TechUge: Program 11. marts
Nedenfor kan du læse, hvilke arrangementer, som du kan deltage i onsdag den 11. marts i TechUgen.
TechUgen er opdelt således at formiddagsarrangementerne er særligt egnet til klasseundervisning – deltag derfor gerne med din klasse. Om eftermiddag er arrangementerne målrettet undervisere, konsulenter, ansatte i praksis m.m.
Du er naturligvis velkommen til at deltage i alle de arrangementer, som du har lyst til.
Klik på linket under hvert arrangement for at læse mere.
Arrangementerne kræver ikke tilmelding, men vi anbefaler, du gemmer Teamslinket i din kalender.
11. marts | 09:00 – 09:15
Målgruppe: Elever, undervisere og andre interesserede
Beskrivelse af arrangement
Hver morgen åbner TechUgen med en fælles velkomst, hvor vi byder alle velkommen til dagens program og gennemgår de dagens webinarer, besøg og aktiviteter der venter.
Du får et overblik over dagens temaer, læringsmuligheder og praktiske højdepunkter, så du er klar til at få mest muligt ud af dagen.
Dagens vært opfordrer hver morgen til, at du bidrager med refleksioner, så vi sammen skaber et levende vidensrum, som kan inspirere, udfordre og samle erfaringer på tværs af alle arrangementer.
Direkte link til webinar (Teams) | Gem arrangementet i din kalender
11. marts | 09:00 – 11:00
Målgruppe: Elever, undervisere og andre interesserede
Beskrivelse af arrangement
Gloria Mundi Care afholder åbent hus i deres showroom, hvor du og dine elever kan komme på besøg, se og prøve en lang række hjælpemidler og velfærdsteknologier.
Arrangementet kræver tilmelding.
11. marts | 09:15 – 10:30
Målgruppe: Elever, undervisere og andre interesserede
Beskrivelse af arrangement
Hvordan designer vi AI til reel faglig træning?
I debatten om AI i uddannelse fylder frygten for “nemme løsninger” ofte meget. Men hvad sker der, når vi vender teknologien om og designer den specifikt til at udfordre og træne elevens egen faglighed?
På dette webinar tager Lonnie Warren, fra Social- og sundhedsskolen Fyn, os med bag kulisserne i udviklingen af chatbotten Amina. Det, der startede som en målrettet støtte til flersprogede elever, har vist sig at have et langt bredere potentiale: At skabe en tydelig og stilladseret vej til faglig fordybelse for alle elever.
Webinaret er en invitation til at se på AI som en aktiv medspiller i det faglige arbejde, hvor fokus flyttes fra det færdige svar til selve læringsprocessen.
Direkte link til webinar (Teams) | Gem arrangementet i din kalender
Dette arrangement er AFLYST
11. marts | 10:30 – 11:30
Målgruppe: Primært elever og undervisere
Beskrivelse af arrangement
Har du nogensinde ønsket, at dine tanker blev omsat direkte til tekst?
Daniel fra Aalborg Kommune viser dig, hvordan IntoWords’ effektive tale-til-tekst funktion bruges i det kommunale arbejde til at skrive dokumentation og rapporter hurtigere og mere præcist.
IntoWords er mere end et skriveværktøj; det er et ligeværdsskabende redskab, der sikrer, at du kan producere tekst, hvor du kan fokusere på det faglige indhold.
Du får konkrete eksempler på, hvordan du som elev kan bruge tale-til-tekst til at styrke dit arbejdsflow og kommunikere klart – uanset om du skriver på telefon, tablet eller computer.
Direkte link til webinar (Teams) | Gem arrangementet i din kalender
11. marts | 11:00 – 13:00
Målgruppe: Primært elever og undervisere
Beskrivelse af arrangement
Hvordan ser velfærdsteknologi ud i et helt almindeligt hjem?
I TechUgen åbner læringslejligheden på Østerbro, København dørene og inviterer SOSU-elever og undervisere indenfor til en praksisnær oplevelse med velfærdsteknologi i hverdagen.
I får en rundvisning i en fuldt indrettet lejlighed og mulighed for at se, afprøve og tale om både simple hjælpemidler og mere avancerede teknologiske løsninger, som anvendes i hjemmeplejen. Undervejs sættes der fokus på, hvordan teknologier kan understøtte borgerens selvhjulpenhed, medarbejdernes arbejdsmiljø og kvaliteten i plejen.
Et inspirerende besøg, der kobler teori og praksis og giver eleverne konkrete erfaringer med velfærdsteknologi helt tæt på virkeligheden.
Tilmelding ved Morten Egedorf på km57@kk.dk eller ring 30 68 21 88.
Adressen er Østbanegade 119, 2100 København Ø
11. marts | 11:30 – 12:00
Målgruppe: Primært elever og undervisere
Beskrivelse af arrangement
Dette webinar med Britt Sampedro Pilegaard fra Protac giver en kort introduktion til sansesystemet og teorien om sanseintegration. Mennesker med en sanseforstyrrelse kan have svært ved at sortere i alle de sanseindtryk, de bliver mødt af i deres hverdag, og det kan føre til angst, utryghed, manglende kropsbevidsthed og udadreagerende adfærd.
Hvordan skaber vi ro til et udfordret sansesystem?
Få viden om sansestimulerende hjælpemidler med dokumenteret effekt og hvordan vi med øget kendskab til sanserne kan forbedre søvnen, øge koncentration og sikre en bedre trivsel.
Direkte link til webinar (Teams) | Gem arrangementet i din kalender
11. marts | 12:30 – 13:00
Målgruppe: Primært elever og undervisere
Beskrivelse af arrangement
Vil du have indblik i, hvordan ny velfærdsteknologi kan skabe både bedre pleje og mere tid i hverdagen?
Så deltag i Abenas webinar, hvor du bliver introduceret til deres sensorble, der giver hurtigere og mere præcis registrering af borgernes behov og til AquaTime-drikkeglasset, der hjælper med at forebygge dehydrering gennem intelligent væskeregistrering.
Webinaret giver dig konkrete eksempler, ny viden og inspiration til, hvordan teknologierne kan bruges i praksis og styrke arbejdsgange, kvalitet og borgernes trivsel. Vær med og få et kig ind i fremtidens plejeløsninger.
Direkte link til webinar (Teams) | Gem arrangementet i din kalender
11. marts | 13:00 – 14:30
Målgruppe: Undervisere, konsulenter og andre interesserede
Beskrivelse af arrangement
Er du klar til at løfte din undervisning med ny læringsteknologi og didaktiske greb udgangspunkt i de 21. århundredes kompetencer?
Dette webinar er skræddersyet til dig, der ønsker at integrere læringsteknologi og digitale værktøjer meningsfuldt i din undervisningspraksis.
Projektlederne fra DigiTech-skolerne deler deres konkrete erfaringer med, hvordan I succesfuldt kan:
- Implementere ny læringsteknologi i hverdagen
- Udvikle jeres didaktik til at understøtte elevernes faglige udvikling med teknologi
- Finde de bedste metoder til at sikre, at teknologi bliver et aktiv, der styrker læringsudbyttet
Få inspiration til, hvordan I kan overvinde de typiske udfordringer og skabe engagerende, fremtidssikrede læringsmiljøer.
Direkte link til webinar (Teams) | Gem arrangementet i din kalender
11. marts | 14:00 – 15:30
Målgruppe: Undervisere, konsulenter og andre interesserede i simulation
Beskrivelse af arrangement
Velkommen til det faglige fællesskab: Simulationsnetværket for SOSU-skolerne
Til online netværksmødet bygger vi videre på de erfaringer, refleksioner og idéer, der er opstået i netværket – fra opstartsmødet i september til den fysiske netværksdag i november.
Hvad kan du forvente på netværksmødet?
- Fælles retning for netværkets videre arbejde
- Idéer, dialog og erfaringsudveksling
Læs mere om simulationsnetværksmødet og tilmelding
Arrangementet kræver tilmelding
Sådan gemmer du mødeindkaldelsen i Outlook
- Download mødeindkaldelsen (det er en iCalender fil (.ics)
- I Outlook skal du vælge Filer > Åbn & Eksportér > Importér/Eksportér.
- I feltet Guiden Import og eksport skal du vælge Importér en iCalendar-fil (.ics) eller vCalendar-fil (.vcs) og derefter Næste.
- Vælg kalenderfilen fra din pc, og vælg OK.
- Vælg Åbn som ny. Elementerne importeres automatisk til din kalender og herefter kan du gemme den.
Arrangementer i TechUgen
Klik på dagene og udforsk, hvilke arrangementer, som du vil deltage i.