Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark er i gang med at udvikle nye læringsforløb om sårpleje og KOL til Social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Siden maj 2o20 har videnscentret indgået et samarbejde med teknologivirksomheden Takeawalk omkring udvikling af to nye læringsforløb. Forløbene, der omhandler sårpleje og KOL, skal laves som hologrammer og som Virtual Reality, og det er Takeawalk, der er ansvarlig for at udvikle og designe den tekniske del.

Hensigten med projektet er at udvikle et forløb af faglærere til faglærere. Læringsmaterialet bliver derfor udarbejdet af medarbejdere på social- og sundhedsskoler i Danmark og ligeledes kvalificeres, afprøves og verificeres af en arbejdsgruppe bestående af andre undervisere / sygeplejerske på SOSU Nord og SOSU Esbjerg.

Forløbene er målrettet social- og sundhedsassistentuddannelsen, men det vil være muligt for andre uddannelser at gøre brug af mindre elementer i læringsforløbene.

Indhold af læringsmateriale

Læringsmaterialet består af en e-bog for henholdsvis pleje af sårpleje og pleje af KOL.
Foruden e-bøgerne skal der udvikle hologrammer og VR til at understøtte elevernes læring. Forløbene bliver tilgængelige for Hololens 1 (1st gen) og Oculus Quest.

Læringsforløbene forventes at være tilgængelige i efteråret 2020 på blandt andet Videnscenterportalen.

Forskning

Videnscentret har desuden fortsat samarbejdet med Xlab fra Aalborg Universitet til at skrive en forskningsartikel om arbejdet med lave Augmented Reality/Mixed Reality som læringsredskab.