Sammenhænge mellem skole og praktik: Forskning om grænsekrydsning
Sammenhænge mellem skole og praktik – ny forskning om grænsekrydsning
Forskere ved Nationalt Videnscenter for Erhvervspædagogik har i et projekt undersøgt, hvordan man kan forstå vekslingen mellem skole og praktik, samt hvordan den kan understøttes digitalt.
Du kan læse om projektet og nogle af de væsentlige pointer herunder eller få alle læringspointerne i den fulde rapport her.
Projektet har et teoretisk sigte, nemlig at være med til at udvikle en ’grænsekrydsningsdidaktik’, der kan pege på, hvordan man som lærer hjælper eleverne til at integrere og skabe mening mellem forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer i vekseluddannelsessystemet – og inddrager læreres konkrete erfaringer hermed.
Det er mundet ud i rapporten “Skitse til en grænsekrydsningsdidaktik i erhvervsuddannelserne – med fokus på muligheder for at skabe samspil og sammenhæng gennem brug af informations- og kommunikationsteknologi”.
Forskningsprojektet
Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser. Det betyder at eleverne hele tiden skal veksle mellem to væsensforskellige læringsrum: Skolen og virksomheden. Det er en konstruktion, der har store fordele, men også store udfordringer – blandt andet sammenhængen mellem de to læringsrum.
Målet for forskningsprojektet har været at komme med pædagogisk-didaktiske anbefalinger til, hvordan erhvervsskolerne og deres lærere kan arbejde med at styrke skole-praktiksammenhænge ved hjælp af digitale værktøjer.
Et nøglebegreb i projektet er ’grænsekrydsning’, og forskerne har især været inspireret af de hollandske uddannelsesforskere Sanne F. Akkerman og Arthur Bakker, der mener, at et bevidst arbejde med grænser, grænseobjekter og grænsekrydsninger giver mulighed for at styrke læring og identitetsudvikling på en meningsfuld måde, der fremmer motivation og engagement – og dermed fastholdelse i uddannelsen.
11 skoler og praktiksteder har deltaget i det kvalitative casestudie, og der er gennemført 20 interviews med i alt 35 deltagere, og der er udført observationer på tre erhvervsskoler inden for hhv. det tekniske, det merkantile og sosu-området.
Projektet har dels været baseret på den antagelse at informations- og kommunikationsteknologibaserede (ikt) grænseobjekter kan understøtte eleverne i grænsekrydsning mellem skole og praktik. Samtidigt har projektet forsøgt at udvikle en casebeskrivelse af ikt-medieret grænsekrydsning, der er baseret på elever, lærere og praktikvejlederes fortællinger. Projektet har udviklet en grænsekrydsningsdidaktisk søge- og analysemodel, der kan bruges til at undersøge f.eks. et digitalt værktøjs understøttelse af elevernes læring i grænseområdet mellem skole og praktik.
Resultater
Projektet har identificeret en række forskelle og modsætninger, der kommer til at fremstå som grænser i lærere og vejlederes didaktiske rum og i elevernes/lærlingenes erkendelsesmæssige rum:
- Skole og praktiksted: Adskilte steder med et delt ansvar for at sikre kontinuitet og skabe kontakt
- Eleven har forskellige roller i skolen og i praktikvirksomheden
- Teoretisk viden i skolen versus praktisk viden i praktikvirksomheden
- Markant forskellige læringsrum i skolen og i praktikvirksomheden
Overordnet ser det ud til, at det er elevens/lærlingens eget ansvar at skabe mening og sammenhæng mellem skole og praktik. En tendens, der forstærkes yderligere, når lærere koncentrerer sig om skolearbejdet og praktikvejledere om vejledning og oplæring i praktikken.
Men analysen viser også, at der er lærere, der arbejder med at gøre forskelle og grænser til et produktivt afsæt for elevernes læring ved at:
- Synliggøre forskellene, men også pege på de ligheder, der er til stede.
- Bruge gæstelærere, der kan nuancere den teoretiske viden og være med til at sætte den i sammenhæng med fagets praktiske udførelse.
- Anvende praktikum-opgaver, der skal udføres i praktikperioden og fremlægges i det kommende skoleforløb, og som dermed er med til at skabe sammenhæng mellem de to læringsrum.
Samt at en række analoge såvel som digitale værktøjer kan bruges som grænseobjekter – altså objekter, der kan understøtte grænsekrydsningen. Vel at mærke, hvis elever, lærere og praktikvejledere er opmærksomme på dem og bruger dem bevidst. Her fremhæves især OneNote som velegnet til en: ”… egentlig didaktisk bevidst ikt-medieret grænsekrydsningspraksis”, bl.a. fordi OneNote er genkendeligt begge steder, og fordi både lærere og praktikvejledere kan bruge værktøjet.
Men først og fremmest har projektet været et metodisk/teoretisk udviklingsprojekt, hvor forskerne har arbejdet med grænsekrydsningsbegrebet i EUD-sammenhæng. Hermed skriver projektet sig også ind i den nyere del af transferforskningen og bidrager med et sociokulturelt perspektiv på den undersøgte empiri.
Om rapporten
”Skitse til en grænsekrydsningsdidaktik i erhvervsuddannelser – med fokus på muligheder for at skabe samspil og sammenhæng gennem brug af informations- og kommunikationsteknologi” er udarbejdet af Marianne Riis, Carsten Lund Rasmussen og Anna Brodersen fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ved Københavns Professionshøjskole (december 2019)
Det er den afsluttende rapport i forskningsprojektet ”IKT og transfer i erhvervsuddannelser – et casestudie om ikt-mediering, transferforståelser og -praksis i et sociokulturelt perspektiv” (2015-19)
Læs den fulde rapport her.