Problemløsning og Innovation

Problemløsning og innovation

er en kompetence, der bygger på et mindset, hvor man er åben for muligheder og åben overfor at arbejde intenst med idegenerering – og i mange tilfælde åben overfor at bruge sine hænder. Derfor anvendes særlige metoder, der sætter vores tanker fri til at tænke i muligheder, fx brainstormmetoder.

Der er også brug for innovative procesmodeller. Problemløsning og Innovation tager udgangspunkt i fx Double Diamond modellen, som er en innovativ procesmodel, der hjælper os til at være i de faser, som en innovativ proces kræver.

Arbejdsformen lægger op til kollaborativ samarbejde, hvor man er sammen om at få ideer, og sammen om at skabe et produkt. Som elev vil du opleve dig selv som medskaber.
Metoderne man anvender i forbindelse med innovation er generelt mere kreative og fysisk mere udfoldende.

Når man bygger mock-ups (en tidlig prototype) af idéer, så vil man opleve, at man handler på muligheder og ideer. Ved at gå skridtet videre end blot at tale om en ide, så vil det styrke vores kreative tænkning og evne til i en anden sammenhæng at løse virkelige problemer.
Innovation handler om nyskabelse og kan både være den store revolutionerende ændring, men det kan også være den lille ændring, små forbedringer, der skaber merværdi for den enkelte person. Kort og godt handler det om at kombinere viden på nye måder, så nye løsninger opstår.

Det fysiske læringsmiljø har stor betydning for udfoldelsen i kompetencen. Problemløsning og innovation. Det bør være fleksibelt interiør, gulvplads til brainstorming, vægge til idegenerering og processtyring, grej til at bygge med, højborde til pitch m.m.
Kompetencen Problemløsning & Innovation er oplagt at træne samtidigt med, man træner uddannelsens fagmål og kompetencemål. Problemløsning & Innovation er derfor en ramme for et fagligt funderet arbejde.

Kompetencenøglens niveau

Der er udarbejdet en kompetencenøgle til hver af de 6 kompetencer. Kompetencenøglen er en taksonomi for arbejdet med den enkelte kompetence.

I undervisningen er det vigtigt at gøre sig overvejelser over, hvilket taxonomisk niveau man ønsker at arbejde på, idet det får betydning for kravene til adfærd og handling i læringsaktiviteten.

Fagmål og kompetencemål i SOSU-uddannelserne stiller krav til:

• samarbejde
• måden at tilegne sig viden på
• arbejde med it og velfærdsteknologi
• innovative arbejdsformer
• feedback
• kommunikation

Selvom der i 21st Century Skills som didaktisk tilgang ikke er noget krav om at skulle arbejde på et bestemt taksonomisk niveau, er elever og faglærere på SOSU-uddannelserne forpligtet i forhold til fagmål og kompetencemål. Og der er god sammenhæng mellem disse mål og de høje taksonomiske niveauer i kompetencenøglerne. Når vi indtænker progression i denne sammenhæng, betyder det i praksis, at vi starter med at arbejde på de lavere taksonomiske niveauer, og slutter med at kunne håndtere at arbejde på de højere taksonomiske niveauer. Det taksonomiske niveau skal selvfølgelig give mening i forhold til den enkelte læringsaktivitet eller tema, og derfor bør læringsaktiviteterne være øvebaner for eleverne, hvor de får mulighed for at udvikle sig og blive så dygtige, som de kan.

Det kan derfor anbefales, at faglærere og ledere kollaborerer i deres teams om de 6 kompetencer samt reflekterer over det didaktiske perspektiv for temaer og læringsaktiviteter i undervisningen. Vi kan med fordel stille følgende spørgsmål:

Hvilken adfærd ønsker vi at se?

Hvad betyder det for det didaktiske design af undervisningen?

Film om Problemløsning og Innovation

Hør videnscenterkoordinator Lene M. Larsen forklare nærmere om problemløsning og innovation og hvordan du kan bruge kompetencen og kompetencenøglen i undervisningen.

Værktøjskasse

Vi har samlet og udviklet forskellige litteratur og metoder og modeller til brug i undervisningen med eleverne samt hyppige spørgsmål til arbejdet med kompetencerne.

Gå til værktøjskasse