Workshop #8
AI og tosprogedes deltagelsesmuligheder i erhvervsuddannelserne (workshop)
Af Andreas Kubsch, specialkonsulent i CIU og Thomas Eggersen, velfærdsteknologisk konsulent i Videnscenter for Velfærdsteknologi
Hvordan kan AI bidrage til at mindske de udfordringer, som tosprogede elever kan møde på erhvervsuddannelserne – både sprogligt, fagligt og i forhold til aktiv deltagelse? Det undersøges i projektet 2SOSU-AI, som danner afsæt for denne workshop.
Vi åbner AI-værktøjskassen og ser nærmere på, hvordan teknologien konkret kan bruges til at styrke deltagelsesmuligheder og understøtte læring. Workshoppen har særligt fokus på it-didaktik og de rammer, der skal være på plads, for at AI-værktøjer kan få reel effekt i undervisningen.
Du får mulighed for dialog og for at afprøve nogle af de værktøjer, der er blevet brugt i 2SOSU-AI-projektet med gode erfaringer.