Eksempler fra praksis: Elevaktiverende undervisning

Projekt: Praktisk digitalt
Eksempler på elevaktiverende undervisning

Det blev en udfordrende, men også lærerig overgang for erhvervsskoler, da COVID19 lukkede Danmark ned. Klasseværelset blev med ét udskiftet til Teams og hammeren til skærm, mus og tastatur.  

I projektet ‘Praktisk digitalt’ har CIU i samarbejde med Tradium, Asmildkloster Landbrugsskole og Randers Social- og Sundhedsskole i forbindelse med nedlukningen undersøgt erhvervsskolelærernes syn på nødundervisningens muligheder og udfordringer.  

Her viste det sig, at lærerne bl.a. oplevede udfordringer med aktive og deltagende elever. Samtlige lærere nævnte i en række fokusgruppeinterviews, at det var en stor udfordring for dem, at vurdere om eleverne var med hjemme bag skærmen, da de ofte blev mødt med tavshed og slukkede kameraer. Det var derfor svært for lærerne at sikre, at eleverne rent faktisk lærte noget.  

Men afsæt i denne udfordring afviklede CIU i projektet en mini-Learning Factory, hvor lærere fra de tre erhvervsskoler udviklede løsninger på problematikken. Det er der kommet mange gode og spændende løsninger ud af, som du kan finde inspiration i herunder.  

Eksempler fra praksis
Selvrettende regneopgaver i Forms

“Jeg er dårlig til at regne og føler mig tabt bag skærmen. Der er mange tal. Jeg giver op igen. Der er langt til underviseren, også fordi underviseren har mange andre elever i kø. Jeg kan ikke finde ud af det! Jeg er lidt flov over det, da jeg ikke vil vise for klassen, at jeg ikke kan regne” – SOSU-elev 

En del elever oplever udfordringer ved matematik og regneopgaver i naturfag. De går derfor ofte i stå – særligt når de sidder alene hjemme bag skærmen. Har eleverne regnet korrekt, har de tilmed ofte behov for at blive bekræftet i, at de har regnet rigtigt, inden de går videre til næste opgave. Dermed opstår der en flaskehals omkring underviseren, når en hel klasse samtidig forsøger at kontakte vedkommende.  

Lene Hein og Christian Vrist Holm, undervisere på Randers Social- og Sundhedsskole, har derfor udviklet regneopgaver i Microsoft Forms, hvor eleverne kan få svar med det samme på, om deres beregninger er korrekte eller ej.   

Målet er, at eleverne selv skal kunne undersøge, om deres besvarelser er korrekte – de skal ikke vente på en underviser. Eleverne skal turde deltage, føle sig kompetente og få følelsen: “Jeg kan godt!”. De fagligt stærke elever kan hurtigt komme videre, mens de mere fagligt svage elever får mere tid til gennemgang af det faglige med underviseren.  

Underviseren kan i Forms se den enkelte elevs svar, samt hvilke opgaver eleverne generelt har svært ved at løse. Dermed kan underviseren hurtigt få en idé om, hvilke opgaver der skal arbejdes lidt ekstra med til næste undervisningsgang samt hvilke elever, der har deltaget i undervisningen.  

Forms er en del af Microsoft 365, og der er derfor styr på GDPR med en skolelicens. Fordelen ved Forms er, at det er nemt at bruge og gå til for både undervisere og elever. Du kan finde en guide til at lave tests og opgaver i Forms her. Se et eksempel på selvrettende regneopgaver i Forms herunder, hvor eleverne får de korrekte svar, når de har indsendt deres bud. Uddraget af opgaverne er lavet til GF2-elever på SOSU-uddannelsen. 

Opgaverne er opbygget således, at eleverne først bliver quizzet i deres grundlæggende viden om det emne, modulet omhandler, f.eks. kost, ernæring eller BMI.  

Derefter skal eleverne i gang med selve beregningsopgaverne. Først skal eleverne lave beregningerne i hånden og krydse det rigtige svar i en multiple choice-quiz eller selv indtaste som tal. Derefter kommer der refleksionsopgaver, så der skabes en progression i selvstændighed (og sværhedsgraden) i opgaverne.   

Podcasts som refleksions- og evalueringsværktøj   

En lav grad af mundtlig deltagelse, særligt online, kan gøre det svært som lærer at vurdere elevernes faglige udbytte og niveau i et fag som engelsk. Men hvordan kan man fremme refleksion og kommunikation på engelsk? 

Jane Bødker, underviser på Tradium, har udviklet sit bud på, hvordan man på en simpel måde kan fremme netop dette ved hjælp af Microsoft Teams og en didaktisk ramme.  

Ideen er, at den enkelte elev skal lave sin egen podcast-portfolio, hvor eleverne efter hvert undervisningsforløb skal reflektere og mundtligt beskrive deres arbejdsproces og tilegnede viden på engelsk ud fra fire sætningsstartere: 

I am proud of…
I could have done better…
I have learned…
In the next topic I will…  

Ved at bruge sætningsstarterne hjælpes eleverne i gang og kan hurtigere gå til opgaven. De fire sætninger er valgt, da de sætter en ramme for refleksionen, der får eleverne til at tænke over deres arbejde i det overståede undervisningsforløb. Desuden peger det frem mod, hvad eleven kan tage med videre i det næste forløb. 

Eleverne optager og afleverer nemt og med få klik lydoptagelsen i Microsoft Teams. Du finder en guide til dette her.  

Med elevernes podcasts får læreren et godt udgangspunkt for vurdering, feedback og feedforward efter hvert forløb. Denne opgavemetode sikrer, at alle elever – også på store elevhold – bliver hørt, får øvet det talte sprog og får feedback. Eleverne kan tilmed bruge podcastene som repetition inden en eksamen. 

De fire reflekterende sætningsstartere kan bruges til alle emner, mens der til slut i opgaven altid er pensumopsummeringer, så eleverne kan genopfriske, hvad de har gennemgået indtil nu. Du kan se et eksempel på en lydopgave til elever herunder eller åbne den i PDF-format her.  

3 padlets til aktivering og inddragelse af eleverne

Padlet er en digital tavle, hvor du og dine elever kan tilføje forskellige post-it notes i form af tekst, billeder, links, dokumenter, videoer m.m.  

Padlet kan bruges til utroligt meget fx som digital opslagstavle og til diskussioner, brainstorm, notater, quizzer, planlægning, repetition og indsamling af feedback. Værktøjet egner sig både til små hurtige aktiviteter og til grundige og længerevarende projekter. Du finder en guide og videovejledning til at komme godt i gang med Padlet her.

Se tre læreres brug af Padlet herunder til at aktivere og involvere eleverne i undervisningen.  

Padlet 1
Lad de stille elever komme til orde  

Dorthe Frederiksen, underviser på Asmildkloster Landbrugsskole, oplevede at mange elever gemte sig bag skærmen og ikke var aktive i klassen i en online lektion. Derfor udforskede hun Padlets muligheder.  

Målet var at få mere aktivitet og deltagelse fra eleverne i undervisningen og få de “stille, lidt usynlige elever” mere med i lektionerne. Til det brugte hun blandt andet Padlet som repetitionsværktøj, hvor alle elever skulle skrive de forskellige fagord og -udtryk, som de har lært indtil videre.     

Eleverne skal ikke logge ind med en bruger for at bruge Padlet. Derfor bliver deres navne heller ikke synlige, når de skriver deres svar i den digitale opslagstavle. Det gavner særligt de lidt mere generte elever, der kan være utrygge ved at udfylde faglige opgaver med navn.  

Men hvordan ved du så som lærer, hvem der har skrevet hvad? Dorthe Frederiksen kom på den idé at give eleverne en kode/et alias fx elev 1, elev 2 osv., så det kun er læreren, der kan koble eleven sammen med besvarelsen. Her skal man dog huske at minde eleverne om, at de selv skal skrive deres alias i besvarelsen. Se herunder, hvordan det kan gøres. 

Padlet 2
Fasthold elevernes koncentration under oplæg  

Det kan være svært for nogle elever at bibeholde fokus ved længere lærerstyrede oplæg. I undervisningen vil der af og til være emner, hvor man som lærer er nødt til at holde længerevarende oplæg, så hvordan fastholder man så elevernes koncentration undervejs?   

Det undersøgte Ida Nicolajsen, underviser på Asmildkloster Landbrugsskole. Målet var, at fastholde og aktivere særligt de elever, som ellers havde svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen.  

Løsningen blev at lave småopgaver og refleksionsspørgsmål i Padlet, der kræver, at eleverne forholder sig til det, der er blevet/bliver gennemgået i timen.  

Nedenstående eksempel er brugt i undervisningen om kornkvalitet. Eleverne skal som en mindre øvelse i løbet af et oplæg komme med deres bud på spørgsmålet ”Hvordan kan landmanden påvirke kornkvaliteten?”.

Når det passer ind i oplægget deles linket til padletten, hvor eleverne får et par minutter til at udfylde den. Padletten opdateres løbende, så eleverne kan se, hvad andre skriver, men ikke hvem der skriver det. De kan også kommentere eller like de andres besvarelser.  

Besvarelserne kan også danne grundlag for det videre oplæg, da det giver et overblik over, hvad eleverne allerede har en forståelse for, og hvad der skal bruges mere energi på.  

Padlet 3
Struktur, ejerskab og opgaveløsning i Padlet 

Hvordan får vi it-skeptiske elever til at deltage aktivt i undervisningen online? Det undersøgte Janni Tommerup, underviser på Tradium, der underviser en del sårbare unge/voksne, der tidligere har haft udfordringer med at gennemføre uddannelser og som i flere tilfælde viser modstand mod digitale teknologier og afleveringsopgaver.  

Målet var at skabe et lettilgængeligt rum, hvor eleverne nemt kunne deltage, og hvor faglige opgaver skulle åbne for dialog med og mellem eleverne. 

Løsningen blev at bruge Padlet, der er let at gå til for både elever og lærer. I opgaverne inddrages elevernes interesser, og der skabes en genkendelig struktur ved at inddele forløbene i tre stadier: Før, under og efter.  

Før:
Ordet er frit 
Her får eleverne overblik over, hvad de ved, inden de skal i gang med en opgave. Alle elever skal i denne brainstormøvelse byde ind med anonyme svar. Her kan du se et eksempel, hvor eleverne skal skrive de ord, der falder dem ind, under emnet verdensmål.  

Under:
En opgave, hvor eleverne er med til at bestemme indholdet
Her skal eleverne udvælge et fokusområde under et tema. I eksemplet herunder skal eleverne udvælge et af FN’s verdensmål og derefter selv være med til at definere opgavens indhold. Her skal de bl.a. beskrive, hvorfor de har valgt netop dette verdensmål. Eleverne skal være i grupper af 2-4 personer, så alle kan komme til orde og deltage.  

Efter:
Præsentation 
Til sidst skal eleverne præsentere deres valg og besvarelser, enten fælles på klassen eller for undervisningen. I præsentationen har underviseren mulighed for at fejlrette og stille spørgsmål til opgaverne, fx kildekritik. Andre efter-aktiviteter kunne også være et fælles mindmap eller fælles diskussion.  

Janni har afprøvet strukturen, der har vist sig brugbar. Eleverne deltog mere, når de fik lov til at have indflydelse på opgavens indhold, da det var deres egne vinkler og emner, de arbejdede med. Da de havde lært strukturen at kende, blev de trygge, og der kom et mere bredt perspektiv på besvarelserne, da det ikke var de samme vinkler, der blev valgt i de forskellige grupper.  

Find flere eksempler 

Du finder flere løsninger fra projektet ‘Praktisk digitalt’ her. Eksemplerne handler om praktisk undervisning med digitale værktøjer.

Læs også:

• 4 måder at bruge Padlet i din undervisning
• Quiz dine elever klogere med Socrative
• Sådan kan du give god feedback online

Gå til katalogforsiden

Senest redigeret 01.04.22