Bogmærke

Faglige artikler og synopsis

Faglige artikler og synopsis

Artikel : Fra teknologianvendelse til teknologiforståelse i læreruddannelsens pædagogiske felt, 2023

Artiklen “Fra teknologianvendelse til teknologiforståelse i læreruddannelsens pædagogiske fag” (Rehder, Gustenhoff & Hjorth, 2023) undersøger, hvordan undervisere kan udvikle teknologiforståelse gennem konkret teknologianvendelse – og hvordan denne udvikling hænger tæt sammen med deres eksisterende faglige identitet og praksis. Med udgangspunkt i et kompetenceudviklingsprojekt analyserer forfatterne tre cases, hvor læreruddannede arbejder med digitale teknologier som robotter og det sociale medie TikTok i pædagogiske undervisningsforløb.

Link til VFVs synopsis

Link til artiklen: fra teknologianvendelse til teknologiforståelse i læreruddannelsens pædagogiske fag

 

Artikel: Når fagligheder mødes: Teknologiforståelse som forhandling og udvikling

Hvordan opstår teknologiforståelse som faglighed i mødet med eksisterende professionsfagligheder? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet i to artikler, som undersøger, hvordan undervisere i læreruddannelsen forholder sig til teknologiforståelse – både som ny faglighed og som praksis:
”Hvordan bliver teknologiforståelse til i mødet med eksisterende fagligheder” (Georgsen M. , et al.,2023).
”Digital kompetenceudvikling gennem udviklingslaboratorier” (Georgsen M. , Jørnø, Petersen, & Tafdrup, 2023).

Artiklerne belyser dels, hvordan undervisere positionerer sig i forhold til teknologiforståelse og egen faglighed, dels hvordan udviklingslaboratorier kan fungere som ramme for kompetenceudvikling og faglig forhandling.

Med afsæt i analyser af konkrete kompetenceudviklingsforløb og laboratorieformater tilbyder artiklerne værdifulde indsigter, der kan inspirere arbejdet med teknologiforståelse i andre professionsuddannelser – herunder social- og sundhedsfaglige kontekster.

Læs mere om VFVs artikel

Link til artiklen: Hvordan bliver teknologiforståelse til i mødet med eksisterende fagligheder (Georgsen M. , et al.,2023)

Link til artiklen: Digital kompetenceudvikling gennem udviklingslaboratorier” (Georgsen M. , Jørnø, Petersen, & Tafdrup, 2023)

Artikel: Forsøget ” Teknologiforståelse i folkeskolen”

I 2018 igangsatte Børne- og Undervisningsministeriet et forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen. Dette forsøg involverede 46 skoler, der underviste i teknologiforståelse, enten som et selvstændigt fag eller integreret i eksisterende fag. Formålet med forsøget var at afprøve teknologiforståelse som en faglighed i folkeskolen, med det mål at eleverne skulle kunne forholde sig kritisk til teknologi og forme den, frem for blot at bruge den.

Link til VFVs artikel

Link til artiklen Digital teknologiforståelse i grundskolen og gymnasiet

Artikel: Fra strategi til virkelighed: Teknologiforståelse skal bære velfærdsteknologien i mål

Når teknologi bliver en del af kerneopgaven, bliver fagligheden afgørende.

Danmark står midt i en ny fase for velfærdsteknologien inddragelse på ældreområdet. Med Ældreloven og de nationale anbefalinger for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen er budskabet klart: Teknologi er ikke længere et sideprojekt – det er en integreret del af kerneopgaven.

Link til artiklen 

Debatindlæg: Fra fælles forståelse til fælles handling: Hvor længe har vi råd til at vente?

Uddrag fra debatindlæg, Ingeniøren 2026

Der er noget paradoksalt over den situation, vi befinder os i på social- og sundhedsområdet.

Danmark mangler allerede social- og sundhedspersonale.

Antallet af ældre borgere stiger markant i de kommende år. De demografiske prognoser ændrer sig ikke.

Mængden af teknologi på social- og sundhedsområdet øges år for år.

Vi er enige om, at velfærdsteknologi skal være en del af løsningen på disse udfordringer. Vi er enige om, at teknologi kan styrke borgernes selvstændighed, øge kvaliteten i plejen og frigøre tid til omsorg. Og vi er enige om, at medarbejderne er centrale og skal have de nødvendige kompetencer til at anvende teknologien meningsfuldt.

Men én ting mangler stadig:

Vi er endnu ikke lykkedes med at omsætte de gode intentioner til en samlet national indsats hvor vi udvikler fagligheden teknologiforståelse indenfor social- og sundhedsområdet.

Læs debatindlægget af Thomas Eggersen

Portal for faget teknologiforståelse (EMU)

Denne hjemmeside præsenterer forsøgsfaget teknologiforståelse i folkeskolen, som blev afprøvet fra 2018-2021. Formålet med faget er at uddanne eleverne til at blive aktive, kritiske og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund.

Link til tekst

Læs mere om vejledning til Erhvervsinformatik