Dato / Tid

21. januar 2021

Kl. 14:00 - 15:00

Sted

Zoom - https://bit.ly/3616DLf

Den 21. januar kl. 14 afholdes en online session, om hvordan du, som underviser, kan skabe en unik online læringsoplevelse for dine elever.

Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark og Lars Hajslund fra Click Institute vil sammen skabe en online læringsoplevelse for dig og give dig konkrete tips til hvordan du kan implementere og skabe det i egen online undervisning.

Sessionen tager udgangspunkt i den omfattende undersøgelse, som videnscentret i samarbejde med Videnscenter for Velfærdsteknologi Øst, foretog i foråret 2020 omkring SOSU-undervisernes online undervisning og særligt deres erfaringer under nedlukningen.

Erfaringerne viser, at underviserne fandt de nye rammer og strukturer udfordrende i forhold til deres pædagogiske og didaktiske kompetencer. Underviserne var særligt udfordrede, når det kom til at udnytte online undervisningens digitale potentialer til fulde. Ydermere erfarede de, at den praksisnære tilgang til undervisningen skulle nytænkes og sættes i nye rammer.

I videoen nedenfor kan du høre Lars Hajslund fortælle 5 gode tips til at optimere læringsoplevelsen.

Tid og sted

Online læringsoplevelsen er den 21. januar kl. 14-15.
Sessionen finder sted på Zoom

Tilmelding

Send en mail til kommunikationsmedarbejder Henriette Møller for at tilmelde dig. Du modtager et link til online sessionen senere.

Hvad er en online session?

Man kan fristes til at kalde det for et webinar, men på denne dag vil du ikke kun høre et oplæg. Du bliver en del af det. Det betyder, du vil opleve dynamikken og farten, der kan skabe en unik læringsoplevelse og måden man kan formidle viden på og eksperimentere med. Du får en læringsoplevelse ud over det sædvanlige.

Henriette Møller

Har du spørgsmål?

Henriette Møller
Kommunikationsmedarbejder