Om at slå bro mellem skole- og praktikforløb
Svenske erhvervsskolelæreres erfaringer med digitale værktøjer

At overkomme forskellene i praktik- og skoleforløb og forbinde de to dele af uddannelsen på bedst mulig måde har altid været en udfordring for erhvervsuddannelserne. For at få et bedre indblik i denne problematik har en gruppe svenske uddannelsesforskere set nærmere på en række erhvervsskolelæreres erfaringer med forskellene mellem skole- og praktikforløb, og hvordan de ved hjælp af it kan bygge bro mellem de to dele af erhvervsuddannelsen.

De forskelle og de dermed forbundne udfordringer, lærerne oplever, relaterer sig til tre forskellige ’læringsmekanismer’ eller aspekter af undervisning og læring, nemlig: koordinering, refleksion og transformation.  Det viser sig, at ved at bruge de tre aspekter som analytiske ’briller’ kommer der forskellige slags forskelle og udfordringer til syne, der befinder sig på forskellige niveauer.

Artiklen er først og fremmest en analyse af, hvad der er på spil, når man snakker om forskelle mellem skole og praktik. Desuden belyser den, hvad de undersøgte erhvervsskolelærere ser som udfordringer, og hvordan de på forskellig vis forsøger at bygge bro mellem skole- og praktikforløb.

 

Lærerne og deres erfaringer

Artiklen beskæftiger sig kun med lærernes erfaringer og kan altså ikke sige noget om, hvordan eleverne eller praktikvejlederne opfatter forskellene mellem skole- og praktikforløb. Forfattere har over flere omgange interviewet seks lærere fra fem forskellige erhvervsuddannelser, nemlig bygge/anlæg, sosu, veterinær, frisør og detailhandel, om forskelle mellem skole- og praktikforløb. De har spurgt til:

  • Hvilke forskelle, de oplever.
  • Hvilken pædagogisk værdi, det giver, at overkomme forskellene.
  • Hvilken rolle digitale værktøjer som f.eks. smartphones, apps, blogs og portfolier spiller i den forbindelse.

Mange af lærernes erfaringer relaterer sig til de tre læringsmekanismer, nemlig:

  • Den koordinerende: Her vil lærerne bl.a. gerne være i regelmæssig kontakt med eleverne, når de er i praktik
  • Den reflekterende: Her vil lærerne gerne skabe bedst mulige betingelser for, at eleverne kan forbinde det, de har lært, i de to læringsrum
  • Den transformerende: Her udtrykker nogle lærere ønske om, at eleverne skal have en helhedsorienteret oplevelse af uddannelsesforløbet som et forløb, der fører til et professionelt arbejdsliv med alle de udfordringer, det indeholder.

 

Koordinering, refleksion og transformation

Ved at se nærmere på de tre læringsmekanismer viser det sig, at de også repræsenterer tre niveauer i forhold til undervisning og læring.

Koordinering er det grundlæggende niveau, som alle lærere beskriver. De problematikker, der peges på her, handler om manglende viden: Lærerne ved for lidt om, hvad der foregår i praktikforløbene og praktikvejlederne kender ikke skolens curriculum, om forhindringer: Der kan være for stor geografisk afstand til at lærerne kan besøge praktikvirksomhederne, eller der er teknisk/administrative forhindringer f.eks. i forbindelse med manglende adgang til netforbindelse. Endelig kan der være holdningsmæssige problematikker f.eks. i form af at medarbejderne i praktikvirksomheden ikke anerkender, at eleven bruger sin smartphone i arbejdstiden, og de skelner ikke mellem privat brug eller f.eks. kommunikation med skolen. Tilsammen betyder det, at lærerne kan have svært ved at bedømme det læringsmæssige udbytte af elevernes arbejde. Her kan digitale værktøjer som f.eks. apps på elevernes smartphones være med til – på et helt praktisk plan – at overkomme nogle af forhindringerne.

Refleksion kan ses som et næste niveau, hvor pædagogikken kommer mere i spil, og hvor eleverne selv skal blive i stand til at reflektere over det, de lærer. Her oplever lærerne, at det er svært at gøre læringen synlig for eleverne, selvom de bruger f.eks. elektroniske logbøger og portfolier. De peger også på at kontakt til både eleverne i deres praktikperiode og til deres praktikvejledere er vigtig, ikke kun for at have styr på, hvad eleverne laver, men for at opfordre og opmuntre dem til at reflektere over det lærte. Her kan interaktive værktøjer bruges til relationer og samarbejde.

Endelig peger et par af lærerne mere indirekte på et transformativt niveau. Det handler om at forberede eleverne på et komplekst arbejdsliv og vise dem forskellige vinkler på dette. De lærere, der er optaget af dette niveau, forsøger at ændre deres undervisning og bruger f.eks. cases og projekter som udgangspunkt. Her kan de bruge f.eks. digitale værktøjer, hvor man kan samarbejde online. Ofte oplever disse lærere en forskel til deres mere traditionelt indstillede kolleger, der ikke er vant til at forbinde praksis og teori eller til at arbejde på tværs af fagene i skolen.

Forfatterne konkluderer, at i modsætning til tidligere forståelser, ser det ud til, at alle lærere bruger it, men at der er stor forskel. Mens alle ser det som en selvfølge at bruge digitale værktøjer på det grundlæggende niveau, kan det for nogle være en udfordring at bruge det på det refleksive niveau, og kun et fåtal bruger det i forbindelse med en helhedsorienteret undervisning. De peger også på, at det vil være vigtigt at undersøge nærmere, hvordan eleverne oplever hele problemfeltet, og hvilke digitale værktøjer, de synes virker godt.

 

Om rapporten 

Enochsson, Kilbrink, Andersén og Ådefors (2020): ”Connecting school and workplace with digital technology: Teachers’ experiences of gaps that can be bridged” i Nordic Journal of Vocational Education and Training. Læs den fulde rapport her.

Skrevet af CIU den 13. maj 2020.

 

SE OGSÅ

Gå tilbage til katalogforsiden her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *