På denne side og fem andre tilknyttede sider har vi samlet et udvalg af materialer og eksempler, der dykker ned i emnet kunstig intelligens inden for erhvervsuddannelserne.

Hvad må vi og hvad bør vi? Få et indblik i love og regler på området.

På denne og fem andre sider har vi samlet en række materialer og eksempler til dig, som går tæt på fænomenet kunstig intelligens i erhvervsuddannelserne.

Her på siden går vi tæt på spørgsmål omkring datasikkerhed og ophavsret.

Besøg også siderne

GDPR

Inden du læser videre, så vil vi gerne starte med at understrege, at vi ikke er jurister og at de eneste entydige svar der kommer indenfor juridiske områder, gives ved en domstol. Men vi vil forsøge både at svare så tydeligt, som vi kan og beskrive hvilke usikkerheder og forbehold, der kan have betydning for et forhold.

Datatilsynet.dk er myndigheden, der varetager forhold omkring GDPR

Forhold omkring juridisk sikkerhed med AI

GDPR og sikkerhed

Inden du begynder at bruge en tjeneste med AI-teknologi, bør du starte med at få styr på tjenestens håndtering af dine data og tjenestens håndtering af spørgsmålet om ophavsret. Det kan du gøre på flere forskellige måder.

For uddannelsesinstitutioner af en vis størrelse kan det være, at I har en DPO (data protection officer), som du kan kontakte, før du benytter en tjeneste. Vedkommende vil måske allerede kende tjenesten og kan dermed give dig en solid vurdering. Vedkommende vil kunne undersøge tjenesten sammen med dig.

For uddannelsesinstitutioner kan der være udarbejdet en databehandleraftale mellem jer og tjenesten. Dette vil i praksis betyde, at der er en kontrakt, som både sikrer jer en skriftlig garanti omkring brugen af tjenesten, men samtidig sikrer det for jeres brugere, fx elever, en synlig garanti som de kan være trygge ved.

Hvis der hverken er en DPO, der kan sige god for tjenesten, eller jeres uddannelsesinstitution har en solid databehandleraftale, så er der stadig flere muligheder.

Undersøg “terms of use”

Besøg tjenestens “terms of use”. Her beskriver tjenesten deres betingelser for anvendelse. Derudover kan tjenesten have en side med “private policy”, som måske kan give dig indikationer omkring hvor dine personlige data ligger, hvem der beskytter dem og hvem de deler dine data med.

Det er ikke noget nemt arbejde, men med tiden vil du blive mere rutineret til at se efter faldgruber og forhindringer.

Hvis tjenesten ser fornuftig ud, kan det stadig være en god ide også at drøfte siden med andre kolleger, andre lignende uddannelsesinstitutioner eller måske kontakte CIU for at høre om vores erfaringer med det pågældende værktøj.

EU-forordning om kunstig intelligens

Dette afsnit vil blive beskrevet, når der foreligger et færdigt arbejde fra EU omkring kunstig intelligens.

Indtil videre kan du følge EUs arbejde her.

Ophavsret

Hvem har ophavsretten til det du laver med et AI-værktøj? Dét spørgsmål er mindst ligeså relevant, for hvad er et værktøj værd, hvis det er dig som bruger, der pludselig havner i en situation, hvor du enten kriminaliserer dig selv, dine kolleger eller elever?

Som udgangspunkt bør du derfor også sørge for at kende hvordan forholdene er for de AI-værktøjer, som du vil bruge.

Vær synlig og tydelig

Forestil dig et internet i 2026 hvor 60% af alt indhold er kunstigt “lavet”.  Forestil dig hvis dette indhold slet ikke blev markeret, men blot stod mellem de 40% af tekster, billeder, modeller, lyd og film, som du også kiggede på. Ville det ikke være en fordel for dig at vide om det er lavet af et menneske, af hvem og hvornår?

Ud fra den betragtning, kunne det være relevant at huske dig selv på, at indhold som du gengiver fra en kunstig tjeneste, som minimum bør have en rimelig henførbar afsender tilknyttet.

Ophavsret – vilkår for brug

ChatGPT: Du har alle rettigheder til det output du får fra tjenesten. (Læs afsnit 3 her)

Nyttige betingelser

Der er mange ord, som man kan lede efter i terms of use-siderne. Brug fx funktionen Ctrl+F for at lave en fritekst-søgning og søg efter ord som:

“Creative Commons” – som kan give en ide om indhold, skabt på siden, som stilles til rådighed under en tydelig åben licens.

“Exclusive” – som også vil give visning af non-exclusive. Det er et ord, som også tit knyttes til formuleringer omkring de vilkår for anvendelse, som vi leder efter.

“copyright”, “18” – som kan være indikator for en aldersgrænse.

Endelig kan du søge på “GDPR” for hurtigt at få et overblik over de steder, dine vilkår omkring datasikkerhed beskrives.

 

Jeres egen politik

En sidste ting, som kan være en hjælp til at håndtere regler om persondata og ophavsret, er at lave jeres egen politik, som I får skrevet ned. Dermed får I lavet en fælles kontrakt og I får afstemt internt hvilke forhold, som I har valgt.

Det giver tryghed for den enkelte. Det giver ledelsen overblik. Det giver jer en god mulighed for også at kunne drøfte jeres politik og justere den sammen.

Teksten herunder kan være til inspiration, når I skal skrive jeres egne politikker.

Vores AI-politik

  • I vores politik skelner vi mellem ledelse, TAPere, undervisere og studerende
  • Ledelsen må bruge AI-værktøjer til …
  • Ledelsen må IKKE bruge AI-værktøjer til …
  • Ledelsen skal sikre at kreditere indhold skabt af AI på følgende måde…
  • TAPere …
  • Undervisere …
  • Studerende..
  • For alle: Vær kritisk og vær grundig med at læse alt igennem inden du udleverer det til andre.
  • For alle: Sørg altid for at notere hvis dine tekster indeholder materiale lavet af et AI-værktøj..
  • For alle: Du finder altid den seneste version af vores AI-politikker på….
  • Denne version af vores AI-politik er fra “dato”, revideret af “navn”

Har du lyst til at kigge nærmere på hvordan en AI-politik kan se ud, så kontakt CIU og lad os hjælpe dig.

Hvad betyder GDPR?

GDPR er forkortelsen for General Data Protection Regulation og kaldes på dansk for Databeskyttelsesforordningen. Det er en beslutning fra EU om at sikre og harmonisere beskyttelsen af personoplysninger i EU. Læs mere om Databeskyttelsesforordningen på Wikipedia

Hvad betyder ophavsret?

Ophavsret er den ret, der beskriver hvordan værker og skaber er beskyttet. Værker kan være tekster, film, billeder, musik, tegninger, modeller og så videre. Ophavsretten til et værk gælder i 70 år efter skaberens dødsår, hvorefter ophavsretten forældes. Man siger at værket herefter er offentlig eje eller på engelsk public domain. Læs mere om ophavsret på Wikipedia her.

Derfor er ophavsret og AI kompliceret.

Ophavsret omkring kunstig intelligens er utroligt komplekst. Det skyldes en kombination af flere forhold 1) fordi ai-tjenesten benytter indhold, der helt sikkert er beskyttet af ophavsret – men ofte gør det på måder, der anvender en sådan grad af bearbejdning, at der også er tale om et nyt værk 2) fordi vi normalt knytter ordet “værk” sammen med en “ophavsmand”, men her er ophavsmanden delt mellem algoritmernes skabere, og brugeren af tjenesten, 3) fordi at AI-teknologierne kan kopieres og klones, så vil nogle udviklere også være forsigtige med at gøre deres platformes indhold, frie på måder, som senere kan vise sig udfordrende for deres konkurrence- og kapitalforhold og 4) så er der generelt endnu ikke præcedens for at definere en “ophavsret” for kunstigt skabt indhold, hvilket betyder at hver enkel tjeneste ofte opfinder deres egne regler (og måske også ser regler om ophavsret som et mindre interessant område af hele billedet omkring AI).

Der sker konstant ændringer i vilkårene for brug og gengivelse i mange af de tjenester, der anvender kunstig intelligens. Det er derfor vigtigt, at du jævnligt holder dig opdateret omkring vilkårene for netop dé tjenester du benytter. Kontakt CIU hvis du er i tvivl eller har spørgsmål. 

Hvem er myndighed omkring GDPR?

Du altid kan kontakte Datatilsynet med spørgsmål omkring persondatabeskyttelse og GDPR-regler.

Hvad er personoplysninger?

Personoplysninger er af datatilsynet beskrevet som

“En personoplysning er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person, også selv om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger.”

Kilde: Datatilsynet “Hvad er Personoplysninger“.

 

Hvad er Creative Commons?

Creative Commons er en type licenser, som bruges til at markere om et værk må downloades, deles, ændres osv.

Creative Commons er en international standard for markering af en række betingelser, der giver modtagere større grader af friheder. Creative Commons bygger på loven om ophavsret og er derfor ikke en ændring eller omgåelse af ophavsretten.

Det er derimod blot nogle enkle, tydelige og juridisk godkendte licenser, som enhver rettighedshaver kan vælge at benytte.

Læs mere om Creative Commons her.

Vil du vide mere om kunstig intelligens?

Så kan du finde alle vores materialer om kunstig intelligens i CIU’s inspirationskatalog. Derudover tilbyder vi også en lang række af aktiviteter og forløb om kunstig intelligens, som du kan finde her og tilmelde dig til. 

Ønsker du altid at blive opdateret på nye AI-aktiviteter, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, som vi udsender månedligt. Du kan tilmelde dig her.


Inspirationskatalog om AI er udgivet af CIU

Senest opdateret september 2023