Nyhedsbrev: Sådan bidrager VFV til fremtidens bæredygtige undervisning på SOSU-skolerne
I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvordan Videnscenter for Velfærdsteknologi fortsætter arbejdet med bæredygtig undervisning på SOSU-skolerne, nu som værtsskole ved SOSU H.
Vi præsenterer den kommende bæredygtighedsdag den 21. november 2024, hvor elever og undervisere kan dykke ned i bæredygtighedens betydning for SOSU-faget gennem workshops og innovative metoder. Du kan også blive klogere på initiativer som brobygningsforløbet ved SOSU Esbjerg, gruppen SosuSenior, der bidrager med erfaringer, samt det nye bæredygtighedsrum på Randers Social- og Sundhedsskole. Hold øje med vores bæredygtighedsside for mere inspiration og kommende aktiviteter!
Bæredygtighedsdag 2024
Vi gentager succesen med en bæredygtighedsdag for social- og sundhedsskoler den 21. november 2024. Dette heldagsarrangement vil tilbyde både elever og undervisere viden og inspiration til, hvordan bæredygtighed kan integreres i deres faglige kontekst.
Brobygning ved SOSU Esbjerg
SOSU Esbjerg har introduceret et nyt brobygningsforløb, hvor folkeskoleelever får mulighed for at opleve SOSU-faget på et plejecenter.
SosuSenior
Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland har stiftet gruppen SosuSenior, der samler nuværende og tidligere ansatte over 60 år.
Bæredygtighedsrum på Randers Social- og Sundhedsskole
Randers Social- og Sundhedsskole har åbnet et bæredygtighedsrum, der er designet til at fremme engagementet blandt både elever og medarbejdere.