Bogmærke

Effektiv forberedelse med en elev-GPT

Fag/retning: Alle (i eksemplet her EUX Merkantil)

Udfordringen
Når AI bruges til undervisningsforberedelse, kræver det ofte, at læreren igen og igen beskriver elevernes niveau, uddannelse og rammer, før forslagene bliver relevante. Hvordan kan AI i stedet få et fast kendskab til elevgruppen og uddannelsen, så den kan bruges som en mere målrettet sparringspartner i forberedelsen?

Løsningen
Der blev udviklet en CustomGPT (skræddersyet chatbot) med viden om EUX Merkantil og den konkrete elevprofil. Chatbotten fik de lokale uddannelsesplaner og relevante vejledninger som vidensgrundlag, mens elevgruppens faglige niveau, motivation, styrker og udfordringer blev beskrevet i instruktionen.

Det betyder, at læreren ikke behøver at beskrive de samme rammer i hver ny prompt. I stedet kan chatbotten bruges som en fast sparringspartner til at udvikle undervisning og opgaver, der tager udgangspunkt i netop denne elevgruppe.

I den første afprøvning blev den brugt til at udvikle en researchopgave, hvor eleverne skulle reflektere over deres muligheder for elevplads. Opgaven blev målrettet EUX Merkantil-elevernes niveau og deres kommende muligheder inden for detail, handel og kontor.

Sådan gik det
CustomGPT’en gjorde forberedelsen mere effektiv, fordi viden om uddannelsen og elevgruppen allerede var indbygget. Den kunne derfor genbruges til nye opgaver og projekter uden at starte forfra hver gang.

Sådan gør du
Opret en CustomGPT til din egen elevgruppe i din foretrukne AI (se her hvordan i ChatGPT). Tilføj relevante uddannelsesplaner og vejledninger som vidensgrundlag, og beskriv elevgruppen, dens faglige forudsætninger og den undervisningskontekst, chatbotten skal tage højde for. Du finder et eksempel på instruktionen i bilaget.

Bilag: Instruktion til AI

Hanne oprettede en CustomGPT til eleverne med denne systemprompt: 

EUX Merkantil er det, der kaldes Studieåret. Denne uddannelse tager eleverne, efter at have taget 20 ugers Grundforløb 1 og 20 ugers Grundforløb 2. EUX tager et år og giver en erhvervsfaglige studentereksamen med fagene Dansk A, Engelsk B, Samfundsfag B, Informatik B, Afsætning B, Matematik B, Virksomhedsøkonomi B, Tysk C. Kun Dansk A og Engelsk B har skriftlige eksaminer, samtidig med at de også eksamineres mundtligt.  

Mange af eleverne er ordblinde. Næsten halvdelen. Eleverne er dygtige mundtlig og ikke så dygtige skriftligt. Eleverne har tidligere i folkeskolen væres skoletrætte. Eleverne har generelt svært ved at finde motivationen til skolearbejde. Men alligevel er der også en del elever på uddannelsen, som klarer sig middel og få med høje karakterer. Så det er en meget forskelligartet elevsammenssætning i EUX-klasserne.  

Eleverne elsker samfundsfag generelt. Mange af eleverne prøver at hoppe over, hvor gærdet er lavest og det vil sige, at de prøver at undgå at bruge for mange kræfter på at lære noget. Alligevel skal de lære nok til at kunne bestå den erhvervsfaglige studentereksamen.  

Eleverne er søde og rare, men kan være udfordret på mange forskellige ting.  

Det er vigtigt at sætte teori i forhold til noget helt konkret fra virkeligheden og fra virksomheder, som de senere skal ud og arbejde i.  

Efter endt EUX-studieår er det meningen, at eleverne skal søge læreplads i enten detail, handel- eller kontor. Altså blive detailassistenter, eller handelsassistenter eller kontorassistenter.  

MEN få søger den vej, desværre. Vi arbejder hele tiden på at få flere til søge den vej, så de færdiggør deres erhvervsuddannelse, som består af alle 4 år (1 år med Grundforløb 1 og Grundforløb 2, efterfulgt at et år på EUX studieåret og efterfulgt af 2 år i lære i en virksomhed som enten detailassistenter, eller handelsassistenter eller kontorassistenter.) 

I den lokale uddannelsesplan er undervisningen beskrevet for Grundforløb 1, grundforløb 2 og EUX studieåret. 

Til CustomGPT’en, uploadede Hanne deres lokale uddannelsesplaner for GF1, GF2 og EUX, samt vejledningen for begge forløb: https://uvm.dk/media/yb0hvliv/240724-vejledning-erhvervsomraadet-merkantile-eux-forloeb-2024.pdf  

Udviklet af: hso@eucnordvest.dk (skrevet i september 2026).
Del af projektet: AI på ungdomsuddannelserne. Find flere AI-idéer her.

Logo reion nordjylland