Bogmærke

Forbedr dit 3D-design med AI

Grundforløb: Automatik, montage, smed

Udfordringen
Når eleverne går fra en digital model i Fusion 360 til et fysisk 3D-print, opdager de ofte, at resultatet ikke bliver helt som forventet. Det kræver, at de kan analysere fejl, justere designet og prøve igen.

Løsningen
AI kan bruges som sparringspartner i den iterative designproces. Eleverne beskriver problemerne med deres første print og bruger AI til at få forslag til mulige årsager og forbedringer. Herefter vurderer de selv forslagene og vælger, hvilke ændringer de vil afprøve i Fusion 360.

Sådan gør du
Lad eleverne designe en model i Fusion 360 og printe første version. Derefter undersøger de forskellen mellem det tegnede og det printede produkt og beskriver, hvad der skal forbedres.

Eleverne bruger AI til at få forslag til mulige løsninger, vurderer forslagene kritisk og redesigner modellen. Til sidst printer de en ny version og sammenligner de to prints: Hvad blev bedre, hvad virkede ikke, og hvilke AI-råd var faktisk brugbare?

Det synes eleverne
Eleverne fandt arbejdet spændende og blev samtidig opmærksomme på, at AI ikke kan løse alle problemer. Nogle oplevede også, at AI kunne gøre visse opgaver meget nemme, hvilket gav anledning til at diskutere, hvornår AI hjælper læringen – og hvornår den overtager for meget.

Udviklet af: UCRS
Del af projektet: AI – Didaktik, sprog og kompetencer til fremtiden. Find flere AI-idéer her.