Dato / Tid

26. november 2025

Kl. 9:30 - 15:30

Sted

Social- og sundhedsskolen Fyn, Odense

Bogmærke

Velkommen til fagligt fællesskab – Simulationsnetværket for SOSU-skolerne

Vil du være med til at løfte simulationsområdet på SOSU-skolerne?

Så er dette din mulighed for at blive en del af et netværk, hvor vi sammen udvikler, deler erfaringer og inspirerer hinanden – til glæde for både undervisere og elever.

Vi inviterer alle SOSU-undervisere, uanset om du er ny inden for simulation eller har mange års erfaring, til det første fysiske netværksmøde i VFVs nye simulationsnetværk.

Netværksdagen giver rig mulighed for at udveksle erfaringer, hente ny viden og bygge relationer på tværs af SOSU-skolerne.

Hvad kan du forvente på netværksmødet?

  • Fagligt oplæg om simulation – et inspirerende oplæg, som vi løfter sløret for senere
  • Dialog og erfaringsudveksling – i breakout-sessions afdækker vi sammen ønsker, behov og idéer til netværkets indhold

Program

Kl. 09.30 Velkommen og gennemgang dagens program

Kl. 09.50 Gallery walk

Kl. 10.35 Pause

Kl. 10.45 Rundvisning i simulations lokaler på Social- og Sundhedsskole Fyn

Kl. 11.05 Oplæg og erfaringsudveksling

Kl. 12.10 Frokost

Kl. 12.45 Introduktion til og valg af workshops

  • 1. workshoprunde kl. 12.50 – 13.35
  • 2. workshoprunde kl. 13.40 – 14.25

Kl. 14.25 Kaffe og kage

Kl. 14.40 Refleksion over dagen i egen skolepraksis

Kl. 15.00 Filmpremiere på VFVs nye film

Kl. 15.30 Tak for i dag og kom godt hjem

Workshops

Simulation som verdensvendt undervisning indenfor pædagogisk assistent – der taler til hånd, hoved og hjerte

v/ Mads Sangill, SOSU Nord

Workshoppen sætter fokus på, hvordan vi på SOSU Nord har integreret simulation i den pædagogiske assistentuddannelse. Jeg deler erfaringer med at forberede eleverne til simulationsforløb og håndtere udfordringer i figurantrollen. Der præsenteres storyboards og forberedelsesmaterialer til de forskellige skoleperioder, hvor fejl bruges som en værdifuld del af læringen.

Efter oplægget får deltagerne mulighed for selv at afprøve en øvelse fra elevernes første simulationsforløb, og vi afslutter med dialog og spørgsmål.

Refleksion i SOSU-uddannelserne

v/Annette Søes Hejlsvig, Social- og Sundhedsskolen Fyn

I denne workshop forholder vi os nysgerrigt til begrebet refleksion. Hvorfor er det så svært for en del af vores SOSU-elever at reflektere og hvordan kan vi styrke deres refleksionskompetencer? Læringscirklen og de tre refleksionsfaser: Beskrivelse, Analyse og Anvendelse, er inddraget i de nye lærebøger – hvordan kan vi bruge begreberne også udenfor simulationsundervisningen?

Simulation i flere skalaer – erfaringer fra SOSU H i praksis

v/ Naia Wandel Jacobsen, SOSU H

Hvordan kan vi som undervisere skabe varierede og praksisnære simulationsforløb? Med afsæt i erfaringer fra SOSU H præsenterer vi forskellige simuleringsformer – fra full scale og bordsimulation til samtalesimulation og multiskala – altid med briefing, scenarie og debriefing som ramme.

Workshoppen inviterer til afprøvning, refleksion og dialog.

Refleksion i SOSU-uddannelserne

v/ Iren Nyborg og Leif Henriksen, Laerdal

Denne workshop sætter fokus på SOSU-uddannelsen som håndværkerfag, hvor læring sker gennem handling, samarbejde og refleksion. Med udgangspunkt i simulation som metode viser Laerdal, hvordan Peer2Peer- undervisning kan bruges til at understøtte læring på en ressource effektiv og videns baseret metode.

 Facillitatorrollen i simulation

v/ Marie Louise Bengstrøm Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens og Helle Birkkjær, SOSU Nord

Velkommen til en workshop, hvor vi dykker ned i facilitatorrollen i simulation som pædagogisk metode – en rolle, der kræver både struktur, nærvær og refleksiv praksis.

Simulation er en didaktisk metode, hvor den gode facilitering skaber tryghed, engagement og læring.

I denne workshop tager vi udgangspunkt i de 6 standarder for simulation – en værdifuld ramme, der hjælper facilitatoren med at:

  • Skabe trygge og inkluderende læringsmiljøer og sikrer klar struktur og formål med simulationen
  • Faciliterer elevforberedelse inden simulation
  • Gennemføre briefing, scenarieafvikling og facilitere debriefing via dialog og refleksion

Gennem fælles refleksioner sætter vi fokus på, hvordan du som underviser kan bruge standarderne som støtte til at styrke din facilitatorrolle – uanset om du er ny i simulation eller erfaren.

Simulation og VR – praksisnær læring i et trygt rum

v/ Lisa Møller Jacobsen, SOSU Østjylland

På SOSU Østjylland arbejdes der med simulation som en pædagogisk metode, der giver eleverne mulighed for at træne faglige, kommunikative og relationelle kompetencer i et trygt og virkelighedsnært læringsrum. VR indgår som et redskab i simulationen og kan bidrage til øget realisme og engagement i læringsoplevelsen.

Workshoppen tager udgangspunkt i scenariet “Den sidste tid”, som anvendes i undervisningen i palliation på SSH og SSA. Under workshoppen gennemføres dele af simulationen efterfulgt af en debriefing med fokus på refleksion, læring og hvordan VR kan understøtte simulation som metode.

Praktisk information

Dato: 26. november
Tid: kl. 09.30 – 15.30 (indcheckning og morgenkaffe fra kl. 9.00 – 9.30)
Sted: Social og Sundhedsskolen Fyn, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense

Pris: Gratis

Tilmelding: senest fredag den 14. november

Vi håber, du vil være med til at sætte retningen for, hvordan vi sammen udvikler simulation og velfærdsteknologi i undervisningen fremover.

Griet De Place

Har du spørgsmål?

Griet De Place
Velfærdsteknologisk konsulent