WORKSHOP
Vibecoding – Byg digitale læringsværktøjer uden at skrive én linje kode
// Mark Arpe Mortensen, specialkonsulent, CIU
Workshoppen henvender sig til undervisere, konsulenter og andre, der gerne vil skabe interaktive digitale læringsressourcer – men som ikke kan (eller vil) programmere.
I et kort oplæg får du svar på: Hvad er vibecoding, og hvorfor er det relevant for undervisere? Hvordan kan du gå fra en kedelig tekst til et interaktivt læringsprodukt på få minutter? Og hvad er forskellen på “løsningsdøren” og “læringsdøren”, når elever og undervisere bygger med AI?
I den praktiske del tager du en faglig tekst fra dit eget undervisningsområde og vibecoder den om til en interaktiv læringsoplevelse – fx en faglig quiz, et begrebsspil, en interaktiv fejlfinding eller en trin-for-trin-simulering. Du beskriver, hvad du vil have på almindeligt dansk, og AI skriver koden. Undervejs lærer du at prompte stemning, pædagogik og design ind i produktet.
Du skal ikke gå glip af denne workshop, hvis du nogensinde har tænkt “det kan jeg ikke, jeg kan ikke kode”. For det behøver du ikke. Du skal bare vide, hvad du vil have – og kunne vurdere, om resultatet virker. Du går hjem med et færdigt digitalt produkt, du kan bruge i morgen.
Medbring din pc.