Podcasten: Handel i hjertet

Jens Dræby og Jeppe Schroll Andersen, undervisere på Tietgen Business, tager ud på mission for undersøge aspekter af arbejdet inden for handels- og kontorbranchen.

På deres vej møder de en butikschef og en tidligere elev i Bygma Proff, der giver konkrete eksempler på arbejdsopgaver og udfordringer i forhold til primært B2B.  Du hører også om, hvad man skal kunne, og hvordan du som elev kan realisere dine drømme om en fremtid inden for branchen.

Podcasten består af fire episoder, der hver især fokuserer på et aspekt af arbejdet inden for handels- og kontorbranchen. Podcasten spiller sammen med indhold i grund- og iBogen Uddannelsesspecifikke fag af Systime. 

 

Episode 1: Værdikæden

I denne episode tager værterne på besøg hos Bygma Proff i Odense for at blive klogere på virksomhedens værdikæde. Du møder butikschef, Martin Svindt Olsen, og Mads Grønmar, der er tidligere elev og nu ansat i Bygma. De fortæller her om hele forløbet fra indkøb til salg, og hvordan støttefunktionerne, fx indkøb og HR, bidrager til værdiskabelsen.

Du kan høre episoden på din pc eller mobil herunder eller via linket her.
Episoden relaterer sig til Modul 4 – trin 18: Værdikæde i grundbogen.

Episode 2: Kommunikation i en virksomhed

I denne episode skal du høre om, hvordan Bygma kommunikerer med deres B2B-kunder. Du hører om forskellige kommunikationskanaler, og hvordan aggressivt salgsarbejde giver udbytte for både Bygma og kunden.

Mads Grønmar, ansat i Bygma, kommer med konkrete eksempler på, hvordan kommunikationen med en kunde kan forløbe, indtil ordren er i hus. Du skal også høre om den måde medarbejderne kommunikerer med hinanden på, og hvordan de får informationer fra ledelsen.

Du kan høre episoden på din pc eller mobil herunder eller via linket her.
Episoden relaterer sig til Modul 2 – trin 7: Intern og ekstern kommunikation i grundbogen.

Episode 3: Styring via ERP-systemet

ERP står for Enterprise Ressource Planning, og i denne episode skal du høre om, hvorfor Bygma opfatter deres ERP-system som virksomhedens maskinrum. Mads Grønmar fra Bygma fortæller her om, hvad ERP helt konkret er, og hvorfor det er vigtigt som elev at være god til at bruge ERP-systemet.

Du kan høre episoden på din pc eller mobil herunder eller via linket her.

Episoden relaterer sig til følgende indhold grundbogen:
Model 3 – trin 11: ERP- og CRM-systemer, datadisciplin og prisoptimering
Modul 4 – trin 16 og 17: ERP-systemet og e-conomic 1,2 og 3

Episode 4: Elev i Bygma

I denne episode skal du høre Mads Grønmar fortælle om sit elevforløb i Bygma. Her fortæller han om sin udvikling fra elev til handelsassistent, deler ud af sine erfaringer og beretter om, hvad der har været det mest spændende ved at være elev. Han giver samtidig gode råd til kommende elever, og du får indblik i karrieremuligheder inden for branchen.

Du kan høre episoden på din pc eller mobil herunder eller via linket her.

Episoden relaterer sig til følgende indhold i grundbogen: 
Modul 3-5: Handelsuddannelsen
Workshop 15.2: Ansøgningen
Workshop 15.3: Jobsamtalen 

 

Podcasten er udviklet som led i CIU’s projekt “Den didaktiske podcast“. I projektet udvikles der podcast til flere hovedområder på EUD i samarbejde med lærere og elever fra erhvervsskoler og flere forlag, herunder Systime.

Podcasten er i gang med at blive testet i projektet, hvor elever giver feedback på, hvordan det er at lære via podcast. Hvis du er med som testelev, skal du i slutningen af undervisningsforløbet huske at svare på spørgeskemaet, som din lærer udleverer.

Med støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje