AMINA-CHATBOTTEN
Brug AMINA-chatbotten i din undervisning
AMINA-chatbotten er udviklet i forskningsprojektet 2SOSU-AI og bruges allerede på flere SOSU-skoler i Danmark.
AMINA (Assistent til Mestring, Inspiration og Nye Arbejdsmetoder) er en læringsorienteret chatbot, der ikke giver færdige svar, men i stedet stiller spørgsmål, som styrker elevens refleksion, faglige forståelse og sproglige udvikling.
Chatbotten fungerer som et digitalt træningsrum, hvor elever kan øve faglige situationer gennem dialog og tre centrale funktioner:
Refleksionstræning: hjælper eleven med at se flere perspektiver gennem spørgsmål
Dokumentation: guider eleven gennem faglig dokumentation trin for trin
Rollespil: træner SOSU-scenarier gennem interaktive øvelser
Indbygget promptbibliotek: eleverne får et direkte link til et interaktivt bibliotek, hvor de kan vælge skabeloner, tilpasse dem og kopiere den færdige instruks til AMINA.
Formål
AMINA giver eleverne et trygt rum til at øve, gentage og lære i eget tempo – både i undervisningen og som selvstudie. Den fungerer som et supplement til underviseren og kan bruges som et fast pædagogisk redskab på linje med andre AI-værktøjer.
AMINA er nem at gå til og kan bruges direkte i undervisningen ved blot at dele linket herunder.
AMINA repræsenterer et trygt, digitalt træningsrum, hvor tempoet bevidst sænkes, og hvor eleven er aktivt deltagende i samarbejdet med AI’en. Gennem små, målrettede spørgsmål tvinges eleven til aktiv refleksion og bearbejdning af stoffet.
Målet er ikke at levere et hurtigt “quick-fix”, men at understøtte den kognitive indsats, der i sidste ende skaber ægte faglig mestring og letter overgangen fra skolebænk til praksis i sundhedssektoren.
AMINA er ét ud af mange bud på, hvordan vi kan tæmme AI’ens potentiale og stå stærkt med det læringsfremmende fokus.
AMINA fungerer som et fleksibelt, digitalt træningsrum, som eleverne kan træde ind i uanset om de sidder fysisk på skolen eller arbejder hjemmefra.
Amina erstatter ikke underviseren, men fungerer som en forlængelse af den fysiske undervisning. Det giver eleverne den nødvendige tid og ro til at øve, gentage, fejle og forstå svære faglige elementer i eget tempo – uden at få serveret færdige svar.
Chatbotten Amina er organiseret med genvejsknapper, der guider SOSU-eleven målrettet ind i specifikke øvelser:
Træning af refleksion: Hjælper eleven med at se flere perspektiver i faglige situationer ved at stille spørgsmål frem for at give svar.
Dokumentations-træning: Understøtter dokumentation gennem guidede spørgsmål, hvor Amina skriver med eleven – ikke for eleven.
Rollespil: Giver mulighed for at træne faglige situationer gennem scenarier, hvor Amina fungerer som med- og modspiller.
Indbygget promptbibliotek: eleverne får et direkte link til et interaktivt bibliotek, hvor de kan vælge skabeloner, tilpasse dem og kopiere den færdige instruks til AMINA.
AMINA-chatbotten blev udviklet i forbindelse med forskningsprojektet 2SOSU-AI, hvor undervisere fra SOSU-skoler udviklede AI-løsninger til deres tosprogede elever. Her opstod AMINA.
Denne chatbot er skabt og bygget af Lonnie Warren, der under sin ansættelse ved SOSU FYN, som it pædagogisk konsulent har siddet med som deltager i forskningsprojekt.
AMINA er udviklet som en del af CIU Learning Bots og kræver derfor ikke login, som mange andre AI-løsninger. Det betyder, at brugernes svar behandles anonymt.
Det er dog stadig vigtigt at være opmærksom på, at gældende regler for datasikkerhed skal følges. Derfor må der ikke deles personlige eller følsomme oplysninger i dialogen med AMINA.
Projektet er gennemført i samarbejde mellem CIU, Aalborg Universitet og Videnscenter for Velfærdsteknologi (VFV) og er støttet af VELUX Fonden.