Bogmærke

AI-genererede tests: Fra slides til quiz på få minutter

Fag/uddannelse: Alle

Udfordringen
Det tager normalt lang tid at udvikle gode multiple choice-tests, der matcher det konkrete undervisningsindhold. Læreren ville her give eleverne mulighed for løbende at teste deres teoretiske forståelse og brugte derfor AI til at generere relevante testspørgsmål.

Løsningen
Læreren brugte Copilot til at generere forslag til 15 multiple choice-spørgsmål med 3 svarmuligheder ud fra egne PowerPoint-præsentationer. PowerPoint-oplægget blev vedhæftet som PDF-fil i Copilot. Spørgsmålene blev tjekket og tilrettet af læreren og importeret i testværktøjet i skolens LMS-system (itslearning), så eleverne kunne teste sig selv efter et teoretisk emne.

Hvordan det gik
Eleverne kunne godt lide at få tjekket, om de havde styr på teorien gennem tests. Testene fungerede godt til at give både elever og lærer overblik over, om de grundlæggende begreber sad fast. Rent teknisk fungerede det fint, da eleverne kendte testværktøjet i itslearning.

Sådan gør du

  • Vælg et PowerPoint-oplæg fra din undervisning og gem den som PDF-fil
  • Gå til din fortrukne AI og vedhæft PDF-filen
  • Bed AI om at generere fx 15 multiple choice-spørgsmål med 3 svarmuligheder baseret på dit materiale
  • Gennemgå spørgsmålene – ret og tilpas efter behov
  • Importér spørgsmålene i testværktøjet i jeres LMS-system
  • Lad eleverne tage testen efter det teoretiske emne

 

Udviklet af: ubj@eucnord.dk (skrevet i januar 2026)
Del af projektet: AI på ungdomsuddannelserne. Find flere AI-idéer her.