360°-miljø til snedkerelever
Det virtuelle snedkerværksted
– undervisning med et 3D/360°-miljø
Mikkel Roskjær Andersen, snedkerfaglærer på NEXT Uddannelse København, har som led i et Learning Factory-forløb omkring visualisering udviklet et virtuelt snedkerværksted.
Her kan eleverne gå på opdagelse og lære/repetere de faglige begreber af værkstedets dele og maskiner. De har også mulighed for at blive ledt til relevante hjemmesider med yderligere information og se videoer af, hvordan man betjener de forskellige maskiner korrekt og sikkert.
Besøg værkstedet her
Tryk på play-knappen for at gå på opdagelse i snedkerværkstedet. Du kan også åbne miljøet i en ny fane her.
Målgruppe og formål
3D/360°-miljøet er målrettet snedkerelever på grundforløbet. Formålet er at forberede elever til praktisk instruktion på værkstedet samt som ekstra hjælp i undervisningen og til repetition.
Miljøet kan didaktiseres på mange forskellige måder og kan bl.a. anvendes af undervisere fra andre erhvervsskoler som et informationssøgningsmiljø eller bruges som find to learn.
I det virtuelle snedkerværksted er der indsat forklarende beskrivelser af værkstedets indhold, og hvad de forskellige maskiner bruges til. Miljøet indeholder også videoer med introduktion til brug af maskinerne og videoer, der viser, hvordan eleverne løser forskellige værkstedsopgaver, såsom hvordan man skærer en bagbeklædning til.
Eksempel på brug af miljøet: Introduktion til værkstedet
Eleverne får linket til det virtuelle snedkerværksted et par dage før, de skal på værkstedet. De får besked på at orientere sig i miljøet og udforme en procesbeskrivelse til at lave en tapsamling.
Når de møder i skole, skal de præsentere og sammenligne deres resultater, og klassen evaluerer sammen, hvorefter læreren går på værkstedet med eleverne for at give instruktion i maskinbrug.

Undervisnings- og læringspotentiale på NEXT
Et elevperspektiv
• Skaber variation og virker motiverende for eleverne.
• Eleverne lærer at opsøge information selv.
• De elever, der er gået i stå, kan få hjælp med det samme i miljøet og i de tilhørerende videoer.
• Giver mulighed for asynkron læring. Eleverne kan tilgå værkstedet hvor som helt og når som helst bl.a. under skolelukning eller som repetition op til en eksamen.
Et lærerperspektiv
• Miljøet kan bruges som Flipped Learning, hvor eleverne gennemgår stoffet hjemmefra, så de kan gå direkte i gang med arbejdet på skolen. På den måde får læreren mere tid til at hjælpe og vejlede sine elever i undervisningen.
• Giver mulighed for differentiering, hvor de stærke elever blive mere selvkørende og der dermed er mere tid til de svageste elever.
Et ledelsesperspektiv
• Mindre frafald pga. øget differentiering.
• Mere effektiv undervisning med Flipped Learning.
• At anvende teknologiske værktøjer i undervisningen er ofte en del af en overordnet strategi om digitalisering.
Hvis du selv vil lave 3D/360°-miljøer
Snedkerværkstedet er optaget med et Matterport-kamera og udviklet i det tilhørende Matterport-program. Dette kamera tager professionelle billeder, men prisen for kameraet ligger også i den dyre ende af skalaen med en pris på ca. 25.000 kr.
Søger du et billigere alternativ, har vi i CIU også gode erfaringer med kameraet Insta360 One X, der ligger i et prisleje på 3000-4000 kr. Billederne kan derefter laves til 3D/360°-miljøer i programmet ThingLink, der er en del af Studietube.
Mikkel Roskjær Andersen har lavet samme snedkerværksted i ThingLink. Du kan finde en guide og videovejledning til at komme i gang med ThingLink her.
KONTAKT
Mikkel Roskjær AndersenSnedkerfaglærer og digitaliseringskonsulent hos NEXT20816172mran@nextkbh.dkSkrevet den 2. februar 2021.
Læs også
- Bring praksis ind i klasselokalet med 3D/360°-miljøer
- 3-trins guide til at komme godt i gang med 360°-miljøer
- 360°-miljøer til det merkantile områder
Gå tilbage til katalogforsiden her.