3D-programmet SimLab: Lad elever bygge modeller i VR og AR

3D-programmet SimLab Composer

SimLab Composer er et 3D-program, hvor underviseren – og eleverne – selv kan bygge modeller/verdener i bl.a. virtual reality og augmented reality. Det er lidt sværere at komme i gang med end f.eks. CoSpaces, men der er mange muligheder for at lave flotte produkter.

Se præsentation og videovejledning af programmet herunder:

Værd at vide om SimLab

Programmets navn og version
SimLab Composer version 9.2

 

Adgang til it-værktøjet
www.simlab-soft.com

 

Fagområde og platform
Alle
Udvikles på Windows eller Mac.
Afvikles på Windows, Mac, app eller VR (Oculus GO & Oculus Rift).

 

Lignende produkter
CoSpaces cospaces.io/edu
Unity unity.com
Unreal unrealengine.com/en-US/feed

 

Fordele: Set fra et lærerperspektiv
– Drag and drop-funktioner gør det enkelt at bygge en VR-model
– Hændelseseditoren kan lave interaktive forløb f.eks. ting, der bevæger sig, når man trykker på knapper
– Der kan indsættes video, billeder, lyd i VR-modellen, som man kan vise i VR-headset
– Eleverne kan være producerende

 

Fordele: Set fra et elevperspektiv
– Eleverne kan selv bygge en VR-verden
– Der er mange videovejledninger til at løse den udfordring, man står med. Se eksempler her.
– Underviseren kan forberede et bibliotek af 3D-elementer, som eleverne skal bruge til deres model
– Små grupper kan udfolde sig kreativt og løse konkrete problemer i SimLab

 

Pris (marts 2022)
– Education licens, til både underviser og elev. Må ikke bruges kommercielt. Der gives 1 licens pr. bruger, som kan bruges på 1 computer. Gratis i 1 år . Elever opretter sig på samme måde.
– Simlab Composer Pro: 1.413 kr. Lifetime
– Simlab Composer VR: 2.833 kr. Lifetime
– Simlab Composer Mecanical: 4.254 kr. Lifetime
– Simlab Composer Ultimate: 9.936 kr. Lifetime

 

GDPR-bemærkninger
– Ejer: SimLab er selvejende og placeret i Jordan.
– Databehandleraftale: Kan indhentes ved at skrive til: support@SimLab-soft.com
– Du kan læse mere om privatlivspolitik her. 
– Der bør ikke være problemer med GDPR, da programmet kører lokalt – dog skal man være opmærksom på at materialer sendes til en server.


Eventuelle udfordringer
SimLab kræver en del datakraft.
Embed-funktion i LMS er ikke en mulighed.

 

Sådan kommer du i gang
Hent en 21-dages prøveversion her.
Efter kontooprettelsen kan der bestilles en skolelicens. Skriv til support@SimLab-soft.com, hvis der skal bestilles til elever.

 

Tak til Bo Størup Nielsen fra Viden Djurs, der har udarbejdet ovenstående materiale og delt det her i CIU’s katalog.

 

SE OGSÅ

Opdateret 08.03.22

Gå til katalogforsiden her.