

Learning Factory i miniformat

Ønsker jeres skole et forløb, hvor I får mulighed for at udvikle it-didaktiske løsningsforslag på udfordringer fra egen skole? Så tilmeld jer en mini-Learning Factory.

I CIU oplever vi stor interesse for vores længerevarende Learning Factories, herunder indhold og opbygning. Derfor har vi udviklet et nyt forløb, der tager udgangspunkt i Learning Factory-konceptetdog i en forkortet form, der minder om en pædagogisk dag, hvor flere medarbejdere fra samme skole har mulighed for at deltage, fx en afdeling eller et faglærerteam. 

Forløbet er gratis for erhvervsskoler.  

Hvad er en mini-Learning Factory?
En mini-Learning Factory er et kort udviklingsforløb, der afvikles på egen skole. Formålet er opbygning og samskabelse af ny viden og udvikling af konkrete løsningsforslag til brug for lige præcis jeres specifikke skole.  

Inden fabriksdagen afholdes et introwebinar, hvor hver enkelt deltager får indkredset en problemstillingDeltagerne møder derfor ind med et klart defineret problemfelt, der skal findes digitalt baserede løsningsforslag på til fabriksdagen. Det kan fx være, hvordan man fastholder elevernes koncentration under oplæg, hvordan de mere stille elever kan komme til orde i undervisningen, eller hvordan man kan få eleverne til at give hinanden mere brugbar feedback.  

Efter dagen har deltageren et løsningsforslag/produkt, som efterfølgende skal afprøves med eleverne og evt. tilpasses efter deres feedback. Det er også muligt at udvikle produkterne i grupper.

 

Udbytte 
På en mini-Learning Factory bliver der afsat tid og hjælp til at komme i gang og udvikle løsninger til undervisningen. Det kan fx være en læringsvideo, et interaktivt 3D-miljø af et undervisningsmiljø eller en feedbackaktivitet. Se eksempler på produkter, der er udviklet i en tidligere mini-Learning Factory her 

Forløbet er tiltænkt til at inspirere deltagerne. Målet er at give lærerne en oplevelse af, at her lærer og udvikler de noget, som de rent faktisk kan bruge i deres egen undervisning, og som kan give dem mod på og lyst til at arbejde videre med lignende digitale muligheder fremadrettet.

 

Forløb
En mini-Learning Factory består som udgangspunkt af følgende elementer:

Faciliteres af CIU:

• Planlægningsmøde mellem CIU, leder og 1-2 undervisere
Introwebinar: CIU, undervisere og leder, ca. 1 time
Hel fabriksdag med udvikling af løsningsforslag til undervisningen, ca. 7 timer 

Faciliteres af skolen alene eller i samarbejde med CIU:

• Afprøvning- og tilpasningsfase (med mulighed for sparring)
Opsamling og videndeling 

CIU står for tilrettelæggelse, organisering, gennemførelse af selve dagen, oplæg og evaluering.
Skolen står for at arrangere lokaler, forplejning og udvælge deltagere, fx en specifik afdeling, et faglærerteam eller lignende. 

 

Temaer
Vi tilbyder lige nu forløb inden for disse tre overordnede temaer. Klik på linket og læs mere om hvert forløb: 
1: It i grundfagene
2: Differentiering med film og podcast
3: Visualisering med interaktive billeder/360°-miljøer

Ovenstående er en generel beskrivelse af konceptet. Nærmere planlægning af forløbet sker i fællesskab, hvor vi kan tilpasse forløbet til jeres ønsker og behov.

 

Tilmelding
CIU har mulighed for at afvikle otte mini-Learning Factories per år. Der er løbende tilmelding, og det sker ved at nærmeste leder skriver til post@ciuud.dk, hvor det oplyses: 

1: Hvilket af de tre overordnede temaer, I ønsker i jeres forløb 
2: Forslag til dage, hvor I ønsker, at fabriksdagen skal afvikles 

Har du spørgsmål til mini-Learning Factories?

Axel HoppeCenterchef22 75 97 58axel@ciuud.dk

Gå tilbage til forsiden her.

2 kommentarer

  • Hej
    Jeg er uddannelsechef og mine undervisere er blevet opmærksomme på at de mangler it didaktisk skills
    kan vi komme med på et Learning Factory forløb

    • Hej Anne Sofie,

      Mange tak for din besked og interesse. Kan jeg mon få dig til at sende en mail til mig på lotte@ciuud.dk med dine ønsker, så finder vi ud af det: Er det et længerevarende Learning Factory-forløb eller en mini-Learning Factory, I gerne vil deltage i? Og er der noget specifikt, du gerne vil have fokus på i forhold til it-didaktik? 🙂

      Mvh. Lotte, CIU

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *