Implementeringskursus: Fra idé til virkelighed - små skridt - stor effekt
VFVs 2.5 dages implementeringskursus styrker dine kompetencer i implementering og adfærdsledelse.
Implementeringskursus
I VFV afholder vi løbende kurser i implementering, hvor fokus er på implementering som adfærd, kultur og læring i praksis.
På kurset arbejder du systematisk med din egen implementeringsudfordring og bygger trin for trin en implementeringsproces, der kan holde i virkeligheden. Gennem tre kursusdage (2 fysiske + ½ online dag) udvikler du en konkret og realistisk 90-dages implementeringsplan, som afprøves og kvalificeres undervejs.
Kurset er målrettet dig, som arbejder med udvikling og implementering i kommunen, virksomhed eller på en social- og sundhedsskole, som underviser, leder, konsulent, projektleder o.l. og som ønsker konkrete værktøjer til at lykkes med implementering.
Praktisk information om efterårets kursus 2026
Dato:
- 18. august (Fredericia) kl. 09:00 – 16:00
- 22. september (Fredericia) kl. 09:00 – 16:00
- 28. oktober (online) kl. 09:00 – 12:00
Lokation: Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, Fredericia, Mosegårdsvej 2, 7000 Fredericia