Når skolen ikke kan komme til virksomheden, må virksomheden komme til skolen.

3D-modeller som kan bruges i undervisningen. Eleverne kan gå på opdagelse i butikkerne, undersøge hvordan butikkerne er opbygget osv.

Modellerne kan ses direkte i en browser, men kan også ses i virtual reality med et par VR-briller til en almindelig smartphone med appen ‘Matterport VR’. Dette gøres ved at trykke på ikonet ‘View in VR’ i højre nederste hjørne.

Endvidere har man forskellige muligheder ved at bruge de andre ikoner i bunden af skærmen. Man kan blandt andet se en plantegning, og man kan måle op. Der er også mulighed for at lægge opgaver, videoer m.m. ind i 3D-modellerne.

 

Besøg tre butikker her

Tak til Bo Størup Nielsen fra Viden Djurs for at dele 3D-optagelsen fra FDB-møbler i Odense her i kataloget. Også en tak til Bente Thomsen fra BC Syd, der i forbindelse med CIU’s Learning Factories har lavet 3D-optagelsen fra Davidsen i Høruphav.

Hvis du er interesseret i at få lavet et professionelt 3D-undervisningsmiljø, så kontakt CIU på soren@ciuud.dk for at høre mere.

Undervisningsforløb i databaseret butiksindretning

Gratis undervisningsforløb for erhvervsskoler omkring databaseret butiksindretning. Forløbet kan findes her og er udviklet af Viden om data med følgende læringsmål:

Eleven behersker metoder til salgsoptimering og mersalg.

Eleven kan anvende sammenhængen mellem vareplacering, varepræsentation og koncept i forbindelse med at gøre butikken salgsklar.

Eleven kan anvende metoder til styring af vareplacering i forholdet til butikkens koncept og størrelse.

 

SE OGSÅ

Gå tilbage til katalogforsiden her.