Bonusfagsopgave til velfærdsteknologi
Målgruppe
EUD GF2
Hovedforløb
Fagområde
Omsorg, Sundhed og Pædagogik
Varighed
6 timer 00 minutter
Uddannelse
Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Social- og sundhedsassistentuddannelsen
Den pædagogiske assistentuddannelse
Velkommen til dette læringsforløb, der præsenterer eleverne for, hvad velfærdsteknologi er, hvordan det kan bruges i praksis, og hvordan viden om teknologi kan formidles til andre.
Beskrivelse
Eleverne arbejder med at undersøge, hvad velfærdsteknologi er, hvilke typer velfærdsteknologi der findes, og hvordan teknologierne kan have betydning for borgeren/patienten og for social- og sundhedsmedarbejderen. Undervejs søger eleverne information, samarbejder om valg og vurdering af teknologier og udarbejder en video-vejledning.
Forløbet lægger op til, at eleverne arbejder undersøgende og gerne hands-on med teknologi. De 21. århundredes kompetencer indgår naturligt, når eleverne samarbejder, søger og bearbejder viden, bruger teknologi, løser en formidlingsopgave og kommunikerer målrettet til en borger, patient eller kollega.
Læringsmål
- Eleven kan i kendte situationer medvirke til at afbryde smitteveje og reflektere over enkle måder at overholde hygiejniske retningslinjer.
- Eleven kan i kendte situationer redegøre for enkle ergonomiske principper, regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, brug af relevant velfærdsteknologi, samt reflektere over egenomsorg i enkle situationer i jobudøvelsen.
- Eleven kan i enkle situationer inddrage digitale medier i gennemførelse af pædagogiske aktiviteter med målgruppen, samt til dialog og formidling med fokus på beskyttelse af målgruppens digitale data.
- Eleven kan i kendte situationer redegøre for ergonomiske principper, regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, samt deltage i forflytninger med og uden velfærdsteknologiske hjælpemidler, samt i enkle situationer reflektere over egenomsorg i jobudøvelsen.
- Eleven kan selvstændigt anvende relevant velfærdsteknologi og digitale hjælpemidler i arbejdet hos borger og patient, samt vise initiativ ved implementering af ny teknologi.
- Eleven kan ud fra borgerens og patientens ressourcer selvstændigt tilrettelægge eget og andres arbejde ud fra ergonomiske principper, brug af hjælpemidler og arbejdspladsens regler om arbejds-miljø og sikkerhed, samt vise initiativ til at skabe et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
- Eleven kan selvstændigt anvende relevant velfærdsteknologi og digitale hjælpemidler i arbejdet hos borger og patient, samt vise initiativ ved implementering af ny teknologi.