Webinar: Simulation i SOSU-uddannelsen, når det føles utrygt (og hvorfor det er okay)
Dato / Tid
13. marts 2026
Kl. 9:30 - 10:00
Sted
Online
Hvorfor kan simulation nogle gange føles udfordrende – og hvorfor er det faktisk en vigtig del af læringen?
DETTE ARRANGEMENT ER AFLYST
I dette webinar inviterer SOSU Østjylland jer ind i simulationsundervisningen og sætter fokus på de oplevelser, mange elever møder, når de arbejder med simulation. Det kan være følelsen af at blive observeret, at blive stoppet midt i et scenarie eller at stå i en situation, hvor man ikke helt ved, hvad man skal gøre.
Undervejs besøger vi forskellige simulationsstationer og viser eksempler på, hvordan der arbejdes med simulation i undervisningen blandt andet gennem:
- Færdighedstræning og arbejde med simulationsdukker
- Samtaler med figurant
- VR-scenarier – bl.a. om livets sidste tid
Sammen med undervisere sætter vi ord på, hvad elever typisk oplever i simulation, hvorfor undervisningen er bygget op som den er, og hvordan simulation bruges som et trygt øverum, hvor der er plads til både usikkerhed, refleksion og læring.
Webinaret er for dig, der er nysgerrig på simulation som pædagogisk metode, og som gerne vil blive klogere på, hvordan simulation kan støtte elevernes faglige udvikling og forberede dem på mødet med borgeren i praksis.
Praktisk information
Tidspunkt: Fredag den 13. marts 09.30-10.00
Målgruppe: Primært elever og undervisere, men det er åbent for alle interesserede
Tilmelding
Dette webinar er en del af TechUgen og kræver ikke tilmelding.