Nu har du muligheden for at se eller gense Torsdagspanelet den 11. marts, hvor emnet var Teknologiforståelse.

Torsdagspanelet er denne gang afviklet som en online session. Det vil sige, vi afviklede det online for mere end 60 engagerede social- og sundhedsundervisere, -ledere og pædagogisk IT ansatte samt repræsentation fra praksis, virksomheder og kommuner.

Du vil opleve at Torsdagspanelet er længere end normalvis og samtidig går vi i dybden med valgfaget på en ny måde.

Dagens emne

På dagen stillede vi skarp på relevansen af valgfaget, hvordan det talte ind i en praksiskontekst og hvorfor det er vigtigt at SOSU-skolerne anvender Teknologiforståelse i undervisningen.

Tordagspanelet blev faciliteret af Videnscenterkoordiator Thomas Eggersen, og panelet bestod af:

  • Michael Esmann, Danske SOSU-skoler
  • Mark Arpe Mortensen, teknologikoordinator, SOSU Syd
  • Jesper Hejlman Hermansen, FOA Nordjylland
  • Pernille Rohde, Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark.

Dagen blev afrundet med en paneldebat.

Om Valgfaget Teknologiforståelse

Videnscentret har i samarbejde med projektgruppe, etableret på tværs af 3 social- og sundhedsskoler, social- og sundhedsskolen Fyn, Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens og Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg, udviklet, afprøvet og tilpasset læringsmateriale til Valgfaget Teknologiforståelse.

Valgfaget er udviklet specifikt til social- og sundhedsskolerne. Til denne online session stiller vi skarp på relevansen af valgfaget, hvordan taler det ind i en praksiskontekst og hvorfor er det vigtigt at SOSU-skolerne anvender Teknologiforståelse i undervisningen.

Valgfaget er tilgængeligt fra den 9. februar 2021 og kan tilgås af alle landets SOSU-skoler.
Du kan læse mere om valgfaget på dette link.

Thomas Eggersen

Har du spørgsmål?

Thomas Eggersen
Videnscenterkoordinator