Teknologiforståelse: information, inspiration og interaktion
Den 20. marts 2024 deltog 75 undervisere og medarbejdere fra syv forskellige social- og sundhedsskoler i arrangementet: Teknologiforståelse: information, inspiration og interaktion.
Formålet med dagen var at sætte fokus på teknologien og dens hastige udvikling, og hvordan vi kan styrke digitale kompetencer ude på SOSU-skolerne og ikke mindst i praksis.
Formand for FOA og medlem af Robusthedskommissionen Mona Striib præsenterede Robusthedskommissionens anbefalinger med fokus på anbefaling 6 og 8, som netop omhandler at tænke digitalt og teknologisk først samt at styrke digitale kompetencer og teknologiforståelse. Du kan læse mere om anbefalingerne her.
Nedenfor kan du høre Mona Striib fortælle eller genfortælle nærmere om anbefalingerne.
Teknologiforståelse
Deltagerne fik mulighed for at prøve kræfter med at spille spil, som har til formål at styrke elevers teknologiforståelse. Spillene gav anledning til mange gode drøftelser omkring teknologi og dens udvikling. Før de gik i gang med spillene fik deltagerne præsenteret Videnscentrets materiale til Teknologiforståelse, hvor bl.a. spillene indgår.
Videnscenterkoordinatorer Marianne og Trine præsenterede materialet på videnscenterportalen.
AI og teknologiforståelse
Dagen blev afsluttet med et oplæg fra videnscenterkoordinator Janne og AI konsulent Steffen, hvor de satte fokus på både teknologiforståelse og ikke mindst AI, særligt hvordan kan vi følge med teknologiens udvikling og hvad skal vi (som SOSU-skole og fagperson) være opmærksomme på.
I Videnscenter for Velfærdsteknologi har vi udviklet et skriv om AI, retningslinjer til brug af generativ AI og implementeringsforslag i henhold til generativ AI på SOSU-skolerne. Mere materiale om AI følger.