Podcasten: Typisk tirsdag

Claus Tronborg Jensen og Carsten B. Sørensen fra SOSU Syd tager ud på mission for at tale med fagpersoner fra både skole og praksis og bygger derved bro mellem lovgivning, og hvordan den udmøntes i det praktiske arbejde.

Forløbet består af fire episoder, der hver især fokuserer på aspekter i regler, lovgivning og kompetencer til SOSU-elever på GF2. Podcasten spiller sammen med indhold i grundbogen: Grundforløb 2, SOSU af Tina Rode Melbye (red), Gyldendal 2017.

 

Episode 1: Sundhedslov, servicelov og kompetencer

Sundhedsloven og serviceloven er de love man som SSH eller SSA skal arbejde under. Men hvorfor er det egentlig vigtigt at vide noget om det i sit omsorgsarbejde? Episoden handler om, hvordan serviceloven og sundhedsloven giver mening i praksis.

I episoden medvirker Jeanette Lagoni, som er driftsleder på plejehjemmet Lergården og Sarah Lind Jensen, SSA-elev på SOSU SYD. Du kan høre episoden på din pc eller mobil herunder eller via linket her.

Indholdet i episoden relaterer sig til grundbogens kapitel 4 og 6.

Episode 2: Rehabilitering

Kommunerne skal tilbyde rehabiliterende forløb til borgere, der måtte have behov for det, men hvordan foregår samarbejdet mellem borgeren, pårørende og personale? I denne episode kommer du med ud i praksis og hører, hvordan det egentlig foregår.

I episoden medvirker Anne Lene, der er uddannet SSH, og Marianne Paysen, som er kvalitetsassistent inden for rehabilitering. Du kan høre episoden på din pc eller mobil herunder eller via linket her.

Indholdet i episoden relaterer sig til grundbogens kapitel 16.

Episode 3: Arbejdsmiljø

Hver dag du går på arbejde, påvirkes du af arbejdsmiljøet, og du kan selv påvirke arbejdsmiljøet i både positiv og negativ retning. Denne episode giver dig indblik i, hvad din rolle er som fagperson i forhold til arbejdsmiljø.

I episoden medvirker Lisbeth Schmidt, underviser på SOSU SYD, og Connie Andersen, ansat hos FOA. Du kan høre episoden på din pc eller mobil herunder eller via linket her.

Indholdet i episoden relaterer sig til grundbogens kapitel 18.

Episode 4: Konflikter

Konflikter kan udspille sig i forhold til både borgere og personale. Hvad gør du, når du er uenig med en kollega eller en borger? Hvordan løser man en konflikt, og hvordan kan man undgå konflikter? Denne episode vil gøre dig klogere på konflikter i omsorgsarbejdet med borgere og mellem kolleger.

I episoden medvirker Randi Schmidt Jespersen, underviser på SOSU SYD, og Torben Ankerstjerne, SSA-elev på SOSU SYD. Du kan høre episoden på din pc eller mobil herunder eller via linket her.

Indholdet i episoden relaterer sig til grundbogens kapitel 7.

Podcasten er udviklet som led i CIU’s projekt “Den didaktiske podcast“. I projektet udvikles der podcast til flere hovedområder på EUD i samarbejde med lærere og elever fra erhvervsskoler og flere forlag, herunder Gyldendal.

Podcasten er i gang med at blive testet i projektet, hvor elever giver feedback på, hvordan det er at lære via podcast. Hvis du er med som testelev, skal du i slutningen af undervisningsforløbet huske at svare på spørgeskemaet, som din lærer udleverer.

Med støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje