Det virtuelle værksted

Jakob Arthur Andersen og Arly Troelsen, undervisere på CELF, har som led i et Learning Factory-forløb udviklet et virtuelt værksted.

I det virtuelle værksted kan eleverne tilegne sig faglig viden, gennemgå teori samt se videovejledninger og instruktioner af forskellige emner, fx olieskift, sandblæsning og brug af autolift. Eleverne kan i det virtuelle værksted tilmed høre vidnesbyrd fra mekanikere fra den virkelige verden. 

Formålet er, at eleverne kan tilgå faglig viden i et praksisnært miljø – uden at skulle besøge et fysisk værksted –, hvor eleverne har mulighed for, i eget tempo, at tilegne sig viden om arbejdsopgaver, værkstedet samt dets funktioner.

 

Besøg værkstedet her
Tryk på play-knappen for at besøge værkstedet. Du kan også åbne miljøet i en ny fane her. 

Mål og målgruppe
Miljøet er målrettet grundforløbselever og hovedforløbselever inden for autobranchen. Målet er, at eleverne bliver i stand til at overføre teoretisk viden til praksis, både i fællesskab og i forbindelse med hjemmearbejde. 

Som grundforløbselev kan det fx være svært at overføre teori til praksis, fordi praksis endnu er ukendt. I miljøet kan elever opleve det at være på et værksted og dermed blive bekendt med værkstedet, inden det opleves i praksis.

 

Hvordan kan du bruge værkstedet?
Selvom forløbet er udviklet til CELF, kan det sagtens bruges af andre skoler som introduktion til elevernes kommende praksis og som praksisnært undervisningsmateriale.

Nogle dokumenter i miljøet relaterer sig direkte til CELF og skal derfor udskiftes. Du har mulighed for at klone/lave en kopi af værkstedet og indsætte dit eget faglige indhold i miljøet. Se, hvordan du kloner 360°-miljøet her. 

 Hvis du selv vil lave 3D/360°-miljøer
Værkstedet er lavet i ThingLink, der er en del af Studietube. Det er også muligt at oprette en gratis profil via www.thinglink.com, dog med lidt færre mulige funktioner. 

Selvom ThingLink kan se teknisk svært ud, så er det forholdsvist nemt at gå til, uanset it-niveau. Du kan finde en guide og videovejledning til at komme i gang med ThingLink her. 

Er du ansat på en erhvervsskole, har du og dine kollegaer også mulighed for at deltage i en mini-Learning Factory om visualisering med 360°-miljøer. Her stiller CIU kameraer og programmer til rådighed, som I instrueres i at bruge. Læs mere her. 

Jakob Arthur Andersen

Vil du vide mere?

Jakob Arthur Andersen
Faglærer