Videndeling på tværs

Videndelingsgrupper om it i undervisningen og EUD

Videndeling og erfaringsudveksling er vigtige elementer for at sikre endnu bedre undervisning. Alligevel bliver dette potentiale ikke udnyttet nok, viser en rapport fra Rambøll – særligt erfaringsudvekslingen fra faglærer til faglærer på forskellige erhvervsskoler er begrænset. Derfor får du her CIU’s favorit videndelingsgrupper, hvor der er rig mulighed for at dele viden, erfaringer samt tips og tricks med engagerede undervisere fra andre erhvervsskoler.

 

Erhvervspædagogisk Netværk

Denne Facebook-gruppe er for alle med interesse for erhvervsuddannelserne, bl.a. lærere, ledere, virksomhedsledere, faglige udvalg, forskere m.m. Her har du mulighed for at mødes, dele viden, debattere, stille spørgsmål eller bare skrive, hvad du nu har på hjertet. Hver dag deler lektor Jan Bisgaard fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik spændende nyt – bl.a. om it i undervisningen – i gruppen med over 600 medlemmer. 

Tilmeld dig gruppen her.

 

Netværksgruppe: Erhvervspædagogik – UCN

Formålet med denne Facebook-gruppe er at skabe videndeling, øget dialog og samarbejde om erhvervsuddannelserne og det erhvervspædagogiske område. Gruppen henvender sig til både lærere og ledere på erhvervsskoler, hvor der deles nyheder, inspiration og erfaringer om undervisning og pædagogisk praksis i EUD.

Tilmeld dig gruppen her.

 

It og undervisning

Denne gruppe henvender sig ikke udelukkende til erhvervsskolerne, men den er bestemt stadig værd at blive medlem af. Facebook-gruppen “It og undervisning” er en videndelingsgruppe med over 3900 medlemmer. Her deler undervisere fra forskellige uddannelsesinstitutioner viden og sparrer med hinanden. Derudover gives der mange gode og sjove eksempler på it-brug i undervisningen. 

Tilmeld dig gruppen her.

 

Bonus: CIU’s netværk

It-pædagogisk netværk på erhvervsuddannelserne: Netværket er for pædagogisk personale, såsom it-pædagogiske konsulenter, hvor målet er at skabe erfaringsudveksling, inspiration og løbende opkvalificering. Netværket er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Netværk for ledere på erhvervsuddannelserne: Netværket er for uddannelsesledere, mellemledere, team- og afdelingsledere osv. i EUD med ansvar for ledelse og særlig interesse for pædagogisk it. Målet med netværket er at inspirere, kvalificere og understøtte videndeling på tværs af skoler. Netværket er gratis, og du kan tilmelde dig her.

 

Kender du andre gode videndelingsgrupper? Så del dem meget gerne med os i kommentarfeltet herunder eller på post@ciuud.dk 

 

SE OGSÅ 

Gå tilbage til katalogforsiden her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *