I Videnscenter for Velfærdsteknologi undersøger vi løbende nye måder at inddrage teknologier i undervisningen på, og vi har tidligere fortalt om nye VR undervisningsforløb. Disse forløb er færdigudviklet og klar til din undervisning.

Siden 2020 har vi arbejdet på at udvikle en gratis anatomi og fysiologi app og tilhørende e-bøger til gavn for undervisere og elever. Appen XR Organs indeholder to virtual reality undervisningsforløb omkring pleje af bensår og pleje af borgere med KOL til både social- og sundhedsassistentuddannelsen og social- og sundhedshjælperuddannelsen.

I appen kan undervisere og elever opleve en anatomisk model af et menneske og komme helt tæt på både lunger – raske og KOL eller arterielle og venøse bensår og hjertekredsløbet. Eleverne får også adgang til at kigge på flere andre organer f.eks. hjernen og leveren.

Appen er udviklet i samarbejde med virksomheden TAKEAWALK.

VR-forløbene er udviklet til brug i Oculus Quest 1+2 og skal betragtes som et supplement til lærebøgerne.

E-bøger

Begge forløb har tilknyttet en e-bog, hvor elever kan få mere information om f.eks. arterielle bensår. E-bøgerne indeholder både interaktive elementer som videoguides og tekst, hvori højtlæsning kan tilvælges.

  • E-bogen om KOL indeholder bl.a. lungernes opbygning, hvad er kol, diagnosticering, rehabilitering, rygeafvænning, kost, medicin og følgevirkninger
  • E-bogen om bensår indeholder bl.a. hudens opbygning, til sårheling, hovedtyper af bensår og lokal sårbehandling.

 

I videoen herunder får du en introduktion til appen og dens indhold.

Sådan får du appen

Både AR og VR-udgaven kan gratis benyttes af alle SOSU-skoler. Vær dog opmærksom på, hvis du har en tidligere udgave installeret, skal den afinstalleres inden du installere den færdige app.

Ønsker du at afprøve appen, kan du kontakte videnscenterkordinator Thomas K. Eggersen

Følgeforskning og webinar

Forskningsenheden Xlab fra Aalborg Universitet har løbende fulgt udviklingsarbejdet og samlet empiri til deres følgeforskning gennem fire afprøvninger i klasserummet på henholdsvis SOSU Nord og SOSU Esbjerg.

Xlab har nu færdiggjort deres forskning og deres forskningsartikel om arbejdet med Augmented- og Virtual Reality som læringsredskab.

Deres resultater præsenterer de på VR-netværksmødet den 28. april 2022 kl. 13:00-15:30 – og du kan tilmelde dig netværksdagen herNetværksmødet er for dig, som interesserer sig for VR til undervisningsbrug og vil vide mere om VR-producenter og sparring på tværs.

I alt har fire social- og sundhedsskoler deltaget i følgeforskningen: Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, SOSU Nord, SOSU Esbjerg, Social- og Sundhedsskolen Syd og ZBC.

Samarbejdspartnere og -skoler.

Virksomhed

TakeAWalk VR – Jesper Roy

Social- og sundhedsskoler:

SOSU Nord – Jette Vester Nielsen

SOSU Esbjerg- Mette Hoffenzits Nielsen og Louise Hygom Andersen

ZBC: Christina Bøge Hansen og Marianne Nielsen

SOSU Syd: Janni Lybæk og Vibeke Kristiansen

Arbejdsgruppe E-bøger:

SOSU FVH – Per Nordby

SOSU Nord – Kamilla Juul Andersen

Følgeforskning

Xlab, Aalborg Universitet – Eva Brooks
Xlab, Aalborg Universitet – Marie Charlotte Lyngbye
Xlab, Aalborg Universitet – Anders Kalsgaard Møller

ZBC og SOSU Syd har deltaget i fokusgruppeinterview.

SOSU Nord og SOSU Esbjerg har deltaget i både fokusgruppeinterview og afprøvning i klasserummet.

Thomas Eggersen

Har du spørgsmål?

Thomas Eggersen
Videnscenterkoordinator