Nyt AMU-projekt: Grøn omstilling af hele virksomheden

I et nyt projekt til AMU bliver der vendt op og ned på den klassiske måde at se AMU-efteruddannelse på.

Dette nye AMU-projekt vil styrke den grønne omstilling i virksomheder ved at tilbyde fleksible og relevante kurser for alle faggrupper. For at løfte virksomheder ind i den grønne omstilling kræver det en indsats fra alle afdelinger – fra produktionsmedarbejderen til kontorpersonalet. Derfor skal der tænkes på tværs af hele virksomheden, når der skal efteruddannes. Formålet er at skabe en fælles indsats for en grønnere fremtid.

Projektet involverer 5 videncentre og 15 skoler, der udvikler og afprøver det nye undervisningsformat. Projektet løber til udgangen af 2025.