Webinar: Simulation som nøglen til fremtidens uddannelser
Dato / Tid
24. marts 2025
Kl. 14:00 - 15:30
Sted
Online (Teams)
Få indsigt i, hvordan du kan anvende simulation som en pædagogisk metode til at styrke elevernes læring og skabe bro mellem skole og oplæring.
Beskrivelse
Webinaret præsenterer konkrete eksempler og indsigter i, hvordan simulation kan styrke undervisning og oplæring på social- og sundhedsuddannelserne.
Vi dykker ned i, hvordan SOSU-skolerne kan implementere simulation som en pædagogisk metode gennem hele uddannelsesforløbet. Her præsenteres eksempler fra to SOSU-skoler, hvor simulation er blevet en integreret del af undervisningen og oplæringen.
Webinaret giver også et metaperspektiv på simulation i sundhedsuddannelserne med fokus på underviserens rolle som facilitator, teknologiforståelse og didaktiske overvejelser.
På webinaret får du:
- Inspiration til at implementere simulation som pædagogisk metode på SOSU-uddannelserne
- Konkrete eksempler på, hvordan simulation kan styrke elevernes læring gennem hele uddannelsen
- Indblik i, hvordan simulation kan bygge bro mellem skole og oplæring
- Forståelse for underviserens rolle som facilitator i simulationsundervisning
- Perspektiver på teknologiforståelse og brug af velfærdsteknologi i simulation
- Praktiske erfaringer og didaktiske overvejelser ved brug af forskellige simulationsformer
Program
Kl. 14:00 – Velkomst og introduktion
Kort velkomst og introduktion til webinaret samt gennemgang af dagens program.
Kl. 14.05 – Motivation for at arbejde med simulation som pædagogisk metode
Hvordan kan SOSU-uddannelser skabe motivation og ejerskab hos undervisere til at bruge simulation i undervisningen? Hvilke fordele får eleverne, når simulation anvendes gennem hele uddannelsen – fra grundforløb til hovedforløb?
Oplæg ved Naia Wandel Jacobsen, koordinator for SOSU H’s simulationsnetværk.
Kl. 14.25 – Simulationslavine i Haderslev Kommune
Haderslev Kommune deltog i projektet ”Simulation som det 3. læringsrum”. Hør hvordan simulation er blevet implementeret i oplæring og hvordan et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og oplæringssteder kan styrke elevernes kompetencer og praksisnære læring.
Oplæg ved Ditte Kjær, projektleder og simulationsansvarlig på SOSU Syd, Annelie Jessen, Læringsvejleder Haderslev kommune, og Ulla Bram, Leder for Uddannelse og Læring i Haderslev kommune.
Kl. 14.50 – Perspektiver, teknologiforståelse og didaktiske overvejelser ved simulationsundervisning
Et overordnet perspektiv på simulation i sundhedsuddannelserne med fokus på underviserens rolle som facilitator, teknologiforståelse og didaktiske overvejelser ved brug af forskellige simulationsformer og velfærdsteknologi.
Oplæg ved Susanne Piilgaard Hallin, kursusleder ved Klinisk Farmakologisk Afdeling (BFH) og medforfatter til bogen “Simulation i sundhedsvæsenet”.
Kl. 15.20 – Videre arbejde og afslutning
Præsentation af Videnscenter for Velfærdsteknologis fremadrettede arbejde med simulation samt tak for deltagelse.
Oplægsholdere
Naia Wandel Jacobsen
Koordinator for SOSU H’s simulationsnetværk
- Uddannet sygeplejerske og kandidat i læring og forandringsprocesser
- Over 15 års erfaring med undervisning af SOSU-elever både kommunalt og på SOSU H
- Er optaget af simulation som en metode til differentiering og praksisfaglighed

Ditte Kjær
Projektleder SOSU Syd
- Uddannet sygeplejerske med 20 års erfaring
- Projektleder og simulationsansvarlig på SOSU Syd siden 2017
- Brænder for hvordan simulation kan være med til at gøre en forskel

Annelie Jessen
Læringsvejleder Haderslev kommune
- Ansvarlig for at drifte og udvikle simulation.

Ulla Bram
Leder for Uddannelse og Læring i Haderslev kommune

Susanne Piilgaard Hallin
Kursusleder, Klinisk Farmakologisk Afdeling (BFH)
- Uddannet sygeplejerske og senere kandidat i pædagogik (cand.pæd)
- Over 10 års erfaring med simulationsbaseret undervisning fra præ- og postgraduat uddannelse
- Særligt kyndig inden for simulation i relation til lægemiddelhåndtering og farmakologi
- Medforfatter på flere bøger indenfor sundhedsområdet, blandt andet: Simulation i sundhedsvæsenet
- Brænder særligt for gamification som simulationsform.

Praktisk information
Dato: Den 24. marts 2025
Tid: Klokken 14:00 – 15:30
Sted: Online (Teams)
Pris: Gratis
Materiale: Har du ikke mulighed for at deltage på dagen? Tilmeld dig alligevel og få slides, optagelse og materialer tilsendt efterfølgende.