På denne side og fem andre tilknyttede sider har vi samlet et udvalg af materialer og eksempler, der dykker ned i emnet kunstig intelligens inden for erhvervsuddannelserne. Her kan du få en grundig forståelse af, hvad AI konkret er.

Få overblik over de bedste værktøjer og prompts

På denne og fem andre sider har vi samlet en række materialer og eksempler til dig, som går tæt på fænomenet kunstig intelligens i erhvervsuddannelserne.

På denne side kigger vi på hvilke AI-værktøjer, prompts og øvrige ressourcer, som du kan orientere dig omkring. Men husk at det er et stort område med mange nye værktøjer, tips og tricks der kommer hver dag, så gem siden og hold øje med opdateringer her eller kontakt os.

Besøg også siderne

Tools og prompts

Der er hundredvis af AI-værktøjer på nettet. Udviklingen går utroligt hurtigt – også på grund af den kendsgerning at én computer umiddelbart kan lære af en anden. Det betyder at kunstig intelligens kan klones, kopieres og bygges videre på i utallige variationer.

Vi har valgt at fremhæve nogle få værktøjer her, og vi vil løbende udvikle samlingen her.

Tekst til tekst-værktøjer

ChatGPT

ChatGPT blev en afgørende chatbot i historien, fordi den skabte en opmærksomhed og adgang til maskinlæring, som har demokratiseret forståelsen og anvendelsen af kunstig intelligens. Sådan udtrykker Jeffrey Hinton, en af deap thinking og machinelearnings faddere det.

Oversigt

Du kan løbende følge med i denne oversigt over applikationer med AI: Link til Wikipedia (ENG).

Prompts

Guide til at prompte

En prompt kan være en kort sætning eller et spørgsmål, der indikerer det emne eller den kontekst, som chatbotten skal svare på. Kvaliteten af en prompt er afgørende for et brugbart output, fx en tekst fra ChatGPT. En god prompt indeholder rolle, opgave og instruktioner, som er beskrevet i denne folder.

Prompting med struktur

Det at kunne beskrive sit ønske eller ærinde er en forudsætning for at få et brugbart output retur. I mange situationer kan det være nyttigt at tænke rolle, kontekst og instruktion ind i din første prompt. Rolle definerer, hvem dette svar kunne komme fra, fx du er kunde. Kontekst beskriver situationen, fx som oplever fejl på din opvaskemaskine, der stadig er omfattet af garanti. Instruktion kan beskrive hvilket kommunikativt formål, du står med, fx at svaret skal hjælpe dig med at kontakte kundeservice.

Da ét svar sjældent rammer plet første gang, er der også brug for at du følger op og forfiner eller beder om flere eller mere uddybende informationer. Dette gøres ved at stille krav.

Husk at det er dig, der bestemmer og stiller krav. Blot fordi en formuleringsmaskine lyder selvsikker og klog, er det i sidste ende din dømmekraft, der skal være tilfreds.

Øvrige ressourcer

  • Vejledning, Troels Jensen, KP: Sprogmodeller for dummies (april 2024) Hent (pdf)
  • Plakat, CIU: Hvornår er det hensigtsmæssigt at bruge AI. Hent (pdf)
  • Rapport, Unesco (cc-by-sa): Use of AI in higher education. Hent (pdf)
  • Guide, CIU*: Guide til prompt. Hent (pdf)
  • Link, Viden.ai: Skøn side med danske artikler omkring AI i undervisningen, skrevet af undervisere til undervisere. Link
  • Link, Wikipedia (cc-by-sa): Oversigt over applikationer med AI. Link (ENG)
  • Link, FutureTools.ai: Hjemmesiden forsøger at give dig hele overblikket over mere end 700 AI-værktøjer og tjenester. Link (ENG)
  • Artikel af Mikala Hansbøl, formulering af både bekymringer og kritikpunkter omkring AI. Link
  • Artikel om Sam Altman, CEO for OpenAI. Link (ENG)

* Indholdet stammer oprindeligt fra Dr Philippa Hardman, som vi har fået tilladelse til at oversætte og kopiere i denne folder. Er du interesseret i AI og ChatGPT, så følg hende på LinkedIn og abonner på hendes nyhedsbrev.

Hvad er et AI-værktøj?

AI-værktøjer, er samlet set alle de værktøjer, som vi kan bruge til at generere  kunstigt skabte tekster, billeder eller lyd med.

Hvad er en prompt?

Hvis du råber: “vil du hente mig en kop kaffe“, når du sidder inde på lærerværelset, så er det en kommando, som dine kolleger kan forstå. En prompt er en besked, som du bruger til både at instruere den kunstige intelligens om hvilke opgaver, der skal løses, men den kan også indeholde nogle afsnit med tekster, der skal udgøre det råmateriale, som den kunstige intelligens måske skal omformulere eller bearbejde din kommando ud fra.

Hvad er prompting?

En prompt kan være en kort sætning eller et spørgsmål, der indikerer det emne eller den kontekst, som chatbotten skal svare på. Indledende prompts er afgørende for et brugbart svar fra værktøjet fx ChatGPT, da de hjælper chatbotten med at generere de bedst mulige svar. En god prompt indeholder rolle, opgave og instruktioner, som er beskrevet i denne folder.

GPT - hvad betyder det?

GPT er forkortelsen for “generative pre-trained transformer”, hvilket måske bedst kan forklares som et værktøj, der er forud-trænet til at kunne producere transformeringer. Som tekst-værktøj er en GPT-teknologi altså i stand til at formulere sig på en række måder, som den er forudtrænet til.

Læs fx artiklen om ChatGPT på Wikipedia

Vil du vide mere om kunstig intelligens?

Så kan du finde alle vores materialer om kunstig intelligens i CIU’s inspirationskatalog. Derudover tilbyder vi også en lang række af aktiviteter og forløb om kunstig intelligens, som du kan finde her og tilmelde dig til. 

Ønsker du altid at blive opdateret på nye AI-aktiviteter, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, som vi udsender månedligt. Du kan tilmelde dig her.


Inspirationskatalog om AI er udgivet af CIU

Senest opdateret september 2023