Inspirationsbank
Differentiering med AI i rød, gul og grøn sværhedsgrad
Fag/retning: Alle
Udfordringen
Eleverne har forskellige behov for stilladsering. Nogle har brug for meget hjælp og fysisk støtte, andre er mere selvkørende. Differentiering virker, men det tager tid. Lang tid. Mon AI kan hjælpe her?
Løsningen
At lave en specialdesignet chatbot (CustomGPT), der stilladserer opgaver på få minutter. Chatbotten blev kaldt DifferentieringGPT, og kan hjælpe med at lave forskellige versioner af din opgave til eleverne (fra røde til gule og grønne opgaver). Den kan også tilpasse opgaver til elever med læse-, høre- og koncentrationsvanskeligheder.
Opgaven er den samme, men sværhedsgraden skifter. Din rolle skifter også – fra konsulent på rød opgave til mester på grøn opgave. Målet er at skabe motivation gennem differentiering, så eleverne får bedre ejerskab og fordybelse.
Hvordan det gik
Afprøvningen på GF2 Landbrug viste, at AI kan understøtte differentiering. Misforståelser i farvekodning og uklare opgaveformuleringer understreger dog vigtigheden i, at læreren skal være kritisk bruger.
Sådan gør du
Chatbotten er udviklet og kan bruges af dig. Se bilag til, hvordan du bruger chatbotten DifferentieringGPT.
DifferentieringGPT tager udgangspunkt i artiklen “Hvad vil det sige at arbejde systematisk med undervisningsdifferentiering?” fra EMU.
Fra rød til gul eller andet
- Åbn chatbotten DifferentieringGPT
- Prøv nu at vælge en stamtalestarter f.eks. rediger en rød opgave til en gul.
- Upload en opgave. Gerne en åben rød opgave, hvor eleverne har stor mulighed for selv at bestemme, hvordan de vil løse opgaven.
- Hvis du ikke er helt tilfreds med svaret, så fortæl ChatGPT, hvad den skal lave om.
- Husk at du ikke kan forvente mere end 80/20. ChatGPT vil maks. kunne komme med 80% af opgaven. Sikkert først efter nogle samtaler med dig. De sidste 20% skal du selv redigere.
- Prøv denne prompt: Kan du danne en opgave, der er målrettet elever med ADHD?
- Prøv denne prompt: Kan du danne en opgave, der er målrettet elever med dysleksi?
- Prøv denne prompt: Kan du danne en opgave, der er målrettet elever, der har svært ved at høre?
Undervisningens gennemførelse
Hvad er din rolle?
- Åbn DifferentieringGPT
- Prompt: Hvad er min rolle som lærer i den røde opgave?
- Prompt: Hvad er min rolle som lærer i den grønne opgave?
- Prompt: Hvilke elever skal jeg sætte i gang først? Elever med rød opgave, gul opgave eller grøn opgave.
Kritisk brug af AI
Når din opgave er færdig, kan du prøve at køre den igennem ATOM-modellen. Her kan du læse mere om ATOM-modellen.
- Åbn ATOM IntegritetsNavigatøren
- Vælg jeg er underviser
- Upload din opgave
- Prompt: Kan du tilføje ATOM-modellen til den vedhæftede opgave?
- Chat videre med ChatGPT og fortæl, hvad du gerne vil have den til at svare på.
Udviklet af: kjm@eucnordvest.dk (skrevet i februar 2026)
Del af projektet: AI på ungdomsuddannelserne. Find flere AI-idéer her.