TechUge: Program 10. marts
Nedenfor kan du læse, hvilke arrangementer, som du kan deltage i tirsdag den 10. marts i TechUgen.
TechUgen er opdelt således at formiddagsarrangementerne er særligt egnet til klasseundervisning – deltag derfor gerne med din klasse. Om eftermiddag er arrangementerne målrettet undervisere, konsulenter, ansatte i praksis m.m.
Du er naturligvis velkommen til at deltage i alle de arrangementer, som du har lyst til.
Klik på linket under hvert arrangement for at læse mere.
Webinarene kræver ikke tilmelding, men vi anbefaler, du gemmer Teamslinket i din kalender.
10. marts | 09:00 – 09:15
Målgruppe: Elever, undervisere og andre interesserede
Beskrivelse af arrangement
Hver morgen åbner TechUgen med en fælles velkomst, hvor vi byder alle velkommen til dagens program og gennemgår de dagens webinarer, besøg og aktiviteter der venter.
Du får et overblik over dagens temaer, læringsmuligheder og praktiske højdepunkter, så du er klar til at få mest muligt ud af dagen.
Dagens vært opfordrer hver morgen til, at du bidrager med refleksioner, så vi sammen skaber et levende vidensrum, som kan inspirere, udfordre og samle erfaringer på tværs af alle arrangementer.
Direkte link til webinar (Teams) | Gem arrangementet i din kalender
10. marts | 09:00 – 16:00
Målgruppe: Elever, undervisere og andre interesserede
Beskrivelse af arrangement
Til CareNets temadag i Odense får du:
- indsigt i, hvordan du kan arbejde strategisk og praktisk med implementering, så du på den måde kan styrke muligheden for at opnå succes i implementeringsarbejdet.
- konkrete cases hvor parterne er nået godt i mål med en implementeringsindsats på velfærdsteknologiområdet, så teknologien i dag skaber værdi i praksis.
Sted: Social- og Sundhedsskolen Fyn, Odense, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ
Arrangør: CareNet – Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi i samarbejde med medlem og partner Videnscenter for Velfærdsteknologi.
Priser
Inkl. fuld forplejning i løbet af dagen
- CareNet-medlemmer: Gratis
- Danish.Care-medlemmer: 845 kroner eksklusiv moms
- Ikke-medlemmer: 995 kroner eksklusiv moms
10. marts | 10:00 – 10:45
Målgruppe: Primært elever og undervisere
Beskrivelse af arrangement
På dette webinar præsenterer Aalborg Kommune deres erfaringer med Nemlias smarte sensorteknologi, der diskret giver personalet overblik og mulighed for at forebygge.
Du får et unikt indblik i, hvordan et system af trådløse enheder aktiveres for at give et faktabaseret “alarm”-signal, og hvordan det frigør tid til den relationelle pleje.
Hør, hvordan teknologien mindsker bekymring for overvågning, optimerer rutiner til bedre borgerservice.
Vær med, bliv inspireret og find ud af, hvordan sensorteknologien Nemlia kan blive jeres kloge nye kollega i SOSU-fagene.
Direkte link til webinar (Teams) | Gem arrangementet i din kalender
10. marts | 10:00 – 15:00
Målgruppe: Elever, undervisere og andre interesserede
Beskrivelse af arrangement
I forbindelse med TechUgen 2026 inviterer vi jer og jeres elever til åbent hus hos DokkX i Aarhus, som er et unikt innovations- og oplevelsesrum, hvor velfærdsteknologi, byudvikling og fremtidens løsninger kan opleves i praksis.
DokkX er Aarhus Kommunes udstillings- og testfacilitet for velfærdsteknologi og smarte løsninger til hverdagen. Her sættes der fokus på, hvordan teknologi kan understøtte borgernes selvstændighed, tryghed og livskvalitet og samtidig bidrage til bedre arbejdsgange i pleje- og omsorgsarbejdet.
Sted: DokkX, Niveau 2.2, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C
Hvis I ønsker at deltage eller har spørgsmål til besøget, er I velkomne til at kontakte:
Christoffer Rinder Thøgersen på mail crl@teknologiipraksis.dk
10. marts | 11:00 – 13:00
Målgruppe: Elever, undervisere og andre interesserede
Beskrivelse af arrangement
Hvordan ser velfærdsteknologi ud i et helt almindeligt hjem?
I TechUgen åbner læringslejligheden på Østerbro, København dørene og inviterer SOSU-elever og undervisere indenfor til en praksisnær oplevelse med velfærdsteknologi i hverdagen.
I får en rundvisning i en fuldt indrettet lejlighed og mulighed for at se, afprøve og tale om både simple hjælpemidler og mere avancerede teknologiske løsninger, som anvendes i hjemmeplejen. Undervejs sættes der fokus på, hvordan teknologier kan understøtte borgerens selvhjulpenhed, medarbejdernes arbejdsmiljø og kvaliteten i plejen.
Et inspirerende besøg, der kobler teori og praksis og giver eleverne konkrete erfaringer med velfærdsteknologi helt tæt på virkeligheden.
Tilmelding ved Morten Egedorf på km57@kk.dk eller ring 30 68 21 88.
Adressen er Østbanegade 119, 2100 København Ø
10. marts | 11:00 – 11:30
Målgruppe: Elever, undervisere og andre interesserede
Beskrivelse af arrangement
Otiom-løsningen gør det muligt hurtigt og sikkert at finde en borger, hvis de bliver væk, uden at kræve teknisk indsigt fra brugerne. Otiom kan anvendes både i private hjem, plejecentre og institutioner og kan tilpasses individuelt efter behov.
Produktet er skabt ud fra tanken om at mennesker med demens og kognitive udfordringer skal kunne bevare deres frihed og værdighed så længe som muligt; hvor pårørende og plejepersonale får et værktøj, der reducerer stress, usikkerhed og vi har unødvendigt ressourceforbrug, til bl.a. tjek og opladning af velfærdsteknologi.
Oplægsholder: Thomas Pedersen, Founder & CEO af Otiom.
Direkte link til webinar (Teams) | Gem arrangementet i din kalender
10. marts | 13:15 – 13:45
Målgruppe: Undervisere, konsulenter og andre interesserede
Beskrivelse af arrangement
Generativ AI er ikke længere fremtid – den er allerede en del af mange elevers hverdag. Men hvordan kan vi bruge AI meningsfuldt i undervisningen, så det styrker elevers læring, refleksion og handlekompetencer?
Gennem prøvehandlinger undersøger SOSU Nord og Vevo skolen netop dette i et fælles udviklingsprojekt, som er støttet af Region Nordjyllands Teknologipagtspulje.
Oplægsholdere: Maren Møller Korsgaard, Udviklingskonsulent, Vevo – Skolen for Velfærds- og Voksenuddannelser og Janne Myrrhøj Svenningsen, Projektleder og Udviklingskonsulent, SOSU Nord
Direkte link til webinar (Teams) | Gem arrangementet i din kalender
10. marts | 14:00 – 14:30
Målgruppe: Undervisere, konsulenter og andre interesserede
Beskrivelse af arrangement
Hør mere om hvorfor Videnscenter for Velfærdsteknologi ser teknologiforståelse som en kernekompetence for fremtidens social- og sundhedsmedarbejdere.
Velfærdsteknologisk konsulent Thomas Eggersen vil præsentere VFVs bud på en definition af teknologiforståelse
Oplægget henvender sig til alle med interesse for teknologiforståelse som faglighed.
Hvad får du med fra oplægget:
- Viden om VFVs definiton af teknologiforståelse
- Den nyeste viden om arbejdet med teknologiforståelse i Videnscenter for Velfærdsteknologi
- Muligheden for at høre andres perspektiver på teknologiforståelse
Direkte link til webinar (Teams) | Gem arrangementet i din kalender
10. marts | 14:30 – 15:00
Målgruppe: Undervisere og andre interesserede inden for pædagogisk assistentuddannelsen
Beskrivelse af arrangement
Hvordan kan vi give pædagogiske assistentelever kompetencer til at arbejde med børns teknologiforståelse i børnehave og indskoling?
Ingrid Laursen fra Vevo – Skolen for Velfærds- og Voksenuddannelser vil give eksempler på hvordan PA-eleverne arbejder med det uddannelsesspecifikke valgfag ”Teknologiforståelse” på deres 2 skoleperiode.
Direkte link til webinar (Teams) | Gem arrangementet i din kalender
Sådan gemmer du mødeindkaldelsen i Outlook
- Download mødeindkaldelsen (det er en iCalender fil (.ics)
- I Outlook skal du vælge Filer > Åbn & Eksportér > Importér/Eksportér.
- I feltet Guiden Import og eksport skal du vælge Importér en iCalendar-fil (.ics) eller vCalendar-fil (.vcs) og derefter Næste.
- Vælg kalenderfilen fra din pc, og vælg OK.
- Vælg Åbn som ny. Elementerne importeres automatisk til din kalender og herefter kan du gemme den.
Arrangementer i TechUgen
Klik på dagene og udforsk, hvilke arrangementer, som du vil deltage i.