EcomTrainer
Det digitale værksted til elevernes
hands-on træning i online salg og markedsføring
Facebook annoncering, Google Ads, nyhedsbreve, webshops og søgemaskineoptimering (SEO). Det er nogle af de ting, dine elever kan træne på den online læringsplatform EcomTrainer.
Her kan landets erhvervsskoleelever få hands-on træning og øve sig i nogle af de mest essentielle værktøjer, som danske virksomheder benytter sig af til digital handel og markedsføring.
Det er værktøjer, som normalt kan være svære at undervise i, dels fordi teknologien hele tiden udvikler sig, og dels fordi systemerne ofte kræver rigtige virksomhedskontoer og annoncekroner for at teste det. Med EcomTrainer får eleverne mulighed for at træne værktøjerne i en række simuleringer og dermed få praktisk erfaring i et sikkert, men realistisk miljø.
Som underviser får du også adgang til en lang række lærervejledninger samt ideer til, hvordan du kan undervise med EcomTrainer.
Hvem kan bruge EcomTrainer?
EcomTrainer er gratis at bruge for alle undervisere og elever på erhvervsskolerne. Den online læringsplatform er udviklet til elever på handels- og detailuddannelserne og kan benyttes af både elever på grund- og hovedforløb.
Læs her, hvordan I kommer i gang.
Det digitale værksted
EcomTrainer er bygget op omkring den digitale kunderejse: Fra opmærksomhedsfasen til købs- og loyalitetsfasen. I hver fase er der tilknyttet en række værktøjer, og til hvert værktøj er der introduktions- og instruktionsvideoer, opgaver samt simuleringer. Bliv klogere på EcomTrainer i videoen herunder.
Om EcomTrainer
EcomTrainer er udviklet af Videncenter for Digital Handel med støtte fra regeringens ”Vækstplan for handel og logistik” og i samarbejde med undervisere fra erhvervsskolerne.
Videncenter for Digital Handel er et nationalt videncenter med det formål at gøre alle elever på erhvervsuddannelserne dygtige til at håndtere udviklingen inden for digital handel og matche de aktuelle kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Dette gøres gennem udvikling af undervisningsmateriale, afholdelse af workshops, kurser, webinarer og meget mere. Læs mere om Digital Handel her.
Se også
- Den digitale værktøjskasse til undervisning i sociale medier
- Podcast til detailelever: Kunder i butikken
- E-bog | Nyeste begreber og artikler til din undervisning i data
Gå tilbage til katalogforsiden her.
Skrevet den 17. marts 2021.