Podcasten Verdens Bedste Mål er målrettet elever og undervisningen på landets ungdoms- og erhvervsuddannelser, og i de 11 afsnit undersøger vi, hvordan FN´s verdensmål kan blive en konkret del af vores hverdagsliv. 

Randers Social- og Sundhedsskole, Paderup Gymnasium og Tradium.skoler er gået sammen i et nytænkende projekt om at skabe podcast til undervisningen, fordi de vil gøre eleverne klogere på FN’s Verdensmål i hverdagen.

Podcasten handler om både fake news, genbrug af plastik, ligestilling på ungdomsuddannelser, indre psykologi og meget mere. I podcasten deltager både elever, undervisere og eksperter.

De første to afsnit af podcasten er netop udgivet, og der planlægges i alt 11 afsnit, hvor både eksperter, medarbejdere og elever deltager og kommer med deres perspektiv på, hvordan arbejdet med FN’s Verdensmål kan indgå i vores fælles hverdag.

Podcasten er desuden målrettet elever på landets ungdoms- og erhvervsuddannelser, og udover de 11 podcastafsnit, udvikles der også undervisningsmateriale, der bliver frit tilgængeligt for alle interesserede.

Find den her: https://verdensbedstemaal.buzzsprout.com/share


Podcasten ”Verdens bedste mål” er produceret i samarbejde mellem Randers Social- og Sundhedsskole, Paderup Gymnasium og Tradium.

Undervisningsmaterialer og instruktionsark er under udvikling, og vil ligge frit tilgængeligt for alle interesserede i slutningen af april 2023.